Forsker: Kun marginale fordele ved permanent udstationering af fly

Nogle af de lokale politikere ønsker permanent F-16-fly på Bornholm, men Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet mener ikke, det er den rette vej at gå. Det skaber kun større risiko for Bornholm.

Igennem de seneste mange måneder har to F-16-fly være udstationeret på Bornholm, især for hurtigt at kunne afvise russiske fly ved dansk luftrum.

Og det har de gjort 20 gange siden den 15. februar, oplyser P4 Bornholm.

De mange aktioner gør, at flere lokale politikere mener, at flyene bør stå permanent på Bornholm og have en døgnbemanding for at skabe tryghed for bornholmerne og samtidig sende et signal til Rusland.

– Vi på Bornholm er lige pludselig de nærmeste i Danmark til den trussel ovre fra øst. Så det taler ind i, at Forsvaret forstærker deres tilstedeværelse på Bornholm, siger borgmester Jacob Trøst (K) således til DR.

Også René Danielsson (DF) mener, at flyene skal stå fast her på øen.

– Jeg har i årevis argumenteret for, at Bornholm skal have en passende militær tilstedeværelse. Og det kan starte med to F-16-fly. Men jeg mener også, vi bør opruste resten af forsvaret på Bornholm, siger han til P4.

Omvendt mener Enhedslistens viceborgmester Morten Riis ikke, at det nødvendigvis er en god idé med en sådan oprustning på Bornholm.

På Facebook skriver han:

"Vi er alle bekymrede for Ruslands militære planer – ikke mindst oven på deres aggression vendt mod Ukraine.

Alligevel overrasker det mig, når jeg i P1 her til morgen (mandag, red.) kan høre borgmester Jacob Trøst appellere til, at ordningen med de to F-16-fly, der hver dag flyves frem og tilbage mellem Skrydstrup i Sønderjylland og Bornholm, skal fortsætte.

Hvis Forsvaret vurderer, at det er tilstrækkelig sikkert, at afvisningsberedskabet opholder sig i Sønderjylland i nattetimerne, så er det vel også sikkert nok i dagtimerne, vil jeg mene. Ved fuld hastighed tager turen mindre end 10 minutter, og situationen minder derfor ret meget om "den midlertidige" grænsebevogtning i Sønderjylland, som mest af alt tjener et politisk formål.

Af hensyn til det formål, og for at øge befolknings følelse af tryghed – om end den reelt ikke ændres – brændes der tonsvis af brændstof af og højtuddannede personers arbejdstid spildes.

I en tid, hvor den kommunale økonomi er temmelig anspændt, på grund af en økonomiaftale, hvor regeringen ville levne god plads til militær oprustning, bør også kommunalpolitikere erkende, at også staten kun kan bruge pengene én gang, og at denne prioritering også skal være så fornuftig som muligt".

Skriver altså Morten Riis.

Og Peter Viggo Jakobsen, som er ., ph.d. i international politik og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier under Forsvarsakademiet, er tilbøjelig til at give viceborgmesteren ret.

– Jeg er sådan set enig, siger han til Tidende.

– For det kan godt håndteres fra Skrydstrup. Der er selvfølgelig nogle praktiske ting i forhold til de 10 minutter, som man kan afkorte, hvis flyene er stationeret permanent på Bornholm, og man vil kunne møde de russiske fly længere ude. Og flyver man fra Bornholm med en fuld tank, vil man kunne operere i længere tid. Så der er nogle marginale fordele ved at have flyene udstationeret på Bornholm, men de skal holdes op imod, hvad det vil koste ekstra.

Spændingsniveauet

– Noget andet er, om man er interesseret i at få militariseret Bornholm? Plastrer vi Bornholm til med fly, langtrækkende missiler og andre ting, gør det så Bornholm mere sikker? Eller garanterer det bare, at Bornholm vil blive udraderet i første bølge, hvis det går helt galt, og vi går en storkrig med russerne? Det er den måde, man også skal prøve at tænke på, siger Peter Viggo Jakobsen.

– Når vi har valgt hidtil ikke at have fly permanent på Bornholm, så har det dels skyldtes en økonomisk overvejelse, dels et ønske om at prøve at holde spændingsniveauet i Østersøen så lavt som overhovedet muligt. Den mulighed, som man fraskriver sig, hvis man udstationerer fly permanent, det er jo at kunne skrue op og ned for den militære tilstedeværelse i østersøområdet. Permanent tilstedeværelse af fly vil give russerne en undskyldning eller et incitament til for eksempel også at øge deres tilstedeværelse omkring Kaliningrad permanent. Og så ender vi bare med at have en Østersø med mange flere militære våbensystemer – og de kan bidrage til at øge risikoen for, at det kan gå galt i en konkret situation.

– Når man valgte at sende fly til Bornholm i en periode, var det for at sige "hold nu op med de overskridelser", for ellers gør vi det permanent. Og hvis russerne så gør, som vi ønsker, kan man trække flyene tilbage igen, og man kan håbe på, at russerne også lader være med at opstille mere militært isenkram på Kaliningrad eller andre steder. Det er et forsøg på at kunne skrue op og ned for det militære trusselsniveau i regionen. Det langsigtede mål er at få skåret den militære tilstedeværelse i Østersøen så langt ned som muligt. Og dermed bliver sikkerheden for bornholmerne også bedre.

Desto mindre militær på Bornholm, desto lettere kan vi gå under radaren?

– Ja, for så er der jo ikke noget at skyde efter. Så vil de skyde efter Skrydstrup, Karup og Aalborg flyvestationer i stedet. Russerne vil jo været interesserede i at ramme de steder, hvor der er militære koncentrationer, der kan true dem. Og er der ikke noget på Bornholm, skyder man ikke efter Bornholm. Og risikoen for at russerne skulle finde på at besætte Bornholm er dybt overvurderet, ikke mindst i en situation, hvor Sverige nu også er medlem af Nato, for Sverige har jo også nogle systemer, som kan gøre det meget usundt at være russisk soldat på Bornholm, hvis de skulle besætte øen. De ville skulle bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at fastholde øen, hvis de først tog den. Så det ville være stjernedumt af russerne at gøre. Og de har jo systemer, der gør, at de kan ramme mål i hele Danmark uden at sidde på Bornholm, siger Peter Viggo Jakobsen.

Generede russerne

Men 20 krænkelser i løbet af i år, er det et acceptabelt niveau?

– Vi har kunnet iagttage en stigning i antal tilfælde, hvor vi har skullet aktivere afvisningsberedskabet, fordi russiske skibe eller fly har været tæt på dansk territorium, og det er en konsekvens af Ukraine-krigen. Og også af, at Nato i slutningen af maj afholdt deres største øvelse i Østersøen siden Den Kolde Krig. Den generede russerne, så man kan sige, at begge parter har pustet lidt til ilden i år, siger Peter Viggo Jakobsen.

– Men vores forventning er også, at antallet af krænkelser vil dale igen. Og sagen er, at hvis man opruster permanent, kan man bidrage til at holde antallet oppe på det høje niveau. Og med fly på Bornholm døgnet rundt tror jeg ikke, man kan konkludere, at så kommer russerne færre gange. Vi skal passe på ikke at afskrive os den fleksibilitet, vi har nu.

Og man skal have tillid den militærfaglige vurdering?

– Det er jo det, vi hele tiden har haft. Der er et lidt forhøjet spændingsniveau lige nu, men på den lidt længere bane er russerne de store tabere i det her spil, fordi Sverige og Finland også er blevet medlemmer af Nato-alliancen. Russerne har også pænt store tab i Ukraine mandskabsmæssigt og materielt, så når krigen på et tidspunkt slutter, har de ikke så meget isenkram at sende tilbage til Østersøen igen. Så vi skal ikke opruste selv og på den måde tvinge dem til at reagere, siger Peter Viggo Jakobsen.