'Du er nødt til at hive dig selv op'

Johnny Hansen blev førtidