Messerschmidt spørger ministeren: Er en miljøvurdering nødvendig?

Messerschmidt spørger ministeren: Er en miljøvurdering nødvendig?
Det omtalte område i Torpe Bakker. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
NORD | Onsdag 3. marts 2021 • 15:49
Lisbet Holst
Journalist
NORD | Onsdag 3. marts 2021 • 15:49

MILJØ

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt er gået ind i sagen om planen om den omdiskuterede motorsportsbane ved Torpe Bakker i Klemensker.

I et såkaldt paragraf 20 spørgsmål 23. februar spørger folketingsmedlemmet til miljøminister Lea Wermelins (S) holdning:

"Hvad er ministerens holdning til, at Naturklagenævnet har underkendt Bornholms Regionskommunes plan for en motorsportsbane i Torpe Bakker, og er ministeren ikke enig i, at kommunen havde ret i, at den planlagte motorbane ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og derfor kan realiseres uden væsentlig påvirkning af grund- og drikkevandskvaliteten i området?"

I den skriftlige begrundelse for at rejse det såkaldte paragraf 20 spørgsmål skriver Messerschmidt, at i 2018 traf Bornholms Regionskommune beslutning om, at etablering af en motorsportsbane i Torpe Bakker ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og kan realiseres uden væsentlig påvirkning af grund- og drikkevandskvaliteten i området.

For nyligt har Naturklagenævnet underkendt kommunens plan for denne motorbane, se eksempelvis artiklen fra netavisen Bornholm.nu af 26. december 2020: "Naturfolk vil bremse motorbane i sårbart område", skriver Messerschmidt.

FÅ ABONNEMENT