Jesper er verdensmester: 'Nemmere at stoppe hvis der kom én og tog tronen'

Tennis, badminton, squash og bordtennis kombineret. Med 13 VM-titler er der ingen bedre til racketlon end Jesper Ratzer fra Aakirkeby. Men i år bliver VM uden bornholmerens deltagelse.

Først og fremmest: stiller du op til VM i august?

– Der må jeg skuffe dig. Jeg har dyrket racketlon i rigtig mange år, men de seneste år har jeg udelukkende spillet VM og kun lige trænet op til. Sidste år trænede jeg kun op to måneder før. Jeg vil ikke sige, at jeg har lagt det på hylden, men det er ikke min primære sport længere.

Så lad os skrue tiden lidt tilbage i stedet. Hvordan startede interessen for racketlon?

– Det kom af, at jeg har spillet badminton og tennis i mange år. Min far var tennistræner og har stået og trænet mig i mange år. Og så spillede jeg badminton i min ungdom i Aakirkeby til at starte med og senere i Nexø. Og i slutningen af min badmintonkarriere opdagede jeg så racketlon og blev ret hurtig hooked på det – også fordi jeg allerede var begyndt at spille lidt squash, så jeg følte lidt, at jeg havde tre ud af de fire sportsgrene. Så det var oplagt for mig.

Hvad er det, der tiltaler dig ved den her sportsgren?

– Det er mange forskellige ting. Det er jo en væsentlig del af det, at man får noget succes i sporten, og det passer til én. Der er også noget fedt ved sporten i, at man dyster på tværs af sport, hvor man skal kunne mange forskellige ting. Man skal både kunne noget fysisk, teknisk, taktisk og også noget mentalt.

Men der er jo kun 24 timer i døgnet, så hvordan træner man egentlig og fordeler træningen, så man kan forbedre sig på alle de områder?

– Det er nok et af de spørgsmål, der er vigtigst at besvare, hvis man vil være god til racketlon, fordi der er rigtig mange, som har svært ved at blive bedre til racketlon. Hvis du starter med at træne fire sportsgrene på en gang, så bliver man faktisk ikke væsentlig bedre i hver enkelt disciplin. Jeg kom jo med manges år tennis og badminton og stoppede helt med at træne det. Og så fokuserede jeg rent på squash og bordtennis.

Der er jo ikke den store økonomi i racketlon. Hvordan får man det til at hænge sammen, når man også skal rundt til turneringer?

– Jeg har heldigvis været så privilegeret, at jeg har fået præmiepenge fra nogle af de titler, som jeg har vundet, og det har for det meste dækket rejseudgifterne. Og da jeg var mest aktiv, så havde jeg også en sponsor til udstyr. Derudover har jeg arbejdet ved siden af, så jeg har ikke været i økonomiske problemer, mens jeg har dyrket racketlon.

Har det været svært at bevare motivationen i forhold til at udvikle dig, når man nu har vundet så meget?

– Jeg har ikke haft svært ved at motivere mig selv i forhold til min udvikling. Jeg har hele tiden kunnet finde noget, som jeg kan blive bedre til. Men når man er nummer 1 i verden i både single, herre- og mixdouble, er regerende verdensmester, har vundet EM og VM for hold, så på et tidspunkt rammer man en mur, hvor man tænker, at det kan næsten kun gå nedad herfra. Det er ikke særlig motiverende at skulle holde sig på toppen. Min rejse til toppen i racketlon har været fantastisk, men da jeg kom derop, så var det knap så sjovt.

Hvornår gik det op for dig, at nu kan det kun gå nedad?

– I 2016 havde jeg en sæson, hvor jeg vandt alle fire verdensmesterskaber, som ingen nogensinde havde gjort før, og jeg vandt verdensmesterskabet i single uden overhovedet at behøve tenniskampen. Der tænkte jeg, at selvfølgelig kan jeg blive bedre, men der peakede jeg i hvert fald.

Var det også der, at du begyndte at overveje, om du skulle fortsætte med at spille racketlon?

– Nej, det var egentlig først, da jeg fik mit første barn, at jeg godt kunne se, at nu bliver det svært at skulle bruge hele weekender på at rejse rundt i Europa, og min kone skulle være så meget alene hjemme med børnene. Den gik ikke helt. Så det var lidt tungen på vægtskålen.

Hvordan er det så at tænke på, at du nu ikke skal med til VM i år?

– Det føles ikke særlig godt. Det kan godt lyde lidt mærkeligt, men jeg ville egentlig helst have, at der var én, der overtog tronen fra mig. Hvis der kom en og slagtede mig, ville det være nemmere for mig at stoppe.

Men er du afklaret med, at det så var det for racketlon-karrieren?

– Nej, jeg tror, at jeg vil tage det år til år. Jeg er afklaret med, at jeg ikke skal til VM i år, og så må jeg se, hvordan jeg har det næste år. Jeg kan jo altid komme tilbage til racketlon, hvis det er. Måske ikke som verdensmester, men bare som en glæde i livet. Mine børn spiller også ketchersport nu, så jeg kan nok aldrig slippe det helt.

Jesper Ratzer

40 år

Boede på Bornholm til han var 16

Bor nu i Ballerup med sin kone og tre børn

Arbejder som neurolog på Herlev Hospital