Bornholmske udråbsord

På Bâgsian skal det i dag og de følgende uger handle om en type ord, man ofte overser eller ikke lige kommer i tanke om, når man tænker på et sprogs eller en dialekts ordforråd, nemlig udråbsordene eller interjektionerne, som de også kan kaldes. Dem findes der en del af, også på bornholmsk, og nogle af dem er også særligt bornholmske eller har en særlig brug eller form i bornholmsk.

Lad os tage et kig på nogle af dem. Det gør vi på traditionel vis ved at gå nogenlunde alfabetisk frem (flere ord følger i de kommende uger). Den store mængde udråbsord, som ender på ‘-mai’ og typisk er en form for eder (for eksempel ‘brânstâgemai’ og ‘drollansplidemai’), udelades dog af oversigten, da de allerede tidligere er blevet behandlet her på Bâgsian.

En del af ordene anvendes endnu, mens andre er gået mere eller mindre ud af brug.

• Adjö (med lang ø-lyd) eller adjøss (med kort ø-lyd): En kort, uhøjtidelig afskedshilsen, for eksempel efter en (kort) samtale med en, man er løbet ind i på gaden. Formen ‘adjøss’ kan ofte forkortes til ‘djøss’. Ordet stammer fra fransk, men formen ‘adjøss’ er formentlig lånt fra plattysk (adjüs).

• Allersta: Indgår i udråbet ‘i du allersta!’ (ih du alstyrende!). Kan (vistnok sjældnere) også hedder ‘i du allerste!’ med -e som sidste vokal.

• Assjâuen: Af banen. Ifølge Bornholmsk Ordbog blev det blandt andet brugt af de kælkende på Svanekeegnen, når de advarede folk om at komme af vejen. Ordet kan også have formerne ‘asjâuen’, ‘asjoen’, ‘sjâuan’, ‘sjâuen’ og ‘sjoen’.

• Atkje eller atsje: Efterligning af (et) nys. Bornholmsk ordbog nævner, at det især bruges, når børn rækker én blomster, man skal lugte til (for eksempel ‘nai sikke pena blomster! ska fâr lâuta? atkje!’), eller (spøgende), når man lugter til noget stærkt (eksempelvis ‘nai atkje då vår ded e starrit! ded går i næzan’.

• Aw eller av (med langt, fladt a): Bruges dels som udtryk for smerte, for eksempel ‘aw, aw, du târ så hårt’ og ‘aw for kattijn!’. Indgår i følgende spøgende udtryk for, at man befinder sig mindre vel tilpas: ‘aw mijn ryggj å mijn bøgg å bæggje mina sier, mina lænner, mina tænner, mit hâud å mina ben’ og i følgende gamle remse: ‘aw min raw / kjör i traw / helt ner te Bijllegraw’. Dels bruges det som udtryk for en ubehagelig overraskelse og lignende, en brug, som illustreres med følgende eksempler i Bornholmsk Ordbog: ‘aw, ded skujlle jâ nokk ikkje hâ fortalt’ og ‘vi mente ju, vi skujlle hatt’ed for voss sæl, mæn då vi komm ijnn a stâuan, så sadd dæjn hælvedes kjælijnen dær – Aw-aw!’.

• Besætt: Indgår i eden ‘besætt i’ed’, der bruges ved forsikring (forstærkende), for eksempel når man siger: ‘ded e besætt i’ed sânt’.

• Bizz (udtalt med stærk summen, der efterligner bremsernes lyd): Et udråbsord, hvormed vogterdrengene narrede kvæg til at bisse. Vogterdrengene benyttede tidligere ofte følgende vers, som de sang for at ægge kvæget til at bisse: ‘rompan i hoiden / å bizzan på boiden / trrr! bizzz! / rompan i væred / å bizzan te kjæred (ell. på bjæred) / trrr! bizzz!’. Når kalve var ved at bisse, sagde man: ‘sætta rompan i væred / å bizza på bjæred; / Kalla bizz! Kalla bizz! Kalla bizz, bizz, bizz!’. Udråbsordet blev også brugt i forbindelsen ‘Kalla! Bizz!’ til kalve, som man legede med og ville have til at rende. Spøgende har man også kunne anvende samme udtryk til unge mennesker, der skulle ud at føjte.

Følg med i næste uge, hvor vi ser nærmere på flere bornholmske udråbsord.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk