Ny formand elsker at have travlt

Arisa Prestat sidder i bestyrelsen for Rønne-Knudsker Byting, har en fransk mor og en bornholmsk far og selv taler og underviser hun i japansk.

Hvor er du født og opvokset?

– I Rønne, og jeg gik på Østre Skole. Min mor er fra Frankrig, men min fars familie strækker sig adskillige generationer tilbage på Bornholm. Min farfar, Ole Byder, var sejlmager i Larsegade. Min far arbejder på Sydhavnens Motorværksted som værkfører, og min mors firma forpagter wellnessafdelingen på Hotel Griffen.

Hvad gjorde du efter folkeskolen?

– Jeg gik på gymnasiet i Rønne, men forlod det i 3. g, fordi jeg fandt ud af, at jeg gerne ville søge ind på japanstudier på universitetet. Jeg ville dog først afklare, om det var det rigtige, og tog derfor et år til Tokyo.

Hvor kom din interesse for Japan fra?

– Den opstod, da jeg i omtrent 10 års-alderen spillede et japansk PlayStation-spil, "Final Fantasy" og også gennem min interesse for japansk musik. Sproget talte til mig, det var, som om det var velkendt, uden at det reelt set var det. I en periode lærte Kumiko Asti – som er er keramiker i Rønne, men som kommer fra Japan – mig også japansk. Jeg spurgte mig frem, om nogen kunne hjælpe mig med det, og så fandt jeg frem til hende. Og i dag underviser jeg selv i japansk på ungdomsskolen.

Hvad lavede du i Tokyo?

– Jeg arbejdede på en fransk restaurant. Jeg kan jo også tale fransk.

Hvad så da du kom hjem igen?

– Jeg færdiggjorde min studentereksamen og kom efterfølgende ind på japanstudier på Københavns Universitet. Jeg tog min bachelor og mødte også min mand, som er fra Allerød, der. Vi vælger så at flytte til Randers for at tage vores kandidatuddannelse på Aalborg Universitet, men jeg bliver gravid med vores datter, og der opstår nogle komplikationer. Vi risikerer, at hun bliver født så tidligt, at hun kan få varige mén. Vi ender med at flytte til Bornholm, hvor min mand efter aftale med Aalborg Universitet stadig kan færdiggøre sin uddannelse. Jeg vælger imidlertid at stoppe studiet, da jeg kun havde færdiggjort et enkelt semester, før alle komplikationerne med graviditeten begyndte. I dag læser jeg i stedet tværkulturelle studier på Københavns Universitet.

Hvordan går det med jeres datter?

– Heldigvis gik det godt. Vi fik hende i 2019, og hun er en fantastisk og kærlig lille krudtugle. Men det var en hård periode, og det tog noget tid at komme ovenpå igen. I dag er hun primært tosproget og taler både engelsk og dansk, men får også noget fransk fra min families side.

Fakta

Arisa Prestat er 33 år.

Hun bor i Rønne med sin mand og datter.

Studerer på Københavns Universitet.

Hvorfor engelsk?

– Det er bare det sprog, min mand gerne taler. Han fik det ind meget tidligt, og det er ligesom det sprog, han har koblet sig på, og det han føler sig mest komfortabel i at udtrykke sig på. Men han er jo dansker, og i offentlig sammenhæng taler han pæredansk.

Hvad med japansk?

– Ja, det kan min mand og jeg også begge tale. Men det er så vores hemmelige sprog, som vores datter ikke forstår, haha.

Hvordan har du fundet på at engagere dig i Rønne-Knudsker Byting?

– Det skyldes, at Alea Byder, som er min mor, tidligere var formand for bytinget. Men hun fik for travlt med at udvikle sin virksomhed og havde ikke tid til at engagere sig så meget i bytinget, som hun gerne ville. Så jeg sagde, at hvis de gerne ville have mig, ville jeg gerne bidrage til at sætte skub i tingene og derved være med til at skabe positiv udvikling for bytinget. Mit studie lægger også op til at arbejde med udvikling og gerne i forhold til kultur. Jeg vil rigtig gerne arbejde med kulturformidling og -udvikling. Jeg har for eksempel også været i praktik hos Center for Regional- og Turismeforskning, og det har bekræftet mig i, at jeg gerne vil gå den vej. Jeg plejer at sige, at enten vil jeg være gymnasielærer og undervise i japansk, eller også vil jeg være udviklingskonsulent. Det er de to drømmejob, jeg har.

Og nu er det også studierelevant for dig at arbejde med bytinget?

– Præcis. Og så synes jeg helt generelt, at det er særdeles spændende og givende at få lov til at sætte mit præg på lokalsamfundet. Jeg er en person, som min mand altid siger gerne har fingeren på pulsen, og som elsker at have travlt.