Partier åbner for at skrue op for skatten

Borgere i Bornholms Regionskommune betaler en af de højeste kommuneskatter i Danmark, og alligevel skal der spares. Derfor har Tidende spurgt gruppeformændene, om de vil overveje at skrue på skatten for at undgå noget af sparekataloget.

De fleste partiet i kommunalbestyrelsen er meget bevidste om, at skatteprocenten på Bornholm er højere end i de fleste andre danske kommuner. Mens nogle partier har muligheden med som punkt til diskussion vil andre ikke åbne så meget som en kattelem for tanken om højere skat.

Dansk Folkepartis Linda Kofoed Persson svarer et bestemt nej til spørgsmålet om, hvorvidt de mener, at skattestigninger kan komme på tale.

– Højere skattetryk vil ikke fremme tilflytning til Bornholm - tværtimod. Bornholmerne betaler rigeligt i skat i forhold til, hvad de får for pengene, mener hun.

Heller ikke Kirstine Van Sabben fra Bornholmerlisten har tænkt den tanke. Kommunen ligger allerede højt i forhold til mange andre.

– Og det i et område, hvor vi i i forvejen har relativt lave lønninger. Det er ikke fair, at folk skal betale mere i skat, fordi kommunen ikke magter opgaven, mener hun.

Den opfattelse deler Morten Riis (EL) dog ikke. Han problematiserer dog det faktum, at det vil øge uligheden, fordi en stigning i kommuneskatten vil mærkes ekstra hårdt hos lav- og mellemindkomstgrupperne. Det er dog den samme gruppe, der bliver hårdest ramt af besparelserne på velfærdsydelser, forklarer han.

– Det er lidt pest eller kolera. Vi er jo udfordret på det, vi kalder driftsbalancen, altså at vi har flere udgifter, end vi har indtægter. Så en skattestigning kan jo være nødvendig. Men vi vil allerhelst undgå det, fortæller han.

Batter ikke noget

Claus Larsen Jensen (S) fortæller, at han ikke har indtryk af, at noget parti ville foreslå skattestigninger, fordi den allerede er så høj på Bornholm, ikke desto minde fortæller Mark Palmquist (K), at Konservative har det som et punkt på deres møde.

– Jeg kan ikke sige noget om, hvor meget vi kan gå med til at hæve den, for hvis vi hæver den med 0,1 procentpoint, så giver det bare tre millioner, og det batter jo ikke noget.

Han forklarer desuden, at der er nogle tekniske ting i forhold til, hvor mange procent man overhovedet må hæve skatten med. Her er han i tvivl, om det kan være nok til at gøre en forskel.

Søren Schow (V) har svært ved at se, at hans parti skulle stille forslag om højere skat, men han vil ikke love, at de ikke kan gå med på den.

– Det kommer helt an på, hvad der ellers kommer, for er det sådan, at vi får meget medvind i sejlene, så kan vi måske godt gå med til noget, men får vi ikke, så vil vi ikke finansiere nogle ting, vi ikke rigtig bryder os om, med skatteforhøjelser, forklarer han.

Han mener dog ligesom Bjarne Hartung (KD) slet ikke, at det er der, kommunalbestyrelsen er.

Kristendemokraternes gruppeformand erkender, at det er udfordrende, at skaffe nok tilflyttere i den rette målgruppe, nemlig den arbejdsdygtige alder, hvor der betales skat, og hvor man ikke har brug for den samme mængde velfærdsydelser som børn og ældre har.

– Et gæt er, at der er nogle serviceniveauer, der er svære at holde på samme niveau, som de er i dag, fordi der er så mange børn, og der kommer flere. Så skal blusset skrues ned, forklarer han.

Han mener også, at kommunen skal være bedre til at sige nej til store anlægsprojekter, som de har det med at forelske sig i.

– Der er mange der kommer med deres anlægsprojekter og vil have støtte fra kommunen, og så skal vi turde være de dumme dumme mennesker, der siger nej. Det ser dumt ud, men historien er jo også, at vi lavede den pavillion i Østermarie, men så lykkedes det ikke alligevel.

Han gætter på, at man frem for skattestigninger kommer til at se omrokeringer, men det kommer formentlig til at handle mere om at skaffe hænder nok, end om at spare penge.