Formand udtræder af bestyrelsen

Formand udtræder af bestyrelsen
Arkivfoto: Sarah Thun Kristensen
NYHED | 22. NOV 2024 • 13:45
NYHED
22. NOV 2024 • 13:45

Efter en årrække har Carsten Aalling valgt at trække sig fra bestyrelsen for Erhvervsforeningen Østbornholm.



Der har været nok at se til i Erhvervsforeningen Østbornholm som i de sidste mange måneder har arbejdet intensivt på at udvikle Nexø By & Havn.

Her har Carsten Aalling som formand for erhvervsforeningen været med til at skubbe på for en fantastisk god udvikling. Det oplyser Erhvervsforeningen Østbornholm i en pressemeddelelse, hvor de oplyser at formanden nu har valgt at trække sig fra bestyrelsen i foreningen for at hellige sig sit arbejde med at drive og udvikle Møbelfabrikken.

I erhvervsforeningen satses der imidlertid fortsat på at styrke byens position som Østbornholms største og førende handels- og håndværker by.

En udvikling som Carsten Aalling med sit drive, engagement og energi har sat meget store aftryk på.


"Carsten har altid haft ja-hatten på, som også har motiveret resten af bestyrelsen og andre," skriver den øvrige bestyrelse i pressemeddelelsen.

Her oplyser de at Aalling selv har valgt at udtræde af bestyrelsen og omprioritere sin tid.

"Bestyrelsen sender en meget stor tak til Carsten her - for hans store indsats for udvikling af - dels det erhvervsmæssige i byen og på Østbornholm, men også som medlem af styregruppen for områdefornyelsen i Nexø By og havn."

Bestyrelsen for Erhvervsforeningen Østbornholm har på et møde torsdag aften konstitueret sig med formand Steen Andersen, SA-Service i Nexø og næstformand Magnus D. Andersen, Nexø Herremagasin og Nexø Damemagasin.

Det fremgår desuden, at Carsten Aalling frabeder sig at kommentere yderligere på udtrædelsen.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT