Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet på sin hjemmeside onsdag aften.
I alt 20 kommuner får del i puljen som i år er forhøjet til 734 millioner kroner.
Kun Lolland Kommune får flere penge end Bornholms Regionskommune. Kommunen får 210 millioner kroner - men det høje beløb skal også ses i lyset af, at kommunen har en aftale om udviklingspartnerskab med ministeriet.
– Jeg anerkender, at nogle kommuner står over for ekstraordinært store udfordringer for at få næste års budget til at hænge sammen. Og med forhøjelsen af særtilskudspuljen i år, er det samtidig muligt at tildele de mest udsatte kommuner et tilskud, der kan mærkes, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde i en pressemeddelelse.