Han følte sig hjemme på havet

Han følte sig hjemme på havet
Jimmy Espersen blev 63 år. Privatfoto
21. FEB • 05:30
Holger Larsen
Journalist
21. FEB • 05:30

Jimmy Espersen sejlede over hele verden.

Jimmy Espersen, Vestermarie, er død, 63 år.

Jimmy Espersen var fra Allinge, hvor han voksede op sammen med tre ældre brødre, der alle er døde, og to søstre.

Han kom som helt ung ud at sejle. Han kom til at sejle over hele verden, primært på Maersks skibe, og han omtales som en eftertragtet sømand.

Han havde i alle årene Allinge eller Sandvig som sin base, og han holdt især meget af at komme på Sandvig Havn.

Han stoppede med at sejle af helbredsmæssige grunde, og i de sidste 10 år levede han et stille og tilbagetrukket liv i Vestermarie.

Jimmy Espersen betegnes som et godt menneske, der hjalp, hvor han kunne. Men han kunne også være meget bestemt, og måske var det på den måde, at hans kælenavn "Haggan" opstod. Blandt de nærmeste i familien var han dog kendt som "Basse".

Jimmy Espersen efterlader sig en datter og en kæreste samt to søstre.

Hans aske vil blive spredt ud i Osandbugten i Sandvig, oplyser familien.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT