Jørn blev forfremmet fra direktør til kordegn: Hvor heldig kan man være?

Jørn Pedersen har rejst verden rundt som direktør for kriseramte virksomheder, der skulle på ret køl. Men efter to forliste ægteskaber og et alt for travlt arbejdsliv sagde han op og rejste hjem til fødeøen. Her har han fået arbejde som kordegn i Skt. Nicolai Kirke.

Hvordan startede din karriere i erhvervslivet?

– Da jeg var færdiguddannet som 25-årig, røg jeg direkte ind i erhvervslivet som leder. Og det har jeg været indtil for fem år siden.

– Jeg har arbejdet i rigtig mange forskellige lande i både Afrika, fjernøsten og Østeuropa indenfor føde- og drikkevarer. Jeg har arbejdet 20 år i Carlsberg, men gennem de seneste mange år endte jeg med at blive hyret til at få selskaber ud af kriser.

– Det betød, at jeg kun havde et job i tre-fire år, så fik jeg et nyt tilbud og rejste et nyt sted hen og fik et nyt selskab ud af krisen. Det liv har kostet mig et par ægteskaber, og det endte med, at jeg heller ikke kunne holde til det selv. Det var for stressende, for tidsrøvende og et kæmpe pres at blive hyret ind af bestyrelsen i et selskab et par år efter, krisen er startet, og så har bestyrelsen travlt med at få løst denne her krise. Det tager nogle år at komme igennem, og jeg oplevede en stor utålmodighed fra bestyrelserne, fordi de havde hyret mig, så nu skulle der helst være nogle resultater, og det fik jeg bare nok af efter så mange år.

Hvordan kom du frem til, at der skulle ske noget nyt?

– Det kom over en periode, hvor jeg oplevede, at det hele gentog sig. Jeg blev hyret ind og oplevede det samme igen og igen; bestyrelser, der forventer resultater i morgen og er trætte af, at jeg bare kan lave en plan for tre år. Jeg havde hørt det hele før, og jeg kunne bare ikke sove godt om natten mere.

– Jeg synes, jeg har haft et fantastisk spændende liv, set mange kulturer og mødt mange mennesker, så det var egentlig en nem beslutning at tage, da jeg valgte at sige op.

– Det eneste, der var kritisk, var faktisk, at jeg stadig synes, jeg havde smag for at lære nye ting og bruge det, jeg kan.

På det tidspunkt boede jeg i Zagreb i Kroatien, men så besluttede jeg at rejse hjem til min fødeø for at lave noget helt andet. Jeg anede ikke hvad, men her havde jeg et sommerhus.

Hvordan fandt du på at søge job i Folkekirken?

– Da jeg kom til Bornholm, gik jeg og overvejede, hvad jeg nu skulle lave, og jeg mødte min nuværende kone, som er præst i Aakirkeby. Gennem hende fik jeg et større indblik i, hvad kirken er. Jeg har altid brugt kirken som et sted for refleksion, uanset hvilket land jeg er i.

– Det er dejligt at sidde der for sig selv og tænke tingene igennem, uanset om man er i Kroatien, Rusland, Ukraine eller andre steder. Jeg kendte kirken på den måde, og jeg vidste, at den gjorde noget godt ved mig, men gennem min kone, fik jeg et møde med kirkearbejdet. Så var der et akut behov for en kirketjener i hendes kirke, og så kunne jeg springe til og hjælpe med det. Og så faldt det i hak, og jeg var glad for det. Når jeg har brugt kirken, som jeg har gjort, så lå det ikke så langt væk arbejde i kirken, som jeg egentlig godt kunne lide.

– Jeg søgte en stilling i Nylars som kirketjener og graver, som jeg fik og har haft indtil nu. Jeg var rigtig glad for det og havde en fantastisk tid der. Men det fysiske arbejde var jo hårdt, og jeg har aldrig lavet fysisk arbejde før, så det var bare for en periode. Nu har jeg fået job som kordegn i Skt. Nicolai Kirke. Her har jeg kontorarbejde og en masse gode kollegaer.

– Det har bestemt ikke stået i mine stjerner, at jeg skulle være kordegn, men jeg kan rigtig godt lide at arbejde i kirken. Her er der kultur, religion og mennesker, som kommer i kirken ved store livsbegivenheder som dåb, vielse og dødsfald, og som også kommer til hverdag for at blive klogere på deres eget liv. Det er en skøn setting at have med mennesker at gøre i.

Hvordan kan du mærke forskellen i dit nye job?

– Efter godt 30 år i erhvervslivet med syv dage om ugen og 12 timer om dagen, så har det bare været skønt at falde til ro her.

– Der er ikke så meget arbejde, at jeg ikke har tid til at dyrke mine interesser, se min familie og deltage i arrangementer. Det her job har givet mig en masse ting, men det, at der er tid efter arbejde, har faktisk givet mig mere.

– Der er ikke nogen, der ringer hver aften og spørger, om vi har nået det, vi skulle. Der kan sagtens være meget at lave, men når jeg går hjem, så er det afsluttet.

– Og så kan jeg lære nyt hele tiden. Det var også det, der drev mig før; at jeg har en nysgerrighed på nye mennesker og nye ting. Folk kommer og fortæller mig deres livshistorie, og jeg lytter gerne. På den måde er det meget mere menneskeligt og sjæleligt, hvor det var mere koldt i erhvervslivet.

Hvordan er det at skifte branche efter så mange år?

– Jeg har prøvet en del, også privat – at få børn, blive gift, skilt og gift igen og at miste mine forældre. Den livserfaring giver noget, når jeg taler med mennesker i kirken. Der kan jeg måske forstå mange af de situationer, folk står i, når de er i kirken – uanset om det er dåb, vielse eller begravelse.

– Men selvfølgelig bliver folk overraskede, når de hører om mit brancheskift. Når tingene ikke er i en ret linje i forhold til det, folk forventer, så skal man forklare sig. Det ligger lidt i luften, at når man engang er erhvervsleder, så skal man være det resten af livet.

– Når jeg møder andre erhvervsledere, så spørger de jo, hvad der er gået galt, når jeg siger, jeg er kordegn. Men jeg betragter det som en forfremmelse, for jeg er blevet et mere helt menneske. Folk synes også det er morsomt, men verden står jo åben.

Har det været et stort spring økonomisk?

– Man skal ikke tage det her spring for lønnens skyld. Men det er med til at sætte tingene i perspektiv, at man ikke gør det for pengene. Tidligere har lønnen nok været mere styrende for mig i forhold til, hvilke job jeg har sagt ja til. Men her er det mere nærværet. Vi bor billigt og har relativt lave faste omkostninger, så jeg har ikke nogen økonomiske problemer.

– Der er også kommet også et andet perspektiv på penge end tidligere. Nu er jeg mere opmærksom på, hvad jeg bruger dem på, og det er nok meget godt, for når jeg ser tilbage, kan jeg godt tænke, at jeg har været ødsel.

– Nu handler det mere om indholdet, at jeg har det sjovt og lærer nye menneske at kende. Jeg har en hverdag med dejlig orgelmusik, gode mennesker og kunst. Hvor heldig kan man være?

 

Jørn Pedersen

63 år og nygift med Birgit Friis.

Har fire børn fra to tidligere ægteskaber.

Født i Pedersker, men bor nu i Aakirkeby

Kordegn ved Skt. Nicolai Kirke i Rønne.

Uddannet Cand. Merc fra CBS.