Suppleant: Edvard Holm Nielsen, Cafe Elmer.
Stor pose penge
En god, stor pose penge at dele ud fra er der tale om.
– Vi får i år stillet omkring 475.000 kroner til rådighed fra regionskommunen, siger Arisa Prestat således.
Bytinget skal som udgangspunkt bruge alle midler det år, de er blevet tildelt, men i forbindelse med corona har man valgt at overføre penge til efterfølgende år.
– Corona satte en kæp i hjulet for mange ting, forklarer Arisa Prestat.
– Det betød også, at vi i 2021 havde ekstra mange penge at gøre godt med. Vi havde over en halv million kroner på et tidspunkt, og det var et særtilfælde. Men jeg kan da sige, at det er en høj procentdel af de ansøgninger, vi får, der også bliver tildelt penge, uden at der dog nødvendigvis er tale om det fulde beløb.
Det største bidrag, bytinget har udbetalt, er 85.000 kroner, som gik til "Sommerliv" på Store Torv sidste år med diverse arrangementer og udendørskoncerter i løbet af halvanden måneds tid.
I vil gerne være mere synlige, ville det så ikke være en idé for eksempel at blive mere udadvendt aktive og indkalde til borgermøder om diverse emner, hvor borgerne kunne få en stemme og blive hørt?