Det siger Amelie Theussen, lektor ved Forsvarsakademiet, der forsker i den sikkerhedspolitiske situation i Østersøen.
– Alt skal være afstemt, både når det kommer til afskrækkelse af Rusland og en mulig konventionel krig. Men også når det kommer til håndtering og afskrækkelse af hybridaktiviteter, siger hun.
Østersøen rummer mange lande med hvert sit stats- og myndighedsapparat. Det kan Rusland lukrere på, hvis ikke modstanden er koordineret.
Eksempelvis kan kontrollen med de russiske skibe, der sejler fra Sankt Petersborg eller Kaliningrad, være spredt over flere landes territorie.
– Hvis hvert land kører sit eget show, kan Rusland gemme sig i grænserne og snitfladerne, siger Amelie Theussen.