Airpods ringede i et forkert hus

NOTITS | KRIMI | 31. MAJ • 08:50
NOTITS | KRIMI | 31. MAJ • 08:50

Halv ét natten til søndag fik Bornholms Politi et opkald fra en 43-årig kvinde, som ikke længere havde sine Airpods. Kvinden mente, at de kunne være stjålet, og sådan nogle avancerede hovedtelefoner fra Apple har en funktion, hvor de kan spores og afsløre deres nuværende opholdssted. Hvis de vel at mærke er tændt. Det var kvindens, og hun kunne se på sin telefon, at hovedtelefonerne befandt på en adresse i Snogebæk. Det var ikke en adresse, som kvinden kendte til, så der blev sendt en patrulje hen for at opklare, hvordan hendes airpods var havnet der.

– Da patruljen kommer ud til adressen, sætter betjentene lyd på og kan høre dem derinde, siger vagthavende ved Bornholms Politi.

Betjentene banker på og finder ud over kvindens Airpods to 15-årige knægte på adressen, der ikke umiddelbart kan redegøre for, hvordan kvindens airpods er havnet hos dem.

– Den ene bliver sigtet for hæleri, og den anden bliver sigtet for ulovlig omgang med hittegods, forklarer vagthavende.

Derefter fik den 43-årige kvinde sine Airpods tilbage.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT