Budget uden Trøst: Sådan mistede borgmesteren kontrollen

Borgmester Jacob Trøst begyndte at miste kontrollen allerede på første dag af budgetforhandlingerne. Her er fortællingen om et historisk kommunebudget, som alle skulle have stået bag, indtil Enhedslisten, Venstre og Socialdemokratiet ikke ville vente længere.

Torsdag den 1. september på Green Solution House. Eftermiddagen er ved at blive til aften. Kommunalbestyrelsen er færdig med førstedagen af det to dage lange budgetseminar.

De fleste er kørt hjem allerede. Kun nogle få er tilbage. Blandt dem er borgmester Jacob Trøst (K). Han er ikke alt for optimistisk.

– Det kan godt blive langstrakt, og jeg tør ikke spå, om vi har et forlig i morgen, siger han.

– Jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Men det bliver ikke nemt.

Jacob Trøst vil nu blive på hotellet. Han vil prøve at strikke et kompromis sammen. Ikke mindst BAT og parkering mod betaling har skabt klar uenighed på førstedagen. Længst fra hinanden står Dansk Folkeparti og Enhedslisten. De to partier, der sammen gjorde Trøst til borgmester.

Sammen med sine direktører arbejder Jacob Trøst til lige før midnat. Men han er ikke den eneste, der måneskinsarbejder.

Snakken om BAT

Enhedslisten har torsdag talt en hel del om BAT. Både med Venstre og Socialdemokratiet. Efter fyraften torsdag fortsætter Enhedslisten snakken med Socialdemokratiet. Både om BAT og om andre emner i budgettet.

Og Helle Munk Ravnborg (EL) taler videre om BAT, da hun er kommet hjem til Østerlars. Hun ringer til Venstres gruppeformand Søren Schow. De to sidder sammen i udvalget for natur, miljø og plan, hvor Helle Munk Ravnborg er for enden af bordet. De har også før talt om grønne busser sammen i det tidligere udvalg for klima og bæredygtighed. Ravnborg ved og anerkender også, at Venstre i sidste valgperiode stod bag at udbyde elbusser, ikke dieselbusser.

Og et par timer efter sker der også noget andet.

Kort efter klokken 22 går René Danielsson (DF) til skærmen. Han skriver en mail til de andre borgerlige partier. Mailen rummer ”et tankeeksperiment”.

Ideen er at rumme så mange af de blå partiers særønsker som muligt – strikket sammen på en måde, så Enhedslisten måske også kan gå med.

Kun én person svarer dog på mailen. Det er borgmester Jacob Trøst. ”Tak for din interesse, men jeg vil ikke gøre brug af den”, svarer borgmesteren.

Trøst vil have et bredt forlig, hvor alle er med. Hvor kommunalbestyrelsen sammen har talt sig til rette. Hvor alle har givet, og hvor alle har taget. Men også hvor alle har fået noget med.

Noget har ændret sig

Næste morgen hører også Enhedslisten om René Danielssons udspil til de andre blå partier. Så Enhedslisten starter budgetseminarets anden dag med en simrende enighed om vigtige ting med Socialdemokratiet og Venstre – og med en viden om, at DF har lagt en føler ud om et blåt forhandlingsforløb.

Fredag morgen hører Jacob Trøst desuden, at Enhedslisten og Socialdemokratiet har mødtes alene dagen før. Han spørger ingen af partierne til det. For borgmesteren giver det sig selv, hvorfor de har mødtes.

Tidligt fredag fornemmer Iben Busch (K), at noget har ændret sig fra dagen forinden. Nogle partier mener nu noget andet om emner, som der dagen før var enighed omkring.

Jacob Trøst bemærker først ingen ændring. Men op ad formiddagen fornemmer han en enighed mellem Enhedslisten og Socialdemokratiet. Den enighed finder han ”slående”.

På papiret har Jacob Trøst stadig kontrollen. Fredag morgen er det hans borgmesterforslag, som partierne forhandler ud fra. Både Enhedslisten og DF anerkender, at Trøst her prøver at give noget til alle. Samtidig føler ingen af dem, at Trøsts forslag er en pakke, som de bare kan gå ombord i.

– Jeg har det med borgmesterforslaget, som jeg har det med abstrakt kunst. Nogle kan godt lide det, men det falder ikke i alles smag, siger René Danielsson i en kort pause.

Enhedslisten er mere positiv. Men op ad fredag formiddag begynder Morten Riis’ og Helle Munk Ravnborgs tanker at kredse mere om tre ting. Og en enighed, som EL kan se om de tre ting. En enighed mellem tre partier.

De tre emner er de nye elbusser. Lærernes undervisningstid. Og minimumsnormeringer i børnehusene. Og de andre to partier er Venstre og Socialdemokratiet.

Fredag formiddag synes Morten Riis, at borgmesteren overser ham og Enhedslisten. Der er ikke flertal for, hvad Jacob Trøst vil med BAT. Og sådan er der flere andre ting, der bliver parkeret i stedet for at lade flertallet sætte retningen.

Morten Riis har det sådan, at hvis man som borgmester sigter mod et budget, som der ikke er noget flertal for – så risikerer man, at flertallet vil ende med at lave budgettet.

Socialdemokratiets gruppeformand Jonna Nielsen. Foto: Jacob Jepsen

Nogen har ryggen mod muren

Klokken slår 12.30 og nervøsiteten om, hvorvidt borgmesteren har glemt frokostpausen har bredt sig. Flere medlemmer af kommunalbestyrelsen nævner på vejen til toilettet, at maven er begyndt at rumle.

Heldigvis for de sultne maver bliver det klokken 12.35 omsider tid til at afbryde forhandlingerne med en frokostpause. Det er tydeligt i forhandlernes ansigter, at det ikke er lige op over med et færdigt budgetforlig. Sidste mand ude af mødesalen er borgmester Jacob Trøst. På vej til sin frokost giver han sig tid til at snakke kort med de fremmødte journalister.

– Det er status quo i forhold til i morges. Vi nærmer os det punkt, hvor nogen har ryggen mod muren, fortæller Jacob Trøst, før han sætter kursen mod kantinen.

Ved frokostbordet, der består af to lange borde, er det kutyme, at man fylder op nedefra, mener Linda Kofoed Persson (DF). Det er derfor tilfældigt, at hun ender med at sidde sammen med direktørerne, Torben Ager (DF) og Mark Palmquist (K).

Søren Schow får tid til at snakke om færgesejlads, og Schow finder ud at Mikael Benzon (EL) til daglig er gartner og smed. Iben Busch (K) er til gengæld endt til bords med Enhedslisten og Socialdemokratiet.

– Da vi går hver til sit, går jeg ud med min konservative gruppe. Det er først efterfølgende, at vi finder ud af, at de tre partier er gået for sig selv. Man kan godt føle sig lidt personligt ramt, siger Iben Busch.

– Jeg sad jo over for Morten Riis i frokostpausen, hvor man intet kunne fornemme, og to minutter efter sidder de sammen.

Tre partier går sammen

Efter pausen er det meningen, at partierne skal mødes i deres grupper. Opgaven går ud på at finde penge på en række områder.

De fleste af partierne sætter sig hver for sig i egen partigruppe, men Enhedslisten, Socialdemokratiet og Venstre har en anden plan. Det fælles fodslag, som de tre partier har set, at de har, får dem til at mødes. EL og S aftaler at snakke sammen, og Helle Munk Ravnborg fortæller Søren Schow fra Venstre, hvor de går hen efter frokost.

For Enhedslisten går tingene for langsomt. Det officielle program sigter mod et forlig klokken 15, men der er stadig ikke udsigt til enighed om nogen af de tre emner, som EL, S og V er indbyrdes uenige om.

Derfor vil Enhedslisten gerne koordinere noget mere med de andre to partier. Og ikke gå i fællessalen, hvor de tre risikerer at blive spillet ud mod hinanden.

Klokken 13 orienterer Morten Riis borgmesteren om hvad EL, S og V nu vil gøre.

"Vi har planlagt at sætte os sammen", lyder beskeden til Jacob Trøst.

Der er herefter en kort korrespondance mellem borgmesteren og viceborgmesteren. Trøst svarer Morten Riis, men præcis hvad han svarer er ukendt.

Indtrykket fra torsdagens og formiddagens forhandlinger står dog lysende klart for EL. Det bevæger sig ikke fremad, og med et program, der er sat til at slutte klokken 15, skal der til at ske noget. Oplevelsen fra fællessalen er fortsat, at man på trods af et flertal på flere centrale punkter bliver negligeret en smule i plenum.

– Det virker jo mærkeligt, at man som forhandlingsleder vælger at overse det flertal. Det er en af bevæggrundene for, at vi sætter os sammen efter frokost, forklarer Morten Riis.

Det er helt naturligt og normalt, at man presser hinanden lidt i budgetforhandlinger for at få trumfet sine mærkesager igennem, bemærker viceborgmesteren.

Mødelokale 8 på Green Solution House, hvor Enhedslisten, Venstre og Socialdemokratiet forhandlede i godt seks en halv time. Foto: Jesper Dollerup Merved

Tre valgmuligheder

Beskeden fra Morten Riis lander i borgmesterens indbakke klokken 13.

Jacob Trøst beslutter at dele oplysningerne med sin gruppe. Det er nu, at alvoren begynder at gå op for Trøst og hans gruppefæller Iben Busch og Mark Palmquist.

13 mandater har sat sig sammen bag lukkede døre. 13 ud af 23 betyder et flertal. Det er et pres, som Jacob Trøst ikke har set komme. Den nye situation bliver vendt i gruppen.

For Jacob Trøst er det billedet af en kommunalbestyrelse, der er fælles om at tage ansvar for et svært budget, der her begynder at smuldre. Han overvejer hvad han har af muligheder. For at få input går han i enrum med kommunaldirektør Trine Dorow.

Dorow fortæller Jacob Trøst, at han har tre mulige veje at gå. Han kan vente på, at partierne kommer tilbage. Han kan gå ind i lokalet og være med i flertallet. Endelig er der den ultimative: Han kan suspendere forhandlingerne.

Valget falder i første omgang på mulighed nummer et. At afvente.

Tiden bliver brugt på at tænke. Overveje næste træk. Tiden er kostbar, men Jacob Trøst ser det ikke som en mulighed at afbryde mødet mellem de tre partier. En halv time når at passere, før borgmesteren klokken 13.34 beslutter at informere nogle af de andre partier om, hvad der foregår i lokale 8. I et opkald til René Danielsson fortæller han, at der måske er noget i gære, men han kommer ikke nærmere ind på, hvad det kunne være.

Fem minutter senere og uden at vide hvem der sidder sammen tager Kirstine van Sabben (BL) kontakt til Socialdemokratiet. Hensigten er at tage fat i nogle af de store knaster, der har bremset forhandlingerne tidligere, men Bornholmerlisten må konstatere, at hverken opkald eller mails bliver besvaret fra lokalet.

– Folk har jo slået telefonen fra, når man sidder og snakker i et gruppearbejde, forklarer Claus Larsen-Jensen (S) om de manglende svar.

Kirstine van Sabben mener noget andet. Hun mener, at man i den slags forhandlinger tager telefonen, når den ringer. Med mindre, naturligvis, at man ikke gider at snakke med den, der nu ringer.

Ingen har derimod ringet eller skrevet til viceborgmester Morten Riis, der konstaterer, at det måske heller ikke lige er ham, der står øverst i telefonbogen hos partierne udenfor døren.

I fællessalen begynder de andre grupper så småt at vende tilbage. Det er planlagt, at partierne skal samles igen klokken 14.

Klokken 13.45 får Dansk Folkeparti besøg af Jacob Trøst. Han har en formodning om, at nogen er ved at gå bag hans ryg.

– Jacob går rundt mellem grupperummene. Han nævner, at han er bange for, at nogen er ved at lave noget. Omkring 13.50 går det op for os andre, at der nok ikke er røg uden at der også er ild, siger René Danielsson.

