Enhedslisten tænker kreativt for at redde økonomien – er der penge i træer?

Er det muligt for kommunen at spare nogle penge, uden at borgerne på Bornholm mærker det? Det er en gennemgående tanke i de i alt 24 spørgsmål, som Enhedslisten har stillet til kommunens administration, inden kommunalbestyrelsen skal lande næste års kritiske kommunebudget.

Kan kommunen få nye indtægter på nogle måder, som man ikke har tænkt på før nu? Og er det muligt at spare nogle penge, uden at det går ud over nogen?

De to tanker er en rød tråd i de 24 spørgsmål, som Enhedslistens gruppe i kommunalbestyrelsen har stillet til kommunens embedsværk her knap en måned, før de bornholmske politik skal forhandle om næste års budget den 1. og 2. september. Det viser en aktindsigt i de spørgsmål, som partierne har stillet.

Der skal samlet set
skaffes mere plads i folkeskolen,
så vi skal finde ud af,
hvordan vi gør det bedst muligt

To af Enhedslistens 24 spørgsmål handler om mulige nye måder at få penge i den trængte kommunekasse på. Blandt dem går det første spørgsmål på, om det er muligt for kommunen at drive et udbytte ud af de tre kommunale aktieselskaber, nemlig Beof samt havnene i Rønne og Nexø.

"Er det muligt at opnå et provenu ved som hovedaktionær i et eller flere af de tre kommunale aktieselskaber at opkræve et udbytte ved eventuelt overskud på driften? Er der en max-grænse? Hvor stort et beløb kunne regionskommunen lovligt og uden bod have trukket ud af aktieselskaberne i 2019, 2020 og 2021? Hvad gør andre kommuner?", spørger Enhedslisten.

– Vi ved ikke, om der gælder de samme regler for havne, som der gør for forsyningsselskaber, hvor kommunen ikke må få noget ud af et overskud på driften, uddyber medlem af økonomiudvalget Helle Munk Ravnborg (EL) over for Bornholms Tidende.

Den anden mulige nye indtægtskilde på Enhedslistens radar er træ.

"Er det muligt at øge den kommunale skovhugst af fældningsmodne træer fra kommunale plantager, nu hvor priserne er høje, og hvad kunne et øget provenu lyde på efter indregning af genplantning?", spørger partiet.

– Et af forslagene i det første sparekatalog handler om at reducere skovhugsten. Men det forslag er lavet ret tidligt i år, hvor man tænkte i at spare noget maskindrift, siger Helle Munk Ravnborg.

– Nu ser det så ud til, at prisen på træ er højere, end vi har set det i tidligere år. Så kunne det måske være en god idé, at vi nu fælder og sælger nogle træer, der alligevel skulle have været fældet i de kommende år, siger hun.

Mindre kød i køkkenet

Blandt de af Enhedslistens ideer, der faktisk vil kunne mærkes af folk på Bornholm, er ideen om, at kommunens køkkener kun skal bruge halvt så meget kød som i dag. Det vil særligt blive mærkbart for en del af de ældre bornholmere.

"Hvor meget kan vi spare ved at skrue kødforbruget i de kommunale køkkener og Devika ned til det halve?", spørger Enhedslisten.

– Alt er blevet dyrt, og kød er også blevet dyrt. Og så vil det også kunne spare noget CO2 at bruge mindre kød i kommunens køkkener, uddyber Helle Munk Ravnborg.

I starten af september skal kommunalbestyrelsen spare og finde nye indtægter for i alt cirka 120 millioner kroner. En måde at komme til en pæn del af de penge i en fart er at aflyse eller udskyde byggeprojekter. Så det spørger Enhedslisten også til.

"Vi vil gerne bede om en samlet oversigt over de planlagte, fremtidige anlægsopgaver med oplysninger om, hvorvidt der er opnået ekstern medfinansiering, eller om de uden videre økonomiske konsekvenser kan udskydes eller aflyses", skriver Enhedslisten til kommunens administration.

– Det er muligt, at vi ikke får plads til alle de anlægsopgaver, der er planlagt. Så dem vil vi gerne kunne prioritere. Nogle af anlægsforslagene har medfinansiering udefra, så ved at aflyse dem vil vi også afskære os fra ekstern finansiering, siger Helle Munk Ravnborg.

– Vi skal kende konsekvenserne, hvis vi vælger at aflyse anlægsopgaver. Derfor stiller vi det spørgsmål, siger hun.

Flere børn kræver plads

Samtidig med at kommunen skal spare eller finde nye indtægter for over 100 millioner kroner næste år, går livet videre ude på Bornholm. Som en del af det kommer der i disse år flere børn til, og pladsproblemerne i både skoler og daginstitutioner vokser på det nærmeste fra måned til måned.

Derfor spørger Enhedslisten også til på hvilke skoler, behovet for mere plads er størst – og hvor mange ekstra pladser i daginstitutioner, der er brug for i Rønne og Nexø. Enhedslisten vil dertil gerne vide, hvad det vil koste at opføre en ny daginstitution i det sydlige Rønne, om man kan udvide Nexø Børnehus, og hvad det i så fald vil koste.

Enhedslisten vil desuden have oplyst prisen på at opføre en endnu en institution i Nexøs nordlige del. Også skovbørnehaver er på Enhedslistens radar.

– Spørgsmålet om skolerne er et forsøg på at få skabt et ordentligt grundlag i stedet for at skulle sidde og tage stilling fra sag til sag. Derfor skal vi have et samlet overblik over behovet på de enkelte skoler, siger Helle Munk Ravnborg, der samtidig bekræfter, at Enhedslisten ser det som uomgængeligt at skabe mere plads på i hvert fald nogle af folkeskolerne.

– Ja. Der skal samlet set skaffes mere plads i folkeskolen, så vi skal finde ud af, hvordan vi gør det bedst muligt, og om der eventuelt kan bygges ud på nogle skoler, siger hun.

– Det er det samme med børnepasningen som med skolerne. Vi skal beslutte, hvordan vi kan skaffe mere plads, og jeg kan se, at Konservative også spørger, om vi eventuelt kan gøre det med udflytterbørnehaver eller skovbørnehaver, siger Helle Munk Ravnborg.

– Vi er godt klar over, at det er et stramt budget. Men plads til flere børn er en forudsætning, når vi skal blive nogle flere på Bornholm og skaffe nogle flere skatteindtægter og på den måde blive mere selvkørende.

I den anden ende af livet spørger Enhedslisten, hvad det samlet vil koste, hvis kommunen tilbød alle sosu-assistenter og sosu-hjælpere et midlertidigt såkaldt fastholdelsestillæg på 1.000 kroner om måneden. Kommunen har svære problemer med at rekruttere sosu-personale, så tanken handler om at holde på mere af det personale, som man allerede har.

– Det er ingen hemmelighed, at vi mener, at nogle grupper i samfundet bliver lønnet alt for dårligt for det helt nødvendige arbejde, som de udfører. Det er fint, hvis vi på den her måde kan lette noget af den ubalance og samtidig kan gøre det lettere at rekruttere personale til ældreplejen, siger Helle Munk Ravnborg.

Kan flere opgaver tages hjem?

Enhedslisten er grundlæggende imod at lade private løse kommunale opgaver. Så også derfor handler tre af partiets budgetspørgsmål om, hvorvidt kommunen kan spare penge på selv at løse opgaver, der i øjeblikket er udliciteret.

De tre felter er busruter, mødelokaler uden for kommunens egne bygninger – og hvad udbudsprocesser bredt set koster kommunen i sig selv.

– På dette års kommunebudget høstede man en pænt stor besparelse på, at BAT begyndte selv at køre rute 7 og 8 igen. Derfor vil vi gerne vide, om der er mere at hente på den måde, siger Helle Munk Ravnborg.

– Hvis vi kan spare nogle penge ved ikke at holde møder ude af huset, er det en god idé, og nu har vi også brugt penge på at sætte Snorrebakken i stand. Jeg ved ikke, hvor mange penge der vil være at spare, men lidt har også ret, og sådan må det være, når vi nu også har plads selv.

– Nogle opgaver er det lovpligtigt at sende i udbud: Når kontraktsummen er over et bestemt beløb. Men man kan så overveje, om det altid er en fordel at komme over den grænse, eller om der kan være en fordel i at gøre tingene på en anden måde, siger Helle Munk Ravnborg.

Enhedslisten ønsker desuden at få gennemgået kommunens forsikringer og indkøb af brændstof, begge steder for at undersøge, om man kan få en bedre aftale end dem, som kommunen har i dag.