Peter Juel: Staten må betale tilbage for Bornholms gener ved energi-ø

Bornholm tåler gerne gener fra den kommende energiø. Men det vil hjælpe offerviljen på vej, hvis staten også giver noget den anden vej, og det har vi endnu til gode at se, sagde folketingsmedlem Peter Juel-Jensen i sin grundlovstale.

– Vi vil gerne på Bornholm være med til at løfte ansvar for den grønne omstilling. Men vi vil ikke lade os udbytte. Vi vil have noget den anden vej. Noget, der står mål med det, som vi kommer til at skulle tåle.

Det krævede folketingsmedlem Peter Juel Jensen (V) søndag i sin tale ved Venstres grundlovsmøde på Bolsterbjerg.

Baggrunden for Peter Juel-Jensens krav er det landanlæg til den kommende energi-ø, som Bornholm kommer til at lægge jord til. Anlægget bliver op til 90 hektar stort, svarende til 126 fodboldbaner. Det kommer til at bestå af flere bygninger, der ifølge Peter Juel-Jensen "sandsynligvis bliver 100 meter lange og op til 25 meter høje".

Støjen bliver på omkring 80-90 decibel, svarende til "en lastbil, der står og brummer". Bag Peter Juel-Jensens krav om kompensation til Bornholm ligger også, at de kommende op til 283 havvindmøller bliver synlige fra Bornholm, fordi de hver bliver 168 meter høje og bliver placeret mellem 15 og 20 kilometer fra Bornholm.

– Vi skal tåle en hel del. Måske det havde hjulpet, hvis man ville udvide kapaciteten på godsruten til Køge, for vær ikke i tvivl: Etableringen af energiøen lægger beslag på kapacitet, der ellers skulle komme det bornholmske erhvervsliv til gode, sagde Peter Juel-Jensen.

Ønsket om kompensation til Bornholm kommer, efter at det står klart, at Bornholms nystartede Nationalt Center for Grøn Energi kun får godt halvdelen af det beløb, der blev søgt hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, et forhold som Peter Juel-Jensen også nævnte i sin grundlovstale.

Andre protesterer over mindre

Som andre ideer talte Peter Juel-Jensen for at fremtidssikre Bornholms Lufthavn eller give Campus Bornholm et skolehjem, så campus kan få studerende ovrefra til praktikpladser, der i dag står ubesatte. Han nævnte også et søkabel nummer 2 eller at flytte videregående uddannelser om grøn energi til Bornholm og desto mere gøre Bornholm til "et uddannelses- og vidensmekka indenfor fremtidens energi".

Samtidig ser Peter Juel-Jensen tegn på, at man i andre kommuner prøver at undgå betydeligt mindre gener fra energi-øen end de gener, der kommer til Bornholm.

– Det gør mig sur, at man på Sjælland, hvor man har udsigten til at huse et landanlæg med en 25 meter høj omformerstation, ikke tager ikke så vel imod den grønne omstilling. Borgmestrene i Ishøj og Høje-Taastrup har bedt Energistyrelsen om at slippe for at blive en del af energiø-projektet. Men I kan være sikker på, at de nok alligevel skal få strøm i stikkontakten, sagde han.

– Det landanlæg og de mange møller, som vi skal tåle, skal give energi primært til Sjælland – og her har man reservationer over for en omformerstation. Måske vi skulle takke ja til en omformer, og så kan Energistyrelsen fordele 283 møller på hver 168 meter og et landanlæg på 126 fodboldbaner, sagde Peter Juel-Jensen.

– På Bornholm skal vi leve med et landanlæg, og det gør vi! Men fællesskabet har også et ansvar. Der er simpelthen for meget "ude af øje, ude af sind". Når fællesskabet har et stort behov for energi, så savner jeg, at fællesskabet kompenserer for de gener, som fællesskabets beslutninger skaber.