Konservative fortryder langsommere hurtigfærger

Konservative fortryder langsommere hurtigfærger
Linda Kofoed Persson er klar til at udvikle ny politik sammen med de nye kandidater, der skal vælges i den kommende uge. Foto: Marine Gastineau
NYHED | 16. JAN 2025 • 16:17
NYHED
16. JAN 2025 • 16:17

Partiet har droppet planerne om gratis busser og langsommere hurtigfærger. Det er en fejl, at det fortsat står på deres hjemmeside.


– Vi er blevet klogere. Det valgprogram er skrevet, da vi gik til valg for fire år siden, og der er en del ting, som ikke gælder længere.

Ordene kommer fra Linda Kofoed – medlem af kommunalbestyrelsen og næstformand for De Konservative på Bornholm. Og ordene kommer ovenpå torsdagens nyhed om, at partiet gerne vil have nogle af hurtigfærgerne til at sejle lidt langsommere på nogle afgange for miljøet skyld. Det forklarede Bornholmslinjens kommunikationschef, Jesper Maack, ikke kunne lade sig gøre rent teknisk, og det forslag burde heller ikke længere have været på partiets hjemmeside.

– Når det stadigvæk ligger der, er det selvfølgelig en Fejl40 fra vores side. Det er valgprogrammet fra seneste kommunalvalg, og vi har også lært noget af. Det næste valgprogram, vi kommer til at lægge op på vores hjemmeside, der skal stå valgprogram op til kommunalvalg 2025. Så ved vi godt, det ikke er alle ting, vi ikke kan arbejde ud fra, siger hun.

Heller ikke gratis busdrift


Lige nu kæmper partiet med lidt it-udfordringer i forhold til at få ændret hjemmesiden og få pillet de punkter af, der ikke længere er aktuel politik.

– Selvfølgelig står vi inde for, at det stadigvæk ligger på vores hjemmeside. Vi er i gang med at prøve at få det fjernet, men det er åbenbart ikke så nemt. For der er en del ting i det valgprogram, der ikke er gældende længere. Den konservative gruppe har jo også fået øjnene op for, at man ikke længere kan tilbyde gratis busdrift. Det står blandt andet også i det valgprogram 2021, som ligger på vores hjemmeside. Der er man efterfølgende blevet klar over i kommunalbestyrelsen, at det kan man ikke bare, for så falder alle tilskud væk. Så på den måde er der mange ting i det valgprogram, der ikke er retvisende i dag, siger Linda Kofoed Persson.

Gerne grønt brændstof

Den konservative politiker vil gerne sikre, at partiets nuværende holdninger bliver kommunikeret helt klart ud, så der ikke opstår flere misforståelse.

– Molslinjen sejler efter en kontrakt og har nogle tider, de skal overholde. Så vi kan jo ikke pludselig i den grønne sags tjeneste ville have det ændre og sige, at de skal sejle langsommere. Det kan slet ikke lade sig gøre, og derudover er vi jo ikke dem, der har forstand på, hvordan man sejler et skib. Så når Jesper Maack siger, at det slet ikke kan lade gøre, for så bruger vi mere brændstof, så skal vi forholde os til det og sige, at det ikke er løsningen. Desuden tror vi ikke på, at vi kan undvære hurtigfærgerne i fremtiden. For man kan jo se i dag, at når hurtigfærgerne bliver aflyst, booker folk om. De gider ikke sidde på Povl Anker i to en halv time. Det skal vi også have respekt for, og skal vi have så stor en kapacitet og flytte så mange passagerer, så skal det også være med hurtigfærger. Men fremadrettet kunne vi da godt tænke os, at de enten blev elektrificeret, at eller at de kom til at sejle på grønt brændstof, men det er jo ikke noget, vi kan gøre her og nu; det er et langt sejt træk, og det vil vi fortsat arbejde med. En del af vores valgprogram er til dels gældende, men vi arbejder ikke på, at Express 5 skal sejle langsommere for at spare brændstoffer. Det er ikke i vores arbejdsprogram, siger Linda Kofoed Persson.


Er alt det, der ligger på hjemmesiden, i udgangspunktet ikke aktuelt længere?

– Man kan ikke sige, at det er uaktuelt, for et valgprogram er jo også aktuelt mellem valgene. Men der er jo dele af det valgprogram, der ligger, som vi godt ved ikke kan lade sig gøre, og som er forældet. Det vil der altid være mellem valgene. Ellers skal man ind og have sådan en dynamisk hjemmeside, hvor man kan opdatere på forskellige politikker hele tiden, og det tror jeg ikke, at der er nogen partier, der har i lokalpolitik. Måske lige Enhedslisten. De har jo en masse folk til at lave en masse fornuftigt arbejde hele tiden. Men vi andre, der har snuden i sporet og forsøger at arbejde med alle de her ting, vi kan arbejde på, vi får ikke gjort det her. Det må jeg blankt erkende. Man kan ikke sige, at hele valgprogrammet fra 2021 er uaktuelt. Man kan sige, at der er dele af valgprogrammet fra 2021, der har overskredet sidste holdbarhed og derfor ikke længere er aktuelt. Og hvis I finder flere Fejl40, så må vi jo lægge os fladt ned og sige, at det her heller ikke aktuelt længere. Men der står også en masse fornuftigt i valgprogrammet fra 2021.

Hvornår tror du, der kommer noget nyt?

– Det tror jeg bliver, når vi når sommer. Nu skal der først en ny kandidatgruppe til, og de skal have mulighed for at vide, hvor meget de har mulighed for at ændre, og hvor meget de absolut ikke kan pille ved. Og du ved, det er et stort arbejde det der med at lave et valgprogram.

Hvis I til sommer kommer med et helt nyt valgprogram, hvad så indtil da i forhold til det nuværende. Vil I fjerne nogle dele nu, eller er det i udgangspunktet bestående?


– Jo, det kan man godt sige, og så er der dele af det, som ikke er længere. Enten har man afsøgt mulighederne og fundet ud af, at det ikke kan lade sig gøre længere som for eksempel at få Express 5 til at sejle langsommere. Men det gør ikke, at man fjerner noget fra et valgprogram, siger hun.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT