Gravgaard: Pinlig beredskabsplan rummer kæmpe chance

Ny beredskabsaftale lover mere personel og flere værnepligtige, ignorerer kommunernes rolle og udfordringer men giver os en helt særlig mulighed, vi har brug for.

Det er rigtig positivt, at den nye beredskabsaftale vil styrke Beredskabsstyrelsen med både flere midler og mere mandskab. Det er også godt nyt, at vi fremover skal have flere værnepligtige, for disse ekstra hænder kan faktisk gøre en stor forskel, ikke mindst her på Bornholm, hvor de vil kunne bidrage til fællesskabet – og betale kommuneskat. Men desværre er der en alvorlig mangel i aftalen: Det kommunale beredskab er så godt som glemt.

Som beredskabschef Louise Lyng Bojesen udtrykker det, skal kommunernes rolle først afgøres ved de såkaldte store kommuneforhandlinger. Alle der har fulgt med i sådan et forløb, ved, at når børneområdet, ældreplejen og det specialiserede socialområde er på dagsordenen, havner beredskabet let i bunden af prioriteringslisten. Det er både uretfærdigt og uforståeligt, for når vi taler om sikkerhed og beredskab, taler vi om selve fundamentet for vores hverdag. Hvad nytter hjemmehjælp i et nedbrændt hus?

Det kommunale beredskab udfører en vigtig og konkret opgave: Det er første aktør ved brande, ulykker og lokale kriser. De kender lokalområdet, infrastrukturen og borgernes behov bedre end nogen central institution. Når det overses, svigter vi ikke kun brandmændene og de indsatsledere, der hver dag beskytter vores familier, skoler og arbejdspladser. Vi svigter også vores eget beredskab, der skal reagere hurtigt og effektivt, når det virkelig gælder.

At udskyde disse problemer til en større forhandlingsrunde, hvor økonomi og politiske interesser i forvejen er massivt presset, er at tage for let på opgaven. Hvis den sædvanlige ærgrelse over regeringens ’fantasi-milliarder’ til det Socialdemokratiet har forsøgt at dyrke som ’land’, kommer til at overskygge behovet for konkrete midler, risikerer man, at beredskabet hverken får de nødvendige ressourcer eller det politiske fokus, det fortjener. Dermed ignorerer man også muligheden for at styrke lokalsamfundet: Vi kunne ansætte flere værnepligtige og uddannede brandfolk, så Bornholm kunne nyde godt af både øget sikkerhed og flere skatteydere.

Det er forståeligt, at landets sikkerhed kræver specialiseret materiel og personale. Men en meningsfuld styrkelse af beredskabet bør også hjælpe de kommunale brandvæsner, der står for den nære og akutte indsats i en krise. Det er her, de fleste hændelser sker, og her kommunerne knokler for at holde maskineriet kørende – ofte med alt for begrænsede midler.

Vi kan kun håbe, at aftalepartierne i tide indser, at vores kommunale brandvæsner fortjener mere end at blive henvist til en travl slutrunde i en mega-forhandling. Samfundets kerneopgaver skal ikke ignoreres eller underprioriteres. Lad os sikre, at vores brandmænd og beredskabsfolk, der sætter liv og lemmer på spil, får den opgradering af ressourcer og opmærksomhed, de har fortjent – og lad os udnytte potentialet i de flere ansatte og værnepligtige til at gavne Bornholm.