Morten Pihl er tredobbelt cavlingprisvinder. Tirsdag fylder han 60

NAVNE

Morten Pihl var som ung en dygtig fodboldspiller, og som 14-årig fik han DBU's teknikmærke i guld, og så var det nærliggende for kammeraterne at give ham navnet "gulddrengen". Senere blev fodbolden lagt på hylden, og Morten Pihl blev dansk journalistiks gulddreng.

Morten Pihl, der arbejder på Jyllands-Posten, har fulgt teknikmærket op med tre gange at vinde dansk journalistiks fornemste pris, Cavlingprisen – i 2002, 2014 og 2019.

Morten Pihl fylder 60 år tirsdag den 9. februar og opnår dermed endnu en milepæl.

Spørgsmålet til fødselaren er nærliggende – især når det kommer fra en anden journalist (helt uden priser). Svaret viser, at der ikke er nogen nemme omveje. Det er ikke noget, man når på en ganske almindelig arbejdsdag.

Hvordan bærer man sig ad med at vinde cavlingprisen tre gange?

– Der er ingen opskrift på det. Men jeg kan sige, at der er nogle fælles træk i den proces, som har ført frem til de tre priser. Det er, at man har antennerne ude, og man er nysgerrig. "Kan det virkelig passe, hvordan hænger det sammen".

– Man skal være stædig og vedholdende, og man skal gide arbejde rigtig meget. Det er det, der kendetegner forløbet op til alle tre priser. Man skal ikke tage et nej for et nej, når man får afslag på aktindsigt i en sag. Man skal blive ved lige så længe, man har en fornemmelse af, at "det her er ikke sandheden", men blive ved med at grave, indtil man finder den. Det er derfor, vi er her, for at kontrollere magthaverne.


Morten Pihl og kollegaen fra Jyllands-Posten, Tea Krogh Sørensen, modtager her Cavlingprisen 2019. Det skete ved et arrangement på Nationalmuseet i 2020. Foto:  Gregers Tycho

13 studentermedhjælpere

Da Morten Pihl på baggrund af artikelserien "Lægernes store tag selv-bord" modtog Cavlingprisen i 2014, hed det blandt andet i cavlingkomiteens begrundelse:

"Du har i sandhed brugt journalisters ret til at kigge magthaverne efter i kortene. Du har med stor dygtighed, stædighed og systematik sat så mange kræfter i gang på Rigshospitalet, at der efter sigende en overgang skulle 13 studentermedhjælpere til for at betjene din flittige brug af loven om offentlighed i forvaltningen".

– Ja, det med studentermedhjælperne fortalte finanschefen i regionen mig, griner Morten Pihl i telefonen.

– Jeg arbejdede alene med den sag og kom i et kapløb med regionen selv. For hver gang, jeg søgte aktindsigt, satte de gang i deres egne revisorundersøgelser, så det blev et kapløb for mig om at komme før regionens revisorer. Det trak tænder ud. Jeg havde over 100 tykke ringbind med papirer i den sag, fortæller Morten Pihl.

Morten Pihls flere end 100 artikler om sagen førte til en grundig oprydning på området, og flere overlæger blev anmeldt til politiet for bedrageri, svindel og underslæb.

Foretrækker du at arbejde alene, eller vil du helst have en makker eller to?

– Jeg vil helst have en makker. En plus en giver tre eller fire. Man kan sparre meget bedre, man får flere ideer og får vendt alle problemstillinger. Mit samarbejde med Tea Krogh Sørensen i forbindelse med den tredje cavling var helt fantastisk.

Mere selvtillid

Morten Pihl har arbejdet hjemmefra siden før jul – en stor del af tiden i familiens sommerhus på Dueodde. Næste spørgsmål er lige så nærliggende.

Har du en fjerde cavling på vej?

– Nej, det kan jeg roligt sige, at det har jeg ikke. Jeg vil også sige, at jeg vidste heller ikke, at de andre var på vej. Jeg spekulerer heller ikke i det.

– Den værste periode er når man går og ikke rigtig kan få fat på noget, som er "noget". Der er jeg mest utilfreds med mig selv. Det er en større belastning end, når jeg arbejder med en sag i 60-70 timer om ugen flere uger i træk.

Hvad betyder det at få en anerkendelse som en cavling og andre priser, du har fået?

– Man bliver da stolt, selvfølgelig. Jeg er ikke en mand med en kæmpe selvtillid og har aldrig betragtet mig selv som Guds gave til journalistikken. Stadigvæk den dag i dag tænker jeg: Er det nu godt nok?

– Men priserne har givet mig mere selvtillid. Når man arbejder med undersøgende journalistik, går det op og ned. Man kan ikke hele tiden have en fantastisk historie. Når jeg er nede i en bølgedal, kan jeg kigge på priserne og tænke, at det er jo ikke helt skævt. Så rolig nu.

Fra Svaneke

Morten Pihl er vokset op i Svaneke, hvor hans far, Knud Pihl, var stationsleder hos Falck. Da der i begyndelsen af 1970'erne blev bygget en ny station i Nexø, rykkede familien hertil.

Det var her, at en erhvervspraktik hos Bornholms Tidendes navnkundige lokalredaktør Svend Lund Pedersen (blot kendt som Lund P) for alvor vækkede Morten Pihls interesse for at blive journalist.

– Der blev skrevet på skrivemaskine dengang. Jeg syntes, det var spændende og sjovt at skrive. Da jeg kom i gymnasiet, begyndte jeg i min fritid at skrive sportsreferater til avisen om håndbold og fodbold. Kjeld Lundbæk var min mentor. Det var skide sjovt.

– Jeg var et halvt år på højskole, inden jeg kom ind på journalisthøjskolen. Jeg havde ikke noget højere mål med det. Det var mere, fordi jeg syntes, at det var spændende at komme ud at snakke med en masse mennesker, opleve noget, og jeg kunne lide at skrive. Det var det, der drev mig.

Og så havde du din praktiktid på Bornholms Tidende?

– Det var en fantastisk tid, hvor der var et vidunderligt sammenhold. Folk tog sig godt af mig og lærte mig meget og viste mig en høj grad af tillid. Man blev sendt ud som erstatning for lokalredaktøren, når han holdt ferie. Så skulle man fylde en side, og det skulle man igen dagen efter. Man kom virkelig til at lave noget, men det var skide sundt. Jeg lærte rigtig meget, og jeg ser tilbage på det med glæde, siger Morten Pihl.

Morten Pihl under mere private former, hvor han elsker praktisk arbejde som at male, hugge brænde eller fælde træer. Privatfoto

Verdens bedste job

Morten Pihl blev uddannet journalist i 1986 og har siden arbejdet ovre. Han har siden 2003 været en del af indlandsredaktionens gravergruppe på Morgenavisen Jyllands-Posten.

– Jeg har verdens bedste job. Når jeg er til medarbejderudviklingssamtale (MUS) og bliver spurgt, hvad jeg kunne tænke mig, hvis jeg skulle lave noget andet, ved jeg aldrig, hvad jeg skal svare. Jeg trives.

Morten Pihl har siden 1993 boet i Holte sammen med hustruen Kirsten Bligaard, der også er journalist. De har datteren Emma på 24. Hun bliver færdig som sygeplejerske til sommer.

Fodbold er det ikke blevet så meget til, siden Morten Pihl flyttede fra Bornholm – og da slet ikke efter, at han pådrog sig en firmafodboldskade.

– Det er lidt ærgerligt, for det er skide sjovt. Jeg forsøger ikke at blive alt for fed og ikke blive alt for irritabel. Det gør jeg ved at cykle. Jeg cykler som regel til og fra arbejde. Ikke på en racer, men på en ok cykel med en meget sexet kurv bagpå, hvor jeg har mit skiftetøj. 19 km frem og tilbage. Det er en dejlig måde at starte dagen på, og så kan jeg få luftet tankerne på hjemturen, hvis jeg da ikke tager cyklen med i s-toget.

– Jeg tager ofte en længere cykeltur i weekenden. Det kan være op til 100 km. Det kan være til Gilleleje for at købe marinerede sild i Superbrugsen. De har nogle fantastiske sild der.

– Og så løber jeg en gang imellem, men ikke så langt, som jeg har gjort. Jeg har løbet maraton tre-fire gange, men det er ved at være en del år siden, siger Morten Pihl, der også gerne tager en lang gåtur.

Fysisk arbejde

– Jeg kan lide lidt fysisk hårdt arbejde. Man får brugt sin krop, man kan se, at man kommer nogen vegne. Det er noget "andet", og jeg kobler af på en god måde, siger Morten Pihl.

– Jeg læser meget i mit job, men elsker at læse, når jeg holder ferie – og helst krimier.

Bornholm er tit på dagsordenen. Familien kommer gerne i sommerhuset året rundt, og der er stadig familie at besøge. Knud Pihl, der bor i Svaneke, fyldte for nylig 90, og lillesøster Lene og svoger Torben bor i Nexø, mens Morten Pihls mor, Erna, døde i 2007.

Giver 60 års fødselsdag anledning til overvejelser om fremtiden – eller er det bare videre?

– Jeg har et dejligt job og føler, at det går godt. Det er ikke spor slemt at fylde 60. Det var langt værre at fylde 30, siger Morten Pihl.

Morten Pihl

Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1986.

Jyllands-Posten (gravergruppen på Indlandsredaktionen) siden 2003.

Tidligere ansættelser: Frederiksborg Amts Avis 1986, Berlingske Tidende 1987-97, Advokatsamfundet 1998-99, DR Nyheder 1999-2000, Aktuelt 2000-01, BT 2001-03.

Har modtaget Kristian Dahls Mindelegat, også kaldet den lille Cavlingpris, 1993 og 2002, sidste gang for afsløringerne i Farum-sagen, som også indbragte Cavlingprisen og Berlingske Journalisters Pris.

Vandt også Cavlingprisen i 2014 og 2019 (sammen med Tea Krogh Pedersen, for Det store sundhedssvigt).

Han har et par par andre priser på cv’et og blev optaget i Kraks Blå Bog i 2020.