Amerikansk generalmajor: Bornholm udgør en stor mulighed

Museumsinspektør Jakob Seerup er imponeret over den store militærøvelse, der fandt sted tirsdag på Bornholm med deltagelse af flere forsvarsministre, amerikanske soldater og diverse honoratiores.

Vi står en flok mennesker denne tirsdag i Bornholms Lufthavn, nogle med pressekort og ret til at stille spørgsmål, nogle med uniform, som viser, at de kan svare på udfordringer mere håndfast end verbalt.

Med bomber og missiler, slet og ret.

Regnen siler ned, og hvis det skal forestille sig at være en byge har den tydeligvis ambitioner. Hvornår bliver en byge forfremmet til slet og ret regn?

Ja, hvornår bliver en "speciel militær operation" forfremmet til slet og ret krig ...

Sikkerheden er i top denne dag i lufthavnen, vi har fremvist identitetskort til de bevæbnede, lokale hjemmeværnsfolk, som årvågent holder øje med alt i løbet af arrangementet, og er ankommet til lufthavnsområdet gennem en sluse med skiltet "Security Demarkeret Område". Her er da også mange vigtige folk til stede, såsom forsvarsminister Morten Bødskov (S) og hans kompagnon fra Norge, Bjørn Arild Gram.

Det handler om krig, og alle nationale medier fortæller, at russerne er sure over denne militærøvelse som i dag finder sted på Bornholm, ja, de advarer decideret mod den og har jo også siden 2. Verdenskrig haft en idé om, at der ikke må komme fremmede tropper til øen.

Omvendt forklarer generalmajor Michael Hyldgaard, som er chef for operationsstaben i Forsvaret, til Ritzau, at der er et "afskrækkelseselement" i militærøvelsen, som Danmark udfører sammen med USA.

Der er mange involverede, både livgardere, hjemmeværn, en kampbataljon, F-16-fly og en fregat tager del i øvelsen, som er del af den amerikanskledede øvelse, der kører i Nordøsteuropa i løbet af maj.

Defender-Europe 2022, hedder den, og formålet er at træne, hvordan Østersøen og området omkring Bornholm hurtigt kan sikres.

Skruetvingen

Kampgejsten virker altså intakt hele vejen rundt og alt virker planlagt ned i mindste detalje.

Næsten alt.

For her kan vi konstatere, at der på avisredaktioner nu engang sker mærkelige ting, og denne dag har Tidende valgt at sende en mand i marken, som ingen forstand har på krig, men nu står jeg så her blandt generaler og soldater, forsvarsministre og andre, som har spidskompetencer inden for det område.

Godt nok var jeg så uheldig til sessionen for ufatteligt mange år siden at trække et nummer så dumt, at jeg måtte se i øjnene, at jeg også måtte trække i trøjen på et tidspunkt, men jeg slap ud af skruetvingen med en lægeerklæring om min dårlige ryg. Og vel havde jeg problemer med ryggen, men jeg kan her hviskende afsløre, at jeg var gennem flere læger, som fandt mig vældig fit for fight, inden jeg gennem bekendte fandt den helt rigtige læge, som skrev en fin erklæring og fornøjet sendte mig ud af døren med et:

– Giv mig lige et praj om, hvorvidt du slap.

Så jeg er ikke egnet til dette menageri, men føler mig snarere i samme kategori, som da Woody Allen i et talk show for mange år siden forklarede, at militæret havde vurderet, at i tilfælde af krig var den eneste indsats, han ville være i stand til at præstere, den som gidsel.

Med i øvelsen er et missilsystem af typen HIMARS, der kan ramme mål op til 500 kilometer væk. Dermed kommer russisk territorium inden for rækkevidde, eftersom korteste afstand mellem Bornholm og Kaliningrad-regionen, som nok er afskåret fra Rusland, men en del af landet, er 363,82 kilometer, men systemet kan også bruges til at ramme skibe.

Øvelsen har været planlagt i mere end et år og har som sådan ikke noget med Ukraine-krigen at gøre, men Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, har advaret mod gennemførelse af den. Han mener, at den er med til at øge spændingerne i Østersøen og har i et interview i Politiken omtalt Bornholm som "fredens ø".

En journalist fra den Oslo, hvor han arbejder på den norske avis Klassekampen, spørger mig, om det er et velkendt begreb, "fredens ø", hvortil jeg svarer, at jeg ikke har hørt det før, men at Bornholm er kendt som solskinsøen.

Det får ham kun til at le, som vi står der og har fundet nogle øjeblikkes tørvejr i et opsat telt, hvor vi kan høre en udrykning ude på landevejen og en helikopter, der larmer, mens fotograferne tørrer deres linser, som er våde, af.

Museumsinspektør ved Bornholms Museum Jakob Seerup er selvfølgelig til stede. Heller ikke han har umiddelbart hørt udtrykket fredens ø, men forklarer:

– Sovjetunionen kaldte i 1960'erne gerne Østersøen for "fredens hav", de havde en vision om, at de kunne lukke den af, og så måtte ingen andre sejle ind i den. Men det sagde amerikanerne nej til, og det er derfor, vi siden begyndelsen af 70'erne haft den årlige øvelse, som hedder Baltorp, hvor Nato sejler ind i Østersøen for at demonstrere, at det er internationalt farvand.

Jakob Seerup betegner dagen som en historisk begivenhed:

– Det er ikke første gang, der er udenlandske styrker på Bornholm, det har der været ved flere lejligheder tidligere, men det er første gang, man laver en øvelse, som er så specifik for Bornholm. Det her handler jo om, at man kan indsætte den her særlige kapacitet med missilbatteriet HIMARS lige præcis her, som er inden for rækkevidde af for eksempel Kaliningrad. Så man signalerer med meget, meget store flammende bogstaver, at nu er Bornholm med i den militære planlægning og tænkning på en helt ny måde.

– Den her øvelse handler ikke bare om at træne soldater, som man kan sende et eller andet sted hen, det handler entydigt om Bornholm og om at beskytte øen og Danmark og vi bliver en på den måde en vigtigere del af Nato end før, også i kraft af den geografiske beliggenhed, siger museumsinspektøren.

Amerikanske venner

Snart bliver journalister og alle andre vist videre ind i en hangar, hvor der er et par taler fra blandt andre forsvarschef, general Flemming Lentfer og chefen for 56. Artilleri Command, generalmajor Stephen J. Maranian fra USA.

Garnisonskommandant Ulrik Skytte fra Almegårds Kaserne er enig med Jakob Seerup i den store betydning:

– Det er på mange måder en fremragende dag, siger han til Tidende.

– Selvfølgelig fordi vi får besøg af vores amerikanske venner, som sammen med os kan øve samvirket mellem amerikanske og danske enheder. Men det er også vigtigt for Bornholm, sikkerheden bliver taget alvorligt af både danskere og amerikanere, så vi kan føle os mere trygge i hverdagen, for det synes, jeg vi kan. Vi ved, at nogen kommer og hjælper os, hvis der skulle ske noget.

_{Fra venstre: Forsvarsminister Morten Bødskov, borgmester Jacob Trøst, folketingsmedlem Peter Juel-Jensen og lufthavnschef Jimmi Holm Hansen. Foto: Torben Østergaard Møller}

Også den danske forsvarsminister, Morten Bødskov, ser store perspektiver i dagens øvelse.

– Det er en vigtig dag for Danmark og Bornholm af flere årsager, siger han til Tidende.

– For det første, fordi vi med den her øvelse viser, vi står tæt sammen med vores allierede. Vi viser, at vi træner og opererer tæt sammen, og det er også vigtigt at understrege, at Danmark har et særligt ansvar i forhold til Østersøregionen, Bornholm ligger helt centralt, og vi sender et signal, når vi både har besøg af amerikanerne og repræsentanter fra andre nordiske lande og de baltiske lande.

Hvis man nu står med sådan en lille kryster-følelse og tænker, at hvis vi nu lod være med at gøre for meget opmærksom på os selv, så kunne vi bedre gå under radaren, hvad ville du så sige til det?

– Det synes jeg ikke, der er nogen grund til. Det er sådan, at Danmark bestemmer i Danmark, men jeg har da godt lagt mærke til, at der har været andre synspunkter fra andre lande i forbindelse med øvelsen, men det er vigtigt for mig at understrege, at det er kun os i Danmark, der bestemmer i Danmark, og ingen skal blande sig i, hvem vi laver samarbejde med eller laver øvelser med, siger forsvarsministeren.

– Og Europa står i en svær situation, hvor det er vigtigt at vise, at vi står sammen i Vesten og både skal være stærke i Nato og EU. Man skal ikke hoppe på den russiske limpind og Kreml-retorikken, og jeg er glad for den her øvelse, som er et skulderklap til dansk forsvar.

Skal Almegårds Kaserne styrkes?

– Vi kommer til at drøfte en hel række ting i forbindelse med det kommende forsvarsforlig, og de forhandlinger går i gang ud på efteråret, siger Morten Bødskov.

Stor betydning

Og hvordan ser så chefen for 56. Artilleri Command, generalmajor Stephen J. Maranian fra USA på sagen? Adspurgt af Tidende, hvordan han opfatter Bornholms rolle i det overordnede billede af Natos forsvar, svarer han:

– Det er min første tur til Bornholm, det er stort at komme her som et af de mange steder i Danmark, hvor vi fortsat vil træne som en del af alliancens forpligtelser, og jeg mener, at regionen har stor betydning for Nato. Østersøen og og den nordlige region har stigende betydning, og denne specifikke ø udgør en stor mulighed for at træne et nyt sted.

Og geografisk set er Bornholm vigtig?

– Hele regionen har stor strategisk betydnings, ja, siger Stephen J. Maranian.

Også det bornholmske venstremedlem af Folketinget Peter Juel-Jensen opfatter dagen som vigtig:

– Det her sker jo på grund af et pres udefra, slår han fast over for Tidende.

– Vores luftrum bliver krænket, og vi har lige hjemsendt 11 russiske ambassadeansatte, som spionerede mod os, vi bliver udsat for cyberangreb, og Rusland anvender en retorik, vi har ikke hørt i mange år, hvor man truer med atomkrig. Så bliver frie demokratiske nationer tvunget til at samarbejde, og her manifesterer man én for alle og alle for en, slår han fast med henvisning til musketereden i Nato.

_{Generalmajor Stephen J. Maranian fra USA i front. Foto: Torben Østergaard Møller} 

Snart ankommer det kæmpestore transportfly, den amerikanske C-17 Globemaster og lander tungt på den bornholmske landingsbane, mens alverdens medier har stillet sig op i den silende regn for at forevige momentet. To F-16 fly, som suser forbi, bliver væk i de lavthængende skyer over Bornholms Lufthavn, men høres kan de.

C-17 vender tilbage efter en tur ud for enden af landingsbanen og kører tungt på plads, inden den slipper gækken løs i form af tre køretøjer, som triller ud fra dens bug. Et mindre og de to større, nemlig to HIMARS, altså M142 High Mobility Artillery Rocket System. Der er tale om et langtrækkende amerikansk raketartillerisystem, der kan bekæmpe mål ud til 550 kilometer, og de kører hurtigt i stilling og kunne altså potentielt have affyret deres raketmissiler.

Her handler det dog kun om at træne logistikken.

Jakob Seerup er godt tilfreds:

– Det var imponerende, jeg tror ikke, der gik mere end fire minutter fra flyet landede, til køretøjerne var ude at fyre raketterne af, og så var de væk igen, siger han.