Præsten Nikolaj havde kun én konfirmand

Sognepræsten i Klemensker og Rø, Nikolaj Hartung Kjærby, fylder 50 år på mandag, men øver sig stadig i at hvile i Guds kærlighed og formidle den til andre. I år havde han kun én konfirmand, som han til gengæld proppede med viden. Og selv elsker han blandt andet at læse og at udforske salmer.

Tillykke med din 50-års fødselsdag. Hvordan skal den fejres?

– Jeg holder åbent hus på dagen, og er spændt på, hvor mange der kommer. Jeg har lavet en begivenhed på Facebook, hvor jeg allerede har inviteret lidt over 100 mennesker. Og så holder jeg noget for min nærmeste familie om et par uger.

Sætter det gang i refleksioner at runde 50?

– Nej, ikke rigtigt. Inden jeg rykkede til Bornholm i en alder af 44, reflekterede jeg en del og havde lidt midtvejskrise. Men nu tænker jeg: "Du godeste, bliver jeg 50? Folk der bliver 50, plejer da at være meget ældre".

Hvilke personlige drømme har du for det nye årti, du bevæger dig ind i?

– Det første, der falder mig ind, handler om min søn. Om 10 år er han nitten, og jeg håber, at han kommer harmonisk igennem sin ungdomstid og lander på benene. Og så håber jeg på, at jeg må blive bedre til at formidle Guds kærlighed i de relationer, jeg indgår i – både professionelt og privat.

– Og blive bedre til at hvile i Guds kærlighed, for selvom jeg synes, jeg ikke er lige så hidsig, som jeg var for 10 år siden, så kan jeg stadigvæk blive provokeret og irriteret, hvis nogen siger noget, skriver noget eller beskylder mig for noget. Så på den måde håber jeg også, at jeg kan blive mere rolig.

Foråret plejer at være en travl tid for præster med mange konfirmationer. Hvordan har det været for dig?

– Jeg har kun haft én konfirmand i år. Men det gør ikke så stor forskel for arbejdsmængden, om der er en eller otte eller tyve, der skal konfirmeres, for der skal stadig skrives en tale.

Hvordan var det kun at have én konfirmand?

– Det har været meget interessant, vil jeg sige. Vi har gået en del ture i Præstemosen og Præsteskoven og snakket sammen. Af alle de konfirmander, jeg har haft, er han nok den, jeg har fået puttet mest viden i. Og jeg har kunnet skræddersy undervisningen præcis til ham. Til gengæld er der også ting, jeg ikke har kunnet gøre. Der har været nogle gruppedynamikker, som har været fraværende.

Hvad er ellers det særlige ved at være præst i Klemensker?

– Jeg synes, Klemensker er et skønt sted at være præst. Dels er der nogle fantastiske naturomgivelser med Præstemosen især. Og dels er Klemensker også et lokalsamfund, hvor der er et rigtig godt sammenhold. Der er mange, der har boet i Klemensker i generationer. Der er en stolthed ved at bo her, og mange tilflyttere har også taget den stolthed til sig.

– Der er også god opbakning til både pensionistforeningen og Klemensker Land- og Byforening og idrætsforeningen, og så er jeg også rigtig glad for, at vi hvert år til fastelavn laver et fastelavnsarrangement med menighedsrådet, idrætsforeningen, Klemensker Land- og Byforening og spejderne.

– Så er jeg jo også præst i Rø, men bor i Klemensker. Derfor kender jeg ikke Rø lige så godt. Men jeg forsøger så godt, jeg kan at dele sol og vind lige, blandt andet ved at holde spaghettigudstjenester i Rø, som der er en overraskende god søgning til i betragtning af, hvor lille et sogn det er.

Hvad optager dig i øjeblikket?

– Det er jo svært ikke at være optaget af den nuværende internationale situation, som vi vel alle er. Og ellers er jeg også altid meget optaget af min familie. Jeg har en søn på ni år. Jeg blev far i en ret moden alder, og han er selvfølgelig min øjesten.

– I forhold til mit arbejde er jeg også optaget af vores kommende arrangement den 24. maj, hvor vi har en workshop for præster og menighedsråd og andre interesserede på Bornholm om at være kirke sammen med mennesker i stedet for for mennesker. Det har jeg store forventninger til.

– Og tre dage senere har vi et foredrag på Klemens kro, som kirken og kroen arrangerer sammen med professor i fysik Johan Fynbo, som skal tale om tro og videnskab. Netop forholdet mellem tro og videnskab er noget, der har optaget mig i mange år. Kristendommen handler for mig at se ikke bare om en niche af vores liv. Det er budskabet om, at Gud har både skabt os i sit billede og frelst os til at være sine børn, og derfor skal den gerne kunne rumme alt, hvad der hører med til den menneskelige eksistens inklusiv videnskab og kunst.

Hvad bruger du tiden på, når du har fri fra præsteembedet?

– Tidligere har jeg også godt kunnet lide at gå i haven, men jeg har fået en tennisalbue, som har sat en stopper for det desværre. Men ellers kan jeg godt lide at læse - både fagbøger og romaner.

– Jeg er lige blevet færdig med at genlæse "Den uendelige historie" af Michael Ende, som jeg synes er et litterært mesterværk. Den handler om en dreng, der bliver suget ind i en eventyrbog, han læser, og på den måde bliver nødt til at udforske, hvem han er, og hvad han egentlig vil og forholdet mellem fantasi og virkelighed, og hvad fantasi kan bruges til. Så i et fantasiunivers bliver der rejst enormt mange filosofiske og eksistentielle spørgsmål.

Du har en særlig interesse for salmer og har holdt orlov for at dykke ned i dem. Hvad gik det ud på?

– Jeg holder enormt meget af salmebogen og holder også af at komme godt ”rundt i den”. Jeg har en bog, der hedder "Bibelen i salmebogen", som er udgivet engang i 1970'erne af en, der hedder Holger Bennike. Og jeg synes, det er en fuldstændig genial bog, fordi man kan slå op på en salme, og så kan man se, hvilke bibelvers der er alluderet til, eller man kan slå op i Bibelen, og se hvilke salmer i salmebogen, der alluderer til det bibelvers.

– Men det er en gammel bog, og der er skrevet mange salmer siden, så jeg havde egentlig sat mig for at lave en opdatering af den, hvor de nye salmer kom med sammen med en lidt mere grundig analyse af de eksisterende. Men det viste sig at være et alt for stort brød til, at jeg kunne gabe over det på tre måneder. Jeg nåede kun en tredjedel af salmebogen.

Hvad ser du som din kerneopgave som præst i en urolig tid som nu?

– Min kerneopgave som præst vil til enhver tid være at forkynde evangeliet om Jesus Kristus som verdens frelser. Og i en urolig tid som nu indebærer det ikke mindst at forkynde tillid til Gud. Tillid til, at Gud har styr på tingene uanset, hvad der sker, og at ’historien ikke er forbi’, som var overskriften på min seneste prædiken. At selvom det ser ud som om, der er meget i øjeblikket, som ikke går særlig godt, så må vi tro på, at det ender godt.

Blå bog

Nikolaj Hartung Kjærby. Fylder 50 den 19. maj. Sognepræst i Klemensker og Rø siden 2019. Gift og far til sin søn på ni år.