Skiftede København ud med syv ferielejligheder og havudsigt

Eva Nøhr og hendes mand Ulrik skiftede lærerværelset i hovedstaden ud med syv ferielejligheder og havudsigt i Sandvig. Det var der en helt bestemt grund til

Hvordan kan det være, I valgte at flytte fra Amager til Bornholm?

– Vi var begge folkeskolelærere. Da den nye lærerreform kom, arbejdede vi under den i ét år, og det var fuldstændig dybt godnat. Min mand kørte sur i det og fik en coach, der på et tidspunkt spurgte ham om, hvad det ideelle liv ville være. Han ville gerne fiske og male lidt og holde fri en gang i mellem. Coachen spurgte, hvad der forhindrede ham i det. Så snakkede vi sammen og blev enige om at prøve at finde en campingplads. Det er noget, vi altid har drømt om.

Hvor var I så henne at se på mulighederne?

– Vi kiggede på tre forskellige steder. Først kiggede vi på et vandrehjem på Læsø, men det var ikke lige sagen alligevel. Så fandt vi noget i Odsherred. Det var mere en lejrskole, og hvor vi var idealistiske og tænkte, at så laver vi lærerplaner, så de stakkels lærere kan komme her på lejrskole og har vi lige en færdig pakke, men det var heller ikke lige sagen.

Hvordan kan det være, at I endte med at købe lejlighederne her i Sandvig?

– De andre steder var bare ikke gode nok, og så havde vi egentlig lagt planerne lidt på hylden. Men Ulrik kiggede videre og viste mig så billederne af det her udefra. Her sagde jeg bare, at der skulle jeg ikke bo; det var alt for mørkt. Men han fik sendt nogle billeder indefra, og så sagde jeg, at sådan kan der umuligt se ud. Så tog vi herover og var bare solgt med det samme. Vi sagde til hinanden, at det her er det, vi skal.

Hvad synes jeres datter om at skulle flytte fra Amager og langt væk?

– Hun lavede lige den der ”I ødelægger mit liv…!” som det første og sagde, at hun ville blive boende hos sin storebror Jonathan i København. Den gang skulle hun lige til at begynde i gymnasiet, så det var enten nu, eller når hun var færdig. Hun kom med over og sagde, at det var det bedste gymnasium, man kunne have fundet. Hun nåede lige at være på det gamle gymnasium og blive student i den sidste årgang, inden det lukkede.

Hvordan har det været at skifte tilværelsen som skolelærere ud med at være ferielejlighedudlejer?

– Altså det er ikke noget, vi kan leve af, men vi er heller ikke døde endnu, og nu er der gået ni år. Vi har kun de her syv lejligheder og står selv for det hele. Det er også os selv, der er booker, vi står heller ikke på nogen portal eller noget. De er nok også lidt for billige at leje i forhold til at vi ligger lige her, hvor vi gør. Men det gør også, at vi har rigtig mange stamgæster. Det er nogle søde mennesker.

Men hvis I er bevidste om, at I er for billige, hvordan kan det så være, at I ikke sætter priserne op?

– Det har vi da også overvejet, men det er lidt det med, hvilke gæster vi gerne vil have. Vi har mange stamgæster, og hvis vi pludselig sætter priserne i vejret, kan det være, det er nogle andre typer gæster, vi får. Det er ikke helt det, vi vil.

Hvordan er det at have mennesker så tæt på sit privatliv hele sommeren?

– Det er faktisk meget hyggeligt. De bruger haven og kommer lige forbi vores vinduer, men det er ok. Nogle vinker vi til, når de er der, og mange går man og sniksnakker med, når man er derude. Det er smadderhyggeligt, og så det der med, at der kommer mange venner, gamle kollegaer og gamle elever til Bornholm på ferie og lige kigger ind.

Nu er I begge to fyldt 61 år. Hvor lang tid tror du, I vil drive det her?

– Ja, det er vi først begyndt at snakke om lige nu. Det kan da godt være, at man skal have en plan. For vi har så mange, der booker langt frem i tiden, og vi kan jo ikke bare sige hov - nu er det ikke sikkert, at det bliver, som det er. Det kan jo være, at der er nogle andre, der vil overtage det, men vi vil helst have, at det fortsætter sådan her.

Hvad laver du, når I ikke har travlt med gæster?

– Vi synger begge i kor. Vi har altid sunget begge to, og på Amager sang vi et kor, hvor vi var 16 sangere. Da vi så kom herover og nærmede os december, sagde jeg til Ulrik, at nu skulle jeg altså bare synge. For det med at gå igennem december uden at synge kor, det var en helt umulig tanke. Så jeg ringede til dirigenten for at høre, om vi måtte være med. Vi havde hørt på nettet, at det der Nylarskoret, det lød faktisk rigtig godt. Så nu er vi med i Nylarskoret, hvor jeg også sidder i bestyrelsen og er kasserer. Desuden spiller jeg volleyball hver torsdag.

Hvad er det bedste ved at være flyttet herover?

– Det er naturen. Helt klart. Naturen og roen. Vi er ude hele tiden. Nu er Ulrik lige gået ind til Allinge for at købe ind. Han er ude at gå lange ture hver dag. Vi er blevet taget godt imod og kom på det rigtige tidspunkt, hvor vi virkelig blev budt velkommen, når vi mødte nogen i forretningerne. Det der med at komme i koret har også være en god ting. For der er 50 mennesker, og så mødte man dem også inde i Rønne. Tingene er bare lidt mere stille og rolige herovre, når man kommer fra Amager.

Hvad er så det værste ved at være flyttet til Bornholm?

– Det er at skulle sejle over, og det tænkte jeg da lidt på, da vi flyttede herover, hvorfor det lige var, at jeg var flyttet til Bornholm, for jeg er ikke særlig søstærk. Så det var da lidt dumt, tænkte jeg. Vi var ovre en gang med den forrige færge, Leonora Christina, og den kunne sejle i fire meter høje bølger. Bølgerne var lige under fire meter, og jeg overlevede med en pose, som jeg brugte flittigt. Men når man har overlevet det, kan det aldrig blive værre.

Eva Nøhr

61 år gammel

Gift med Ulrik

Begge uddannede skolelærere

De har to børn – Kristine på 25 og Jonathan på 30

Flyttede i 2015 fra Amager til Sandvig og købte syv ferielejligheder, som de driver nu.