Niels har sejlet med alle de gamle færger

Han blev uddannet styrmand i 1962 og er den eneste officer, der har sejlet med alle 66-selskabets færger. Niels Holm bor på Havnebakken i Rønne og nyder hver dag at se færgerne komme og gå, også selv om ikke alle færger opfylder, hvad han betegner som god sømandsskik.

Hvordan så vejen ud for at blive styrmand, da du var ung?

– Jeg startede til søs i 1956 på Georg Stage, derefter var jeg på Skoleskibet Danmark. For at komme på navigationsskole skulle man dengang have mindst et halvt år på et sejlskib, men det krav stoppede i 1957. Derefter var jeg ude at sejle – først som jungmand, så letmatros og så matros. Man skulle have sejlet et halvt år som matros for at komme på skole.

Hvor kom du på navigationsskole?

– Jeg kom på Marstal Navigationsskole på Ærø. Det var i 1960, og det tog to år.

Hvorfor ville du gerne være styrmand?

– Det var nok mere tilfældigt. Jeg vidste godt, jeg ville ud at sejle. Det var fint, det kunne jeg godt lide. Men det med at blive styrmand, det var faktisk noget mine forældre bestemte, gennem nogle venner, hvis svigersøn var bestyrer på Marstal Navigationsskole. Han var på Bornholm og sagde: 'Niels skal ned at gå på Ærø', så jeg bestemte ingenting. Det var bestemt det hele, sådan var det dengang.

Da du var færdig som styrmand, hvor fik du så arbejde?

– Jeg kom fra starten af til at sejle hernede, og så var jeg der til 1998, og jeg er faktisk den eneste navigatør eller officer, der har sejlet med alle 66-selskabets skibe efter krigen. Den gamle rutebåd Hammershus, den gamle Rotna og færgen Rotna, færgen Hammershus, Bornholm, Kongedybet, 66 Parketten, Thorkild Lund og Østersøen.

Hvilket skib, hvis du skulle foretrække et af dem, du har nævnt, var bedst?

– De var ens alle sammen, der var ikke noget specielt ved dem. Østersøen var mere livlig, den var kort, der blev alle søsyge, det kunne ikke undgås.

Da du sejlede som ung, inden du blev styrmand, hvor har du da sejlet?

– Jeg har været overalt på den nordlige halvkugle. Jeg har blandt andet været på Grønland og i Sibirien – der er der ikke så mange, der har været. Her lastede vi træ i en havn, der hed Igarka. Det lå op til en arbejdslejr, og dem, der arbejdede på havnen, var kvinder, der var ingen mænd. Det var en fantastisk tur. Vi sejlede op ad en flod ind i landet, det var ligesom at se gamle cowboyfilm. Fortovene var af træ, og vejen på midten var af jord, og det var bræddehytter alt sammen. Vi boede på et sømandshjem med indretning som i klunketiden, fuldstændig, som man forestiller sig Amerika.

Hvor har du ellers været?

– Jeg har været meget i Kina, Japan og Filippinerne, så jeg har også sejlet meget i Østen. Jeg startede hos Lauritzen, så var jeg i ØK, hvor jeg var letmatros i et år, og det var jo gode tider dengang. Der kunne man god have 30 dage i Bangkok, det var alle tiders.

Hvor mange dage er det længste, du har været på havet?

– Det er 48 døgn. Jeg synes, det var dejligt, men jeg oplevede, at der nogle, der blev syge af det. Der var især én, der blev rigtig syg. Han troede ikke, vi kunne finde hjem igen. Den klikkede for ham, men han tog heller ikke sine piller, det var faktisk synd for ham.

Er der nogle ture, du husker bedre end andre?

– Jeg var med Georg Stage i verdens første tall-ship-race. Det var i 1956, og her var Georg Stage med som verdens mindste fullrigger. Det gik fint fra Dartmouth i England til Lissabon i Portugal, man da vi skulle hjem, var der flere skibe, der forliste. Det var i Biscayen, det var rigtig dårlig vejr. Alle sad med redningsveste på, man glemmer aldrig den tur der. Man tænker, stakkels kaptajn, han havde ansvar for 80 elever. Det var meget voldsomt, men man var jo så ung, at man ikke helt forstod det – ikke før bagefter, hvor man læste om det. Mine forældre klippede alle artikler ud.

Du bor på Havnebakken med udsigt til din gamle arbejdsplads og til færgerne, der kommer og går, følger du med?

– Jeg kan godt lide det liv, der er, men jeg må indrømme, at jeg kan blive lidt irriteret over, at hverken søværnet eller Molslinjen kan finde ud af at flage. Det hører jo med til ganske almindelig sømandsskab, at man flager med Dannebrog. Der er ingen undskyldning for det. Jeg forstår, at hurtigfærgen ikke kan, for flaget vil jo gå itu bare på en tur til Ystad. Men det tager jo ingen tid at sætte et flag, så det er ikke andet end slendrian. Det er ikke noget, der er specielt for Danmark, sådan gør alle nationer til søs, det er god sømandsskik.

Niels Holm

82 år

Pensioneret styrmand

Bor i Rønne