Danmark har etableret samarbejdet om at tjekke skibenes forsikringspapirer med en koalition bestående af Storbritannien, Polen, de baltiske lande og de nordiske lande.
En række medier har tidligere beskrevet udfordringer med skyggeflåden. Skibene er generelt gamle og slidte og sejler gennem danske farvande.
De har ofte ukendt forsikring og ejerskab og bruges af Rusland til at omgå internationale sanktioner, fordi de ikke kan spores tilbage til Rusland.
I begyndelsen af maj oplyste en talsperson for den russiske udenrigsminister, at "ethvert dansk tiltag, der begrænser russiske skibe i Østersøen, vil blive set som fjendtligt og medføre gengældelse". Det skrev Reuters.
Dengang tog Lars Løkke Rasmussen den russiske melding med ro, oplyste han i et skriftligt svar til Ritzau.