– Efter jeg trak blåmuslinger, øvede jeg en hel dag med forskellige retter, og jeg endte med at lave hvidvinsdampede blåmuslinger. Så lavede jeg en kroket, som ligner et hjul med et hul i midten, Kroket er en form for bastant kartoffelmos, som bliver bagt i ovnen, derefter udstikker man den og panerer den, og til sidst friterer man den. Derudover lavede jeg en rucola-salat med en peberrodsvinagrette, og så lavede jeg nogle radise-crudite og en suppe på aparges og pastinak.
Og hvor lang tid har man til det?
– Fra man går ind, har man tre timer og 10 minutter, til første ret skal serveres, og derefter har man 10 minutter, til næste ret skal serveres.
Og hvad med fiskefileten?
– Ja, det var så retten fiskefilet bonne femme. Det er en ret, hvor rødspættefileten skal dampes, og så skal den i et fad, hvor der er sprøjtet noget pommes duchesse i, og så skal der laves en hollandaisesauce, som bliver spædet op med en fiske-veloute, og til sidst skal retten gratineres. Det smager utrolig godt, også når man ikke kan lide fisk.