Ronja Røverdatter og Rø Plantage

Ronja Røverdatter og Rø Plantage
DELUXE | Søndag 4. august 2024 • 11:00
Af:
Tekst/foto: Søren P. Sillehoved
DELUXE | Søndag 4. august 2024 • 11:00

Lørdagens vandretur byder på jagt efter flagermus og fiktive røverdøtre.

Astrid Lindegrens roman om Ronja Røverdatter foregår i de øde svenske skove, hvor hun boede med sin fader på den skumle Mattis borg.

Selv om der også findes en borg, er der hverken øde eller skummelt i Rø Plantage, der er dog mange steder blevet fældet mørke grantræer langs stierne, så man ser de små sprækkedale med nedfaldne sten med mos og de mange bregner. Synet kan næsten ligne et eventyr.

Naturstyrelsen har lavet to ture gennem Rø Plantage. En lang rute er på otte kilometer, og én kortere på kun to kilometer.

Denne tur følger den korte rute. Noget af turen er i begyndelsen afmærket som én flagermus rute, hvor man om sommeren kan følge og se flagermusenes natlige jagt efter insekter. Hver aften ved skumring forlader de deres soveplads på loftet af den røde lade. Af samme årsag begynder turen fra parkeringspladsen ved den røde lade med stråtag i nærheden af Søndre Borgedal. Adressen er Sigtevej, 3760 Gudhjem. Med besøget i laden varer turen to timer.



Søndre Borgedalsøen er kunstig skabt, men bevaret for sin smukhed.

 

 



På sporet gennem granskoven er frilagt små udsigter til sprækkedale med flot natur.

 

Historien om Rø Plantage

Med sine 593 hektar er Rø Plantage den næststørste statsskov efter Almindingen. Efter Almindingens tilplantning fra 1800 begyndte man midt i 1800 at plante skov i Rø.

I de tidligere øde lyngområder blev der anlagt et ti kilometer langt stengærde, og man plantede rødgran, ædelgran, skovfyr, lærke- og birketræer. Desværre blev træerne udsat for voldsomme storme i både 1956, 1967 og 1981, derfor består plantagen mest af yngre nåletræer.

Stormen i 1967 var den værste. Store områder med ædelgraner væltede og blev revet op med roden, eller brækkede som små tændstikker. Det var én umulig opgave for øens mange savværker at skære træerne op inden de rådnede, derfor opstemmede man Søndre Borgedal med en dæmning, så der opstod en sø til stammernes opbevaring. Bagefter blev søen bevaret for sin store skønhed med forskellige planter og fugle. Måske er turens langs søen rutens smukkeste.



Borgehoved kaldes en 15 meter høj bakketop, med resterne af én tilflugtsborg.

 

Et hotel for flagermus

På loftet af den røde lade med stråtag sover der om dagen mange flagermus. Blandt andet den langørede flagermus. Derfor har Naturstyrelsen for nogle år siden opsat kameraer på loftet og nede i stuetagen, så man kan se dem på opsatte fjernsyn.

Hen mod aften flyver de fra et lille hul for at jage insekter hele natten. Ad flagermus-stien kan man endda følge dem, nede ved søen ses ofte den sjove vandflagermus på jagt.

Der er gratis adgang til laden og åbent hele døgnet.



Den røde lade med stråtag er bolig for mange arter af flagermus. Der er fri adgang.

 

Vandreturen

Fra parkeringspladsen går man hen til laden, åbner døren og ser tavlerne med oplysninger om de små flagermus med deres lange ører. Derefter går man tværs over landevejen, og fortsætter ad stien ned mod den kunstige sø med sine gule åkander. Læg mærke til skiltet med flagermus-stien. Der findes også en gammel hulvej, den er måske fra jernalderen.

Ved dæmningen løber vandet som en å langs skovstien. Det er Bromme å, der senere bliver forenet med vandet fra Nordre Borgedal, og under turen til udløbet ved Salene kaldes den Bobbeåen.



Fra opsatte fjernsyn kan man se de små flagermus med deres lange ører.

 

 



Skovpadderokker er typiske på sur skovbund.

 

Borgen i Rø

Fra stien kan man se op mod Borgehoved med sine 15 meter høje klipper. På et næs mellem Søndre- og Nordre Borgedal opførte man i jernalderen en tilflugtsborg.

Tidligere voksede der mange graner, de er i dag fældet, så man kan se den 275 meter lange række af store sten, der er de eneste rester af tilflugtsborgen. Hertil søgte folk med deres husdyr når fremmede kom sejlede og angreb øen. Herfra er der tre kilometer til havet. Stedet blev fredet i 1890, der er aldrig udført arkæologiske undersøgelser.


 

 

Små vinduer med udsigt til Ronja Røverdatter

Fra den store skovsti fører en længere markeret rute opad til højre mod borgen. Vores kortere rute går derimod mod venstre gennem nåleskoven. Der er lavet et fint spor. Her vokser mange dekorative skovpadderokker og skovsyre, der fortæller at jorden er sur. De nedfaldne grankogler er flænset af skovens mus, resterne ses alle steder. Måske vokser der svampe. Herfra kan man ikke se ned til søen, men mod højre er nogle nåletræer fældet, så man flere steder har udsigt til små sprækkedale med nedfaldne sten med mos og mængde af bregner. Måske ligner det Ronja Røverdatters natur.



Syd for dæmningen er der mos, derfor vokser græsset små høje tuer.

 

Den kunstige sø

Efter nåleskoven fører en skovsti nedad mod søen, man følger stien til en dæmning. Her går man over den til venstre.

Mod højre ses høje tuer af græs der fortæller at græsset vokser ovenpå mos af tørv. Måske høres nogle traner eller man ser en flok overflyvende grågæs. Ved søen vokser der dunhammer, mjødurt og andre urter. På dæmningen vokser der krat af piletræer. På latin hedder pilen salix, den indeholder nemlig stoffet salicylsyre, der indgår i medicin mod hovedpine.

Langs skovstien mod landevejen vokser der egetræer og gamle skovfyr. Her yngler nogle gange den sjældne perleugle, derfor er der opsat store redekasser på træerne. Stien ender oppe ved landevejen, der følges mod venstre til turens start.



Høje gamle lærketræer på begge sider af skovvejen.

 

Flotte høje lærketræer

På begge sider af vejen i plantagen vokser der store gamle lærketræer. De højeste er på 30 meter.

Man ser tydeligt de nedhængende grene med små runde lærkekogler. I modsætning til andre nåletræer følger lærketræerne årets gang i naturen. Under deres løvfald i oktober/november med de den smukkeste gule farver. Om foråret er de udsprungne lysegrønne nåle et prægtigt syn. Overalt på skovbunden ligger der nedfaldne lærkegrene med kogler. De er meget dekorative til jul, enten i en stor stuevase hængende i loftet, eller som en dekoration i en skål med gran. Granen må man købe andre steder. Da Rø Plantage er statsskov må man gerne samle alt der ligger nede på jorden, men kun til eget brug. Husk stedet til jul.

Rigtig god tur.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT