Hun vil være med til at skabe liv og fællesskab i Allinge

Annika Kristine Kjær blev kåret som årets ASG’er for indsatsen med at genoplive klubbens håndboldafdeling.

Hvorfor er du flyttet til Bornholm?

– Vi boede på Islands Brygge i København i 10 år. Vi ville gerne have mere tid til børnene og have et sæt bedsteforældre tæt på. Det har vi nu fået efter flytningen til Allinge, hvor min mand Mads har sine forældre. Det nyder vi.

– Nu har jeg nul transporttid til arbejde. Jeg tager til Lyngby cirka otte gange om året for at holde kontakten til mine kolleger ved lige.

Hvad arbejder du med?

– Jeg er kemikaliekonsulent, ansat på DTU i Lyngby. Jeg laver sikkerhedsdatablade på kemikalier og underviser på universiteterne i at klassificere og sætte varemærkning på kemikalier.

– Det job havde jeg haft i fem år, før vi flyttede til Bornholm. Jeg var på barsel med Peter, mens vi flyttede herover. Det var under coronaen. Så da min barsel var slut, arbejdede mine kolleger hjemmefra, og det fik jeg også lov til herfra. Da jeg havde siddet herovre i et år, og mine kolleger vendte tilbage til kontoret, fik jeg at vide, at jeg kunne få lov til at fortsætte hjemmefra, hvis jeg havde lyst til det.

– Det har jeg benyttet mig af og har nu arbejdet i fem år hjemmefra, hvilket jeg er meget glad for. Jeg arbejder typisk, når børnene er afleveret, fra 8-14. Så har jeg træning og andre gøremål, og så arbejder jeg gerne et par timer om aftenen.

Hvordan blev du involveret i ASG?

– Mit hjemmearbejde gjorde, at jeg som tilflytter tænkte, at det ville være godt at komme ud at møde nogle mennesker. Jeg er vokset op i en håndboldhal i Jylland og har altid spillet håndbold. Men der var ikke noget håndbold i Allinge, så jeg startede med at gå til volleyball, og af nogle af de andre mødre fra børnehaven blev jeg lokket til at spille fodbold i Tejn.

Hvordan blev du involveret i håndbolden?

– ASG indkaldte til et krisemøde, fordi man ikke havde nogle ledere til at tage sig af håndbold. Så var vi nogle kvinder på min alder, der mødte op, og som havde spillet håndbold hele livet. Vi er Simone, Marlene og jeg, og vi tre hjælper hinanden med både træning og udvalgsarbejde.

– Jeg træner U7, U9 og U11-børnene og spiller selv håndbold, og jeg spiller stadig fodbold i Tejn.

Hvordan har håndboldafdelingen udviklet sig?

– Vi er gået fra 48 medlemmer i håndboldafdelingen sidste år til 71 i år.

– Vi har sammen med de andre klubber fået lavet nogle stævner, så vi kan komme ud at spille nogle kampe. Det giver noget ekstra, at man har noget at træne frem imod. Sådan en stævnedag i hallen er rigtig hyggelig. Der bliver leget på kryds og tværs. Det er også lidt det, jeg husker fra min barndom. At man er i hallen hele dagen, spiller selv og ser de andre spille. Det er også derfor jeg er gået ind i det, fordi jeg gerne vil have mine børn med, så vi har en fælles aktivitet.

– Til sommer vil vi prøve at lave nogle arrangementer, så børnene ikke glemmer håndbolden. Vi vil lave noget på stranden og på stadion, så de også prøver at spille udendørs håndbold.

– Vi har også fået trille-trolle op at stå som et tilbud for de helt små, to-fem årige, hvor forældrene også skal være med. På den måde forsøger vi også at hverve nogle flere forældre til at hjælpe til. Der er cirka 25 tilmeldt trille trolle søndag formiddag.

Du blev i februar kåret som årets ASG’er – hvad betyder prisen for dig?

– Jeg blev glad og meget overrasket. Jeg vil gerne gøre noget for foreningen og være med tll at skabe liv og et fællesskab, hvor det er trygt og rart at komme, og jeg kan lide at gøre lidt ekstra. Jeg har aldrig tænkt over, at det var noget, jeg skulle anerkendes for.

– Min far var formand for den lokale idrætsforening, og det var naturligt, at man ydede en frivillig indsats. Det giver en god energi til en selv, og man kan være med til at præge tingene i den retning, man selv ønsker.

Du er også aktiv i foreningen Børn på Nordlandet?

– Min mand sidder i bestyrelsen, og jeg hjælper til ved deres arrangementer. Der er et godt netværk af forældre, der gerne vil lave aktiviteter for vores børn. Jeg synes som tilflytter, at det er rart, at man kan finde et fællesskab, og at man kan bidrage til det.

– Min mand er i øvrigt også fodboldtræner i ASG, så vi er meget på stadion og i hallen.

Får du tid til andre ting?

– Jeg synes, min kalender er godt fyldt. Men jeg har lige sagt ja til at blive en del af hallens bestyrelse. Jeg bruger meget tid på mine børn og mine andre hobbyer, som er alt fra kreative projekter med at male, sy og strikke til ombygning af huset. Jeg er altid i gang.

Annika Kristine Kjær

39 år, fra Hjørring

Flyttede til Bornholm i august 2020 sammen med sin mand, Mads Kjær (er fra Allinge), og deres to børn, Sofie på seks og Peter på fem år