Livet som blæksprutte passer perfekt til Annika

Ad mange omveje er Annika Liv Agerskov Pedersen i dag eventkoordinatorelev i Musikhuzet, hvor hun elsker at skabe og afvikle koncerter og ikke mindst at arbejde sammen med de mange frivillige.

Hvor er du født og opvokset?

– Jeg er født i København, men da jeg var to, flyttede jeg med min mor til Nexø. Nu, hvor hun havde fået mig, ville hun gerne væk fra bylivet og over til nogle marker, køer og natur. Vi havde været her på ferier, og hun havde også nogle venner her. Jeg elskede også at være her, og det gør jeg stadig. To gange er jeg flyttet herfra for mig selv, men jeg er kommet tilbage begge gange. Da jeg var lille flyttede vi senere til Pedersker, og det er barndommen der, jeg husker. Et lille trygt samfund, hvor alle kender alle.

Og så gik du på skolen i Pedersker?

– Ja, indtil jeg var 13, så flyttede vi til Allinge, hvor jeg også selv bor nu.

Hvad gjorde du, da du blev færdig med folkeskolen?

– Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle finde på. Jeg har altid haft et stort drive og villet alt muligt, men så kan det også være svært at finde ud, hvad man præcis vil, fordi man gerne vil det hele. Så jeg arbejdede forskellige steder, for eksempel i hotelbranchen, jeg var graverassistent ...

Graverassistent?

– Ja, jeg var i praktik for at se, om jeg skulle være graver – jeg prøvede alle mulige forskellige ting. Graver gik dog ikke, for jeg har hypermobile led, og det er ikke godt til det arbejde. I 2009 startede jeg på Handelsskolernes Grundforløb, men det gennemførte jeg af forskellige årsager ikke. Det kan være hårdt at være ung, jeg flyttede hjemmefra allerede som 16-årig, og så er der mange ting, man skal tage stilling til i forhold til bolig, økonomi, studier og så videre. Det blev på et tidspunkt lidt for meget, så jeg forlod uddannelsen efter et års tid og arbejdede i stedet alle mulige forskellige steder. Jeg gik også ned med stress på et tidspunkt, selv om jeg egentlig godt kan lide at være stresset.

Så længe det er det rigtige, der presser dig?

– Ja, lige præcis. Men føler jeg mig ikke glad i det, jeg laver, så kan det blive svært. Så jeg fik noget hjælp fra en jobkonsulent, og på et tidspunkt kom jeg i praktik i Tejn i Teknik og Miljø under regionskommunen. Jeg sad med lokalplaner, bevaringsværdighed og så videre, og det var heller ikke lige mig, men jeg kunne godt lide at arbejde med computer, fandt jeg ud af. Jeg har også spillet en del på computer med min lillebror, og jeg fandt ud af, at det passede mig fint at arbejde på kontor.

– Jeg opdagede, at Folkemøde-kontoret var flyttet til Allinge, og jeg har altid interesseret mig for politik – jeg har også altid engageret mig i elevråd og så videre – så en dag i 2017 gik jeg ind og sagde "goddag, her er jeg" og spurgte, om ikke jeg skulle i praktik hos dem. Det, syntes de, var en god idé. Da var Mads Akselbo Holm direktør for den nystiftede Foreningen Folkemødet, som netop havde afviklet sit første folkemøde. Jeg ville gerne være med til at sætte ting i gang, og jeg skiftede fra Teknik og Miljø. Og pludselig havde jeg været på Folkemødet i et år i en lønnet praktik.

– Jeg startede også som administrativ elev i nogle år, og jeg fik lov til at prøve alle mulige ting, det var en god tid, og jeg kom på diverse kurser. For eksempel til Estland, hvor jeg blev uddannet til demokratifitnesstræner, vi var også til Folkemødet i Norge, var med bag scenen på Roskilde Festival, og alt det, vi oplevede der, stykkede en særlig uddannelse sammen, og jeg tog også nogle fag på Campus Bornholm. Jeg var en blæksprutte og har faktisk været rundt på alle afdelinger på Folkemødet.

Der er ikke andre i verden, der har præcis din uddannelse?

– Nej, overhovedet ikke.

Du er simpelthen uddannet blæksprutte?

– Ja, det kan man godt sige.

Hvad skete så?

– Så var der corona og så videre, og jeg blev opfordret til at tage en uddannelse som eventkoordinator, og da Mads Akselbo Holm stoppede, passede jeg måske ikke så godt ind i Folkemødet længere. Jeg fik arbejde på Hotel Abildgaard og skulle så begynde på Campus Bornholm på EUD Business efter sommeren. På grund af merit i forhold til de ting, jeg havde beskæftiget mig med, kunne jeg så efter at have taget nogle fag i et halvt år påbegynde uddannelsen som eventkoordinator, hvor jeg nu er voksenelev her i Musikhuzet. Til januar er jeg færdig og er uddannet eventkoordinator.

Hvordan kom du til Musikhuzet?

– Jeg søgte en elevplads og fik den og meldte mig også som frivillig, mens jeg gik på campus. Da jeg havde været med til at afvikle nogle koncerter, tænkte jeg, at dét kunne jeg godt lide. Og så fik jeg jo også en tilknytning til stedet som frivillig. Det gav mig et sus at være her, at skulle holde overblikket, og de frivillige er fantastiske at være sammen med.

Hvad så når du bliver færdig?

– Ja, så skal jeg jo finde ud af, hvad jeg vil. Men et af mine fag er projektledelse i praksis, og det er noget, jeg godt kan lide at arbejde med. Men jeg vil også hele tiden gerne prøve nye ting for at udvikle mig.

Annika Liv Agerskov Pedersen er 32 år og bor i Allinge med sin niårige søn, Matti.

Hun har en lillebror og en lillesøster.

Til januar bliver hun færdiguddannet som eventkoordinator, idet hun nu er elev i Musikhuzet.