Leif Olsen: Trøst havde serveretten, men endte med en dobbeltfejl

Konstitueringen efter kommunalvalget var utraditionel – dog ikke så overraskende, som nogle troede. Nu har det vist sig, at den ikke holdt, da tingene strammede til.

KOMMENTAR

Jacob Trøst (K) har været borgmester og Enhedslisten det største parti i knapt et år. Lakmusprøven for en kommunal ledelse er budgettet, fordi det afgør mange ting i forhold til samfund og borgere. På den baggrund må man sige, at den nye ledelse har fejlet.

Intet borgmesterforslag.

Helt utraditionelt fremlagde Trøst ikke noget borgmesterforslag til forhandlingerne, men de konservative fremlagde et forslag. Hermed skabtes den første usikkerhed og snubletråd – for hvad skulle de øvrige partier – inklusive konstitueringspartnerne – egentligt forholde sig til?

Reelt vil det sige, at øvrige partier ikke havde nogen seriøs mulighed for at forberede sig – hvilke ting skulle de stå fast på, og hvilke ting kunne de acceptere kompromisser på? Fronterne har derfor været trukket hårdt op på forhånd, hvilket aldrig er et godt udgangspunkt – og set fra borgmesterens synspunkt gik det da også helt galt!

Hvorfor borgmesteren valgte denne tilgang til forhandlingerne, kan man kun gætte på. Et realistisk bud kan være, at kommunens ledelse generelt er ret uerfaren – det gælder borgmesteren, men det gælder også Enhedslisten som det største parti samt kommunens direktion, som bestemt er kvalificeret, men ret uerfaren på det niveau.

Der er ingen regler for budgetforhandlinger, og derfor kan borgmesteren ”suspendere” forhandlingerne, hvis han vil. Til gengæld må man sige, at han ved at suspendere forhandlingerne uden at have clearet det med konstitueringen, og udsætte næste aktion til 14. september (næste økonomiudvalgsmøde) var aldeles uholdbart – for ikke at sige naivt.

Efter valget og konstitueringen havde Trøst (med et tennisudtryk) serveretten, men han endte med en dobbeltfejl og et tabt sæt.

’Return of the Jedi’

Udtrykket stammer fra en Star Wars film fra 1983; her dækker det over, at Socialdemokratiet og Venstre har lavet et bemærkelsesværdigt comeback.

Efter sidste års budget mellem S og V blev de to partier straffet markant af vælgerne, og Enhedslisten blev det største parti – og et parti, der bevidst gik efter at holde S og V ude af konstitueringen. Nu har man så inviteret S og V ind i varmen igen.

Hermed har Enhedslisten givet S og V en noget hurtigere rehabilitering end de fleste – i hvert fald jeg – havde regnet med. Men da flertallet er det mindst mulige, så kommer Enhedslisten selvfølgelig også til at betale en pris – udmøntningen af budgettet skal nu aftales med S og V, hvilket utvivlsomt vil sætte flere grænser for Enhedslistens ambitioner end en aftale med konstitueringspartnerne.

Forklaringen er ganske enkel: Konstitueringspartnerne anerkendte Enhedslistens stærke position – partier som S og V vil altid betragte Enhedslistens position som noget midlertidigt, og de tænker derfor langsigtet = et samarbejde uden eller med en langt mindre Enhedslisten.

Enhedslisten kommer til at betale en pris for dette samarbejde – ikke blot i budgettet, men i resten af valgperioden og nok også efter næste valg. Om det er prisen værd ved kun Morten Riis.

Kommunalbestyrelsens fremtid

Et markant træk ved kommunalvalget var, at der kom mange nye medlemmer som følge af vælgernes dom.

Set udefra (og det kan naturligvis være anderledes internt i partierne) er det dog vanskeligt at se fornyelsen. De nye kommunalbestyrelsesmedlemmer har ikke været specielt markante – hverken politisk, markeringsmæssigt eller i en ændring af arbejdsformen – de markante er stadigvæk Persson/Danielsson, Riis, Schow og Larsen-Jensen (ny i kommunalbestyrelsen, men gammel i partiet). Bortset fra Enhedslistens Helle Ravnsborg er det svært at se de nyes indflydelse. Det er også markant i sammenbruddet i budgetforhandlingerne, at de nye har været stort set fraværende.

Derfor kan man også sige, at den fornyelse, som mange håbede på, ikke er indtruffet. Groft sagt kan man sige, at de ’nye’ har et år endnu, hvis de skal gøre en forskel – det bliver spændende at se.

Borgmesterens fremtid

Tja, borgmesteren skal nu administrere et budget, som han ikke selv støtter. Som den retlinede person, som han er, vil Trøst naturligvis være loyal overfor vedtagelsen.

På den anden side er det budgettet, der styrer det meste af arbejdet i en kommunalbestyrelse – udover ren symbolpolitik. På mange måder er Trøst dermed sat udenfor reel indflydelse.

Som jeg ser det, så har Trøst nu to muligheder.

Enten kan han tilslutte sig budgetforliget og få en vis indflydelse på udmøntningen. Det vil kræve, at han sluger nogle politiske kameler, men nok gøre hans hverdagsledelse af kommunen nemmere. Pointen er, at direktion og andre embedsmænd tager udgangspunkt i det vedtagne budget. Når borgmesteren ikke er en del af det budget, så kan der nemt komme modsatrettede ’signaler’ i ledelsen. Ved at tilslutte sig budgetforliget kan Trøst øge sin indflydelse og sin mulighed for reelt at styre kommunen.

Eller han kan vælge at fastholde sin nuværende position. Det vil være en alvorlig svækkelse af hans position som borgmester. Dels bliver han politisk handlingslammet, og dels vil det svække hans autoritet i organisationen, fordi han har fejlet i en borgmesters vigtigste opgave – at få et budget på plads; den dobbeltfejl, som jeg nævnte tidligere, bliver meget dyr.

Bornholms fremtid

”Spændende” er det bedste udtryk. Kommunalbestyrelsen har nu to flertal – et konstitueringsflertal og et budgetflertal. Problemet er, at ingen af disse flertal er stabile eller specielt kompromisvillige.

Kommunalbestyrelsen siger selvfølgelig, at udfordringen var stor i denne periode, men man kommer ikke udenom, at det ekstra tilskud fra staten burde gøre forhandlingerne en del nemmere. På den baggrund burde forhandlingerne kunne have lykkedes – i hvert fald med et bredere flertal end 13 mandater.

Spørgsmålet det næste år bliver: Er Trøst og/eller et kommunalbestyrelsesflertal i stand til at lave en strategi for Bornholms udvikling?

 

Leif Olsen

Er kommentator i Tidende.

58 år.

Lektor ansat på Campus Bornholm – underviser i dansk og engelsk.

Tidligere medlem af amtsråd og kommunalbestyrelsen for SF.

Bosat i Tejn.