Det er en udvikling, som ingen af partierne i mindretallet har set komme. Men hvad der nu skal ske bliver overladt til borgmesteren.

Et kvarter mere

Klokken 13.56 får Jacob Trøst en SMS fra Morten Riis.

”Vi bliver lidt forsinket”, skriver viceborgmesteren.

Jacob Trøst har det sådan, at nu er det ikke længere hans proces. Hvis tiden skrider, og de tre partier ikke vender tilbage til det store rum som planlagt, har han mistet kontrollen.

Trøst går mod hotellets hovedindgang. Lige før udgangen drejer han til venstre og går de 30 skridt ned til lokale nummer 8. Han banker ikke på, men går lige ind til Enhedslisten, Venstre og Socialdemokratiet.

Han står stille i et par lange sekunder. Trøst vil se, om nogen i rummet siger noget, men det er der ingen, der gør. Han har fornemmelsen af, at han har afbrudt noget. Og fornemmelsen af, at han ikke er velkommen.

Så får han at vide, at de tre partier ikke er færdige endnu. Og borgmesteren vil også gerne købe sig tid.

– I får et kvarter mere, siger Jacob Trøst.

Blandt de andre partier går snakken om, hvorfor S, V og EL mon har sat sig sammen, og hvordan Jacob Trøst vil gribe det an. Flere har fornemmelsen af, at de tre partier allerede har klappet tingene af og er i gang med et budget uden dem. Eller at Enhedslisten, Venstre og Socialdemokratiet i hvert fald kan bruge deres enighed til at lægge et pres med.

Andre tager det lidt mere roligt. Linda Kofoed Persson går ud på hotellets terrasse. Her finder hun ud af, at partifællen Sabine Lyngberg (DF) også er begyndt at spille golf. Så de får aftalt, at de snart skal ud og gå en runde.

Det store mødelokale, mens alle stadig var samlet. Foto: Jacob Jepsen

Festen slutter her

Da klokken bliver 14.25, siger flere i Enhedslistens, Socialdemokratiets og Venstres møderum, at det er ved at være tid at gå tilbage til de andre partier.

Så kommer Jacob Trøst igen ind. Et par stykker kigger op og giver Trøst beskeden ”Vi er næsten klar”.

Men beslutningen er truffet. Beslutningen om, at festen slutter her.

For Trøst ser sagen sådan ud, at han er forhandlingernes leder. At han i den egenskab har valgt en proces, hvor alle partierne skulle forhandle sammen. Hvor alle skulle give noget for også at få noget. Og at alle skulle vinde ved, at alle blev enige til sidst.

Den drøm ser han nu i ruiner. 

– Budgetforhandlingerne er suspenderet, siger han bare.

Så lukker han døren igen. Trøst har ikke brug for at se reaktionen i rummet. Hvad han går glip af er bestyrtelse og chok.

– What? Det gør man bare ikke, udbryder gruppeformand Jonna Nielsen (S).

Du må meget gerne være med

Heidi Burgedahl (V) sidder tættest på døren. Hun spørger de andre, om hun skal gå ud og tage fat i Jacob Trøst. Det er okay med de andre.

– Bed ham om at vente! råber en.

– Få lige fat i ham og forklar ham, at vi kommer lige om lidt, siger en anden. Men ingen siger, at man også kan invitere Trøst selv ind i forhandlingsforløbet.

Heidi Burgedahl løber efter Jacob Trøst op ad gangen. Men hun får kun sagt enkelte ord. Trøst taler allerede med pressen. Burgedahl vender om og går tilbage.

”Han bliver nødt til at komme ind til os, så vi kan snakke eller finde ud af et eller andet”, tænker Heidi Burgedahl.

Så igen går hun ud på gangen efter Trøst. Da hun ser ham igen, er han oppe ved det store møderum. Her får Heidi Burgedahl borgmesteren med ind i et andet lokale. René Danielsson (DF) banker snart efter på og går ind.

– Vi har din ryg. Vi bakker din beslutning op, siger DF'eren.

Samtidig får Jacob Trøst en SMS. Afsenderen er Morten Riis. Klokken er 14.30, fem minutter efter at Trøst har suspenderet forhandlingerne.

”Du må meget gerne være med”, er beskeden.

Også Bjarne Hartung Kirkegaard (KD) får her en SMS fra Morten Riis.

”Vil du være med?” bliver han spurgt.

Jacob Trøst vil ikke være med. Han tænker, at han bare bliver inviteret til at være med i noget, der allerede er afgjort. Og at det ikke vil være fair, hvis han går ind og fortsætter nogle forhandlinger, som han selv har suspenderet.

Derfor svarer han slet ikke på Morten Riis’ besked.

Tid til refleksion

I lokale nummer 8 synes Enhedslisten, Venstre og Socialdemokratiet, at Jacob Trøst har handlet overilet.

Borgmesteren kunne jo have sagt, at hvis de tre partier ikke kom nu, så ville han suspendere forhandlingerne, er der nogen, der siger. Men Trøst gav ikke noget varsel. Han suspenderede bare forhandlingerne.

– Jeg synes, der gik for meget selvsving i den. Jeg mener, at suspenderingen skete ud fra et fejlagtigt udgangspunkt, og set i bakspejlet skulle vi måske have kommunikeret bedre til Jacob, siger Claus Larsen-Jensen (S) efterfølgende.

I dag kan også Morten Riis godt forstå Jacob Trøst. Men kun et vist stykke af vejen.

– Jeg kan godt forstå, at nogen får den opfattelse, at vi nu sidder og prøver at lave et færdigt forlig. Men jeg ville aldrig nogensinde gå, før jeg havde vished om det. Jacob var inde ved os to gange, og han kunne jo have spurgt til, hvad vi egentlig laver, siger han.

For Iben Busch og Kirstine van Sabben viser forløbet, at Enhedslisten, Venstre og Socialdemokratiet sigtede mod et endeligt forlig allerede fra starten af fredag.

– En af dem kunne også bare være kommet ud og fortalt, at de sidder og snakker sammen i en gruppe, men at de snart kommer ud i salen til os andre. Men der var fuldstændig lukket, siger Iben Busch.

– Hvis de oprigtigt søgte det brede forlig, skulle de være kommet tilbage i plenum til aftalt tid eller som minimum svare på deres telefon. For mig at se var dét der en done deal. Den har de haft aftalt i noget tid, siger Kirstine van Sabben.

Men det er Morten Riis uenig i.

– Man kan jo forestille sig mange ting. Men det er vel relevant at finde ud af, om ens forestillinger stemmer overens med virkeligheden, siger han.

For at slippe for flere tanker af den slags trækker Jacob Trøst stikket ud i et døgn. Hele lørdag tager han ikke telefonen.

Borgmesteren er hjemme i sit hus ved Klemensker. Han renoverer, hamrer og banker. Imens tænker han.

– Jeg har brugt megen tid på at tænke over, hvad jeg kunne have gjort anderledes. Jeg synes, at den er svær. For opgaven er ikke at forhandle i enrum, når det er en forhandling i plenum, siger Jacob Trøst.

– Det er klart, at jeg i situationen står og tænker "Hvad er det jeg har gjort, og hvad har det af konsekvenser?", siger han.

– Og det har jeg tænkt over lige siden.

Denne artikel bygger på interviews med borgmester Jacob Trøst (K), Iben Busch (K), Morten Riis (EL), Helle Munk Ravnborg (EL), Søren Schow (V), Heidi Burgedahl (V), Claus Larsen-Jensen (S), Linda Kofoed Persson (DF), René Danielsson (DF), Kirstine van Sabben (BL) og Bjarne Hartung Kirkegaard (KD). Det har ikke været muligt at interviewe Jonna Nielsen (S). Artiklen bygger desuden på nyhedsdækning i realtid fra torsdag den 1. og fredag den 2. september, hidtil upublicerede noter fra torsdag og fredag og på Facebook-opslag og -kommentarer fra de involverede.