Jeg har lavet frivilligt arbejde hele mit liv

Årets ildsjæl fra Hasle IF arbejdede i mange år som sygeplejerske på fødeafdelingen om dagen og kromutter aften og nat. I dag er Bente Clausen hurtig med bordtennisbattet og en dedikeret frivillig.

Du blev i sidste uge kåret som Årets ildjæl i Hasle IF. Og da det er første gang, man uddeler en ildsjælepris i klubben, er det måske ekstra fantastisk, at valget faldt på dig?

– Jeg har lavet frivilligt arbejde hele mit liv, og det er selvfølgelig dejligt, at det bliver anerkendt. Jeg blev faktisk meget beæret. For mig er det naturligt, at man skal yde for at nyde. Jeg kan godt lide, at alt er klart, når medlemmerne kommer to gange om ugen, og bordene er sat op, tørret af og klar til brug. At kaffen er brygget og så en enkelt småkage til pausen. Jeg har også tidligere været frivillig ved Sildefesten og er blevet det igen, og jeg tager også del i det frivillige arbejde omkring afvikling af det ugentlige banko. Alt i idrætforeningen HIFs interesse, men også for at beboerne i Hasle og omegn, også i fremtiden, kan gå til forskellige aktiviteter i nærområdet.

Er du født på Bornholm?

– Jeg kommer fra Bur, en lille by i Vestjylland. Er nummer fire af fem søskende. Mine forældre var aktive i nærmiljøet med gymnastik og dilettant, og det var derfor naturligt at vi unger var aktive i idrætsforeningen og foreningslivet. Den 1. januar var det præcis 50 år siden jeg flyttede permanent til Bornholm. Jeg havde været på Bornholm på skolerejse i 7. klasse og en kortere periode arbejdet på Hotel Fredensborg, inden jeg var gammel nok til at komme ind som sygeplejeelev som 18-årig.

Hvad skete der så?

– Efter min elevtid flyttede jeg til Hasle. Manden i mit liv, Henning Clausen, havde købt Havnekroen i Hasle og højgravid flyttede jeg ind i den nyetablerede lejlighed oppe under taget i 1977. Skøn udsigt over Hasle havn og skønt at vågne op til lyden af en Hundested-motor eller Alfa Diesel. Jeg kunne ofte høre på manøvreringen i havnen eller motorlyden, hvem der var på vej på fiskeri om morgenen.

De første fire år arbejdede jeg fuld tid på fødegangen. Sideløbende stod den på pasning af spiserestaurant og Diskotek Påfuglen. Det blev ikke til meget søvn i sommerperioden.

Jeg tænker, der må havbe været lidt forskel på samtalerne på diskoteket og på fødegangen?

– Miljøet og sprogbruget i krostuen krævede lang tilvænning og min kolleger på sygehuset spærrede øjne op, når jeg refererede fra min hverdag. Og selv om værtshuse almindeligvis har ry for at tjene deres penge på andres fordærv, kan jeg fortælle at vi i samråd med en læge havde to, der fik udleveret antabus hos os. I en periode havde vi også en, der fik ordnet sine skinnebenssår af mig. Kroeventyret fik dog en ende efter ti år. Vi fik vores andet barn i 1981, og kroen blev solgt i 1985.

Var det en lettelse for dig?

– Ja! Jeg troede jo, at vi skulle leve et almindeligt familieliv. Sådan blev det dog ikke, for min iderige mand havde hørt om dårlige priser på fisk på Bornholm i årevis og startede derfor H.C. Fiskeeksport op. Da det var løbet godt i gang med mange svenske både, fik jeg nye arbejdsopgaver i privatlivet. – Henning havde alt for meget om ørerne, og jeg måtte hjælpe til i det omfang jeg kunne, uanset om det var at skovle is på fisken eller lave regnskab.

Og så gik der flere år med det, indtil virksomheden blev opkøbt.

Så blev det din tur?

– Ja! Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde med børn på en eller anden vis. Jeg var ti år på fødeafdelingen og otte år på børneafdelingen, inden jeg tog springet fuldt ud og tog til København og læste til sundhedsplejerske i 1995-96. Jeg var vild med mit arbejde som sundhedsplejerske, specielt arbejdet med de udsatte familier og børn, der har det svært. Kommunesammenlægningen gav imidlertid anledning til nogle turbulente år. Sundhedsplejen flyttede fra det ene kontor til det andet, hvilket medførte frustrationer og drøftelser internt, og jeg begyndte at følte mig stresset og havde svært ved at slappe af. Beslutningen om at gå på efterløn blev nærmest taget fra den ene dag til den anden.

Og så gik der sport i den?

– Ja! Jeg startede på badminton igen, og for seks år siden begyndte jeg at spille bordtennis, og spiller gerne i mange timer. Aldrig havde jeg drømt om at blive så passioneret omkring noget igen, hvilket mine nærmeste da også har bemærket.

Er der nogen protester fra krop og led?

– Ikke rigtig. Jeg bliver 70 sidst på året, men føler mig fit for fight. Jeg tror, det ligger i generne. Og der er ingen grund til at sidde hjemme på sofaen og vente på, at kroppen forfalder.

Bente Clausen

Alder: 69 år

Uddannelse: Sygeplejerske og sundhedsplejerske

Civilstand: Enke. En datter på 45, der bor i Aarhus, og en søn på 42, der bor i Israel. Tre børnebørn og to oldebørn.

Hobbies: Sport, lokalhistorie, havearbejde, naturen.