Energistyrelsen tilbyder Nord Stream-selskab at deltage i bjærgning
Energistyrelsen tilbyder Nord Stream 2 AG at tage del i bjærgning af objekt, der er delt et nyt billede af.
Energistyrelsen har tilbudt selskabet Nord Stream 2 AG, at det kan deltage i bjærgningen af det objekt, der er blevet fundet ved Nord Stream 2-rørledningen.
Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse. Rørledningen blev ramt af eksplosioner sidste år.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) bekræftede over for DR i sidste uge, at danske myndigheder var blevet gjort opmærksomme på, at der var blevet fundet et objekt.
I pressemeddelelsen vises desuden et billede af objektet. Her fremgår det, at det er cylinderformet og måler cirka 40 centimeter i højden samt omkring 10 centimeter i diameter.
Det er derudover muligt, at genstanden er en maritim røgbøje, hvilket undersøges nærmere, skriver Energistyrelsen i pressemeddelelsen med henvisning til Forsvarsministeriet.
- Med henblik på en nærmere afklaring af objektets karakter har myndighederne besluttet at bjærge objektet med bistand fra Forsvaret.
- Energistyrelsen har i den forbindelse tilbudt ejerselskabet, Nord Stream 2 AG, at deltage i bjærgningen, skriver styrelsen i pressemeddelelsen.
Danske myndigheder har undersøgt objektet, og det vurderes fortsat, at det ikke umiddelbart udgør en risiko ifølge styrelsen.
- Energistyrelsen afventer nu en tilbagemelding fra selskabet, inden bjærgningen kan igangsættes, lyder det.
Den 26. september sidste år blev der indledningsvist konstateret en lækage på Nord Stream 2-ledningen cirka 20 kilometer syd for Dueodde på Bornholm.
Den efterfølgende morgen blev der også fundet to lækager på Nord Stream 1 nord øst for Bornholm. I alt blev fire gaslækager på gasledningerne bekræftet.
Om aftenen den 27. september stod statsminister Mette Frederiksen (S) frem på et pressemøde og fortalte, at det var de danske myndigheders klare vurdering, at lækagerne var et resultat af bevidste handlinger.
Dagens billede: Ny bison i Almindingen


Ejn sæksara
Et sæt bestående af en stor snaps og et lille glas øl. Betegnelsen kommer af, at det kostede seks øre.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration