Bornholms beredskabschef: Vi mangler i aftalen

Det er ærgerligt, at de kommunale beredskaber fylder så lidt i den politiske beredskabsaftale, der blev præsenteret onsdag, mener Louise Lyng Bojesen.

Beredskabschef Louise Lyng Bojesen er egentlig glad for, at der er kommet en beredskabsaftale, som styrker Beredskabsstyrelsen med flere ressourcer til specialberedskaber og mere materiel til klimahændelser. Hun er egentlig også glad for, at der sker en styrkelse af cybersikkerheden.

Men hun er lige så meget på linje med Danske Beredskaber, som er brandvæsenes interesseorganisation. Her har formand Jarl Vagn Hansen sagt, at 'ikke sker noget på det kommunale område overhovedet'. Det ærgrer ham - og det ærgrer Louise Lyng Bojesen, der står i spidsen for det kommunale beredskab på Bornholm.

– Jeg er også ærgerlig over, at der ikke er en styrkelse af primærberedskaberne - altså de kommunale brandvæsner - hvis vi skal blive ved med at varetage den samfundsopgave, vi nu engang har, siger hun.

Når man spørger hende, hvilke mangler der er i det kommunale beredskab, lyder nedslagene som følger: beredskabsplanlægning, gennemførelse og evaluering af øvelser, uddannelse og en gennemgående analyse af beredskabsområdet. Alt sammen afhænger af, at der kommer flere statslige penge.

– For der er ikke nogle hjerner lige nu til at lave de her opgaver. De er blevet fjernet for mange år siden, da man tilpassede beredskaberne til en situation, hvor man ikke længere var i den kolde krig, fortæller Louise Lyng Bojesen.

Stor opgave med beskyttelsesrum

Samtidig skal beredskabet også hele tiden investere i nyt materiel - blandt andet i forhold til brande i elbiler, siger hun som eksempel. Men også materiel til bedre udluftning ved kraftig røgudvikling nævner hun som eksempel.

– Der er hele tiden noget, hvor vi skal tænke ny strategi eller taktik i forbindelse med arbejdet.

Og så er der hele delen om beskyttelsen af civile, som ifølge Louise Lyng Bojesen stadig 'i den grad' ligger på vågeblus. Kommunen har 'på papiret' fået et overblik over, hvad kommunen har af beskyttelsesrum. Men der er ikke lavet tilsyn på dem, og de er heller ikke indrettet, så man kan opholde sig der i tilfælde af en krisesituation, fortæller hun.

– Hvis der er en forventning fra befolkningen om, at det er i orden, så må vi jo bare sige, at det er der ikke, fordi opgaven har været nedprioriteret fra både stat og kommune, siger Louise Lyng Bojesen og tilføjer:

– Det tager jo tid. Det tager år at bygge sådan noget her op. Hvis vi kigger ind i krystalkuglen, er der noget på den helt korte bane, hvor vi mangler noget, hvis udviklingen i samfundet går den forkerte vej, og så skulle vi måske begynde at mande op.

Forhandlinger til foråret

Ifølge Ritzau bliver det kommunale beredskabs fremtidige vilkår en del af forhandlingerne om kommunernes økonomi senere på året. Men det er heller ikke noget, der huer den bornholmske beredskabschef.

– Det, der er enormt vanskeligt, er, at det kommunale beredskab så bliver en lillebitte del af en kæmpestor forhandlingsrunde, hvor der også er andre store områder, som skal drøftes. Det er typisk børneområdet, hvilket serviceniveau der skal være på ældreområdet samt det specialiserede område. Erfaringen er jo bare, at der er kæmpe udgiftsdriver her, og sådan et lille brandvæsen vil simpelthen drukne i det, siger Louise Lyng Bojesen.

Danske Beredskabers formand udtrykker også bekymring over den situation.

– Jeg kan godt frygte, at der ikke er noget som helst til noget som helst, siger Jarl Vagn Hansen og henviser til, at der her vil være et stort pres for at prioritere pengene til borgernær velfærd.

Louise Lyng Bojesen kunne i stedet tænke sig, at man afsætter midler specifikt til de kommunale brandvæsner, som man for eksempel har gjort i forbindelse med løsninger af opgaver med den grønne trepart.

– Det er ofte mere gennemskueligt for kommunerne, når man får den her type aftaler, end hvis det er en del af det kæmpestore forhandlingsforløb og bunkebryllup. Så jeg forstår godt Jarls bekymring.

Beredskabsaftale skal styrke indsatsen mod voldsomt vejr

Alle partier i Folketinget minus Enhedslisten og Alternativet har onsdag præsenteret beredskabsaftale i Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab.

Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.

Her er nogle af initiativerne:

* Mere uniformeret personel. Dermed kan Beredskabsstyrelsen blandt andet bedre assistere kommunale beredskaber ved "komplekse og voldsomme vejrhændelser".

* Akutte udfordringer. Beredskabsstyrelsens bygninger og faciliteter skal udbedres "på kort sigt".

* Investering i specialiseret klimamateriel: Det skal assistere de kommunale beredskaber ved voldsomme vejrhændelser.

* Værnepligtige. Der skal tilføres yderligere 50 værnepligtige på beredskabsområdet fra 2027.

* Ekspertberedskaber. De kemiske og nukleare ekspertberedskaber skal styrkes.

* Flere øvelser. Der skal afholdes flere tværgående øvelser, som modsvarer "det komplekse trussels- og risikobillede". Eksempelvis mod voldsomme vejrhændelser og samt hybride angreb.

* Ventetiden på lederuddannelser til at blive indsatsledere og holdledere skal nedbringes.

* Oprettelse af erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse. Der skal forberedes en oprettelse af en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse.

* Styrket kommunikation. Den borgerrettede beredskabs- og krisekommunikation skal styrkes. Via kampagner og kurser.

* Bedre rådgivning: Rådgivning af kommuner, myndigheder og virksomheder skal opprioriteres.

* Cybersikkerhed. Den strategiske indsats for at styrke cybersikkerheden skal løftes. Indsatsen rettes mod borgere, virksomheder og myndigheder.

Kilde: Aftale om beredskabsområdet 2025-2026, Ritzau