Det skjulte paradis

En skjult naturperle med klipper, fuglesang, blomster og ”Jættens Bold”.

Store åbne marker med en lang række af trætoppe afslører ikke en sand naturperle.

Men under træerne findes en smuk og ukendt sprækkedal med navnet Svartingedal. Med millioner af gule og hvide anemoner, et rigt fugleliv, og øverst på toppen af den højre bakke ligger en stor vandreblok halvvejs ude, så den truer med at falde ned. Den kaldes ”Jættens Bold”, og den store sten har ligget her siden den kom med isen for 25.000 år siden. Denne sten og naturen var årsag til, at området før - og under 2. Verdenskrig blev øens største turistattraktion. Efter krigen blev det nemmere at se øens andre smukke steder og stedet mistede folks interesse.

I den smukke sprækkedal vil man kunne opleve en natur som tiden har glemt.

Hvor: I dag er der to adgangsveje til Svartingedalen. Den sydlige, fra parkeringspladsen ved vandværket på Simlegårdsvej en sidevej til Klemensker. Eller mod nord der udgår fra parkeringspladsen ved Åhalsegård, Kirkedalsvej 25, Hasle. Det er en sidevej til Tassevej. Ude ved landevejen ses et skilt med teksten natursti Hasle. I alt er denne strækning på seks kilometer. Det kunne være en god ide, at tage på tur med gode venner og to biler. Den ene bil parkeres ved vandværket, med den anden bil kørers til parkeringspladsen ved Åhalsegård, hvor turen starter. Der er offentlig parkeringsplads til højre for gården, og et stort skilt fortæller om stedes natur.

Hvide anemoner dækker skovbunden.

Flere broer er udlagt i Aahalsens vådeste steder.

Historien om Svartingedalen

Da der under krigen var benzinmangel dyrkede folk den lokale natur.

Man kørte på søndagstur med hestevogne, men en dag var der så mange besøgende at ejeren af gården havde kaffeservering i haven og nogle gange levende musik. Der blev også tinglyst fri parkering ved gården.

Senere blev det meste af Svartingedalen fredet under Danmarks Naturfredningsforening. Fra 2017 købte Fugleværns Fonden i Dansk Ornitologisk Forening 27 hektar af den smukke sprækkedal. Det skete på grund af naturskovens store biodiversitet med mange fugle, planter og insekter.

Efter købet lavede fonden en såkaldt bioblitz, hvor landets dygtigste naturfolk i løbet af et døgn skulle registrere alle arter fugle, dyr, planter, insekter, snegle og svampe. Der blev fundet 400 forskellige arter deraf mange sjældne.

Gule anemoner er mere almindelig her end andre steder på Bornholm.

Vandreturen i Svartingedalen

Fra parkeringspladsen forlader man de åbne marker, følger trappen ned og møder et eventyr.

En smal spalte af klipper på otte meters højde med en lille sti og en rislende bæk, der senere bliver forenet med den større Bagge Å. Der kan være fugtigt, men heldigvis er der små broer over de værste steder. Åhalsen er kun begyndelsen af eventyret, den store sprækkedal kommer senere. Måske er den smalle spalte bare perleporten til paradiset.

Efter nogle klippefremspring kommer den egentlige og bredere Svartingedal med høje skrænter på begge sider. Alle klipper og store sten bevokset med mos, mellem dem ses mange bregner. De høje asketræer er bevokset af grønne vedbend. Andre træer i dalen er elmetræer, kirsebær og hvidtjørn, flere steder er der blevet plantet rødgraner.

Hele foråret er skovbunden fyldt med hvide og gule anemoner, der vokser særlig mange gule anemoner i den sydlige del. Her vokser også lærkesporer, bingelurt, gul vorterod og violer, nogle steder gøgeurter.

Flere par brogede fluesnappere yngler i Svartingedalen.

Mange syngende fugle

Måske høres en kurrende huldue. Den er sjælden på øen. I forårskoret er der mange forskellige sangfugle.

For uøvede er det svært at skelne mellem arterne, men der yngler munk, løvsanger, gransanger, broget fluesnapper, sangdrosler, rødhals, musvit, blåmejse, nattergal, kærnebider, stor flagspætte, ravn og musvåge. Ofte ses havørne og røde glenter kredse over skoven.

”Jættens Bold” er en stor vandreblok på toppen af den højre skrænt.

Til toppen og Jættens Bold

Man følger stien gennem den flotte naturskov.

Efter 200 meter ses til højre et skilt med en pil. Her skal man op af den stejle bakke, og følge stien til den store vandreblok ”Jættens Bold”, der ligger så nær kanten, at man kan sidde under stenen og nyde udsigten over sprækkedalens trætoppe. Et ældre sagn fortæller at stenen blev kastet af en sur svensk trold mod Klemens Kirke, men ramte forkert, så den endte her. Den rigtige historie er bare, at stenen kom fra Sverige, men ført med isen under istiden.

For at komme ned i sprækkedalen skal man følge stien til højre, men der er ingen trapper. Heldigvis har man ophængt tykke reb, så holder man godt fast, undgår man at falde.

Flere steder ses sumpede steder med elletræer. Man bliver næsten ellevild når man ser en flagspætte på størrelse med en gråspurv.

Elletræer og ellevild over lille flagspætte

Helt nede fortsætter turen mod højre med sumpen og elletræerne på venstre side.

Her kan der ofte ses den lille flagspætte, der er på størrelse med en gråspurv. Kort efter ses en rigtig sti, den følges mod højre langs åen, der hedder Bagge Å og udløber ved Sorthat. Åen er gydeplads for Østersøens havørreder, deres små afkom kan ses i åen.

Mange høje asketræer er bevokset med stedsegrønne vedbend.

Et ældre stenbrud og udsatte kreaturer

Kort efter ses en smuk eng der er indhegnet, da Fonden har udsat geder og køer som naturplejere.

Man åbner lågen følger stien over engen, mod højre ses spor efter et stenbrud, hvor der kan holdes en pause. Det blev kaldt Ambrosens Stenbrud, der var i 1920’erne 50 mand, der huggede granit til brosten og skærver.

Efter engen fortsætter stien mod syd gennem skoven. Mange steder er der opsatte fuglekasser på træerne, alle med forskellige indgangshuller efter artens behov, de blev opsat i mangel af gamle rådne træer. Sådan dyrker Fonden fuglenes behov.

Den papegøjelignende fugl er en kærnebider. Næbbet kan knuse hårde kirsebærsten.

Den flyvende nøddeknækker

Pludselig høres et skarpt ”Pix”. Det er nogle kærnebider, der ligner papegøjer med hvide vinger, stort hoved og kraftigt næb.

Der yngler flere par i skoven. Det store hoved skyldes de enorme nakkemuskler, og med det store næb kan de knuse hårde kirsebærsten, selv om fuglen kun vejer 50 gram.

På stien gennem skoven skal der passeres flere broer, nogle steder er der ældre bøge, ege og avnbøge. Flere bænke er opsat til de besøgende. På turens sidste del har skovbunden øens største bestand af gule anemoner. Det ligner næsten et stort gult tæppe, der om kort tid er færdigt for i år. Efter et øjeblik fører en høj trappe op mod parkeringspladsen ved Vandværket med den ventede bil. Vandreturen i den glemte dal er slut og ender som et minde.

Den papegøjelignende fugl er en kærnebider. Næbbet kan knuse hårde kirsebærsten.