Ekspert: Partihopperi skyldes særligt to ting

Ekspert: Partihopperi skyldes særligt to ting
Over en fjerdedel af kommunalbestyrelsesmedlemmerne er ikke længere medlem af det parti, de stillede op for ved valget i 2021. Arkivfoto: Jacob Jepsen
NYHED | ABONNENT | 2. NOV 2023 • 05:30
NYHED | ABONNENT
2. NOV 2023 • 05:30

Det ligger et stykke over normalen, at en fjerdedel af de bornholmske politikere har forladt partiet, de stillede op for. Det fortæller kommunalforsker Roger Buch, der mener, at forklaringen er en kombination af turbulens i bornholmsk politik og den særlige situation på landsplan.

Med Linda Kofoed Persson og Torben Kofod Agers partiskift til Det Konservative Folkeparti er kommunalbestyrelsen nu oppe på, at seks ud af de 23 siddende kb-medlemmer enten er blevet løsgængere eller repræsenterer et nyt parti.

Og det er utvivlsomt i den høje ende, at en fjerdedel af de valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke længere er i partiet, som de stillede op for, men det er ikke fuldstændig unikt, fortæller kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.

– Der er mange flere partiskift i kommunerne sammenlignet med på Christiansborg. Det handler om, at kommunalpolitik er mindre ideologisk, og det har sådan set også langt mindre konsekvenser, når folk skifter parti. Aarhus Byråd har blandt andet tidligere været på samme niveau, siger Roger Buch, før han dog tilføjer:

– Men vi er jo så heller ikke gennem valgperioden, og faktisk er mønsteret typisk sådan, at de fleste skift kommer mod slutningen af valgperioden. Så når resten af perioden er gået, kan det jo godt være, at der er danmarksrekord på Bornholm.

Kombination af to ting

Roger Buch fortæller, at der traditionelt set er to-tre gange så mange såkaldte partihoppere i lokalpolitik sammenlignet med landspolitik.

De seneste år har partihopperiet dog også for alvor taget på Christiansborg, hvor det frem mod sidste folketingsvalg var historisk i forhold til, hvor mange der skiftede parti, forklarer forskeren.

– Men med Bornholm her snakker vi jo næsten 10 gange mere, end hvad der tidligere var standarden på Christiansborg. Og når vi kigger tilbage over årene, er det normale i en valgperiode, at cirka 6-8 procent skifter. Så på den måde er det et stykke over det normale, siger Roger Buch.

Han mener, at forklaringen skal findes i to dele. For det første befinder dansk politik sig i en særlig tid, hvor den traditionelle blå blok er i opbrud med Venstre i stor krise, og flere partier der slås om de samme vælgere. Men, som Roger Buch med det samme påpeger:

– Vi ser jo ikke det her overalt i landet. Mange kommuner ser slet ikke ud på samme måde, så der er jo også et eller andet specielt bornholmsk på spil her.

Kommunalforskeren har fulgt bornholmsk politik tæt siden 90'erne. Her har han blandt andet observeret en del turbulens de sidste 20 år både i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2003 og frem til nu, hvor de ellers tidligere meget dominerende partier Socialdemokratiet og Venstre befinder sig et meget mere usikkert sted.

– Så det er en skøn blanding af det, der er sket over de sidste 20 år lokalt på Bornholm, og så det der foregår på Christiansborg. Landspolitikken kan på en eller anden måde være med til at accelerere det hele, siger Roger Buch med sit bud på en forklaring på de mange partiskift i den bornholmske kommunalbestyrelse.

De tre p'er

En anden og meget væsentlig faktor er dog også det personlige aspekt, forklarer Roger Buch.

– Jeg opsummerer ofte politik som de tre p’er. Det handler om politik, personer og penge. Det er en blanding af politisk uenighed, prestige, penge, borgmester- og udvalgsposter, og så er der også den her personlighedsfaktor, der spiller ind.

Og med den nuværende politiske situation særligt i blå blok, bliver der muligvis også fisket fra alle sider mere, end der er blevet gjort tidligere.

– Flere partier er i krise, så de fisker gerne, og man åbner gerne døren for andre. Man begynder måske også at kigge lidt skræmt frem mod det næste kommunalvalg, hvor det bliver rigtig svært for mange af de her partier, fortæller kommunalforskeren.

Partiskift kan være positivt

Når en politiker vælger at skifte parti midt i en valgperiode, vil det for nogle vælgere måske fremstå som, at den pågældende politiker dermed forræder det parti, han eller hun stillede op og blev valgt for.

Det stiller spørgsmålet, om tilliden svækkes til politikerne, men ifølge Roger Buch er der ikke noget, der tyder på, at det får den store betydning for vælgernes adfærd til næste kommunalvalg.

– Der er ikke nogen undersøgelser, der kan dokumentere, at det skulle skabe politikerlede, eller at vælgerne skulle miste interessen for politik af det. Nogle er selvfølgelig meget skuffede, men der er også nogle, der er enige.

– Man glemmer ofte, at dem man hører fra, er jo de sure, der skælder ud og mener, at de burde opgive deres mandat. Men der er faktisk også nogle vælgere, der nikker og mener, det var godt, at han eller hun forlod partiet, siger Roger Buch.

Han mener generelt, at man skal passe på med at overdrive de negative konsekvenser af partihopperiet. Faktisk mener kommunalforskeren, at der er positive ting at fokusere på.

– Det, at man kan skifte parti, er jo en garanti mod, at vi har for meget topstyring. Derudover er hovedparten af de partier, vi har på Christiansborg, jo altså skabt ved partiskift. Der er selvfølgelig nogle negative sider ved det, men er der nogen, der i deres alvor vil sige, at det er dårligt for vores demokrati, at vi har fået de her nye partier? Den side af det synes jeg ofte, man glemmer i den her debat.

De seks kommunalbestyrelsesmedlemmer, der ikke længere repræsenterer partiet, de blev valgt ind for, er Jonna Nielsen (S til løsgænger), Søren Schow og Heidi Burgedahl (V til løsgængere), Zille Thilde Vangsaa (Bornholmerlisten til DF) samt altså Linda Kofoed Persson og Torben Kofod Ager (DF til K).

 


 

 

Roger Buch er kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Arkivfoto: Farzad Soleimani

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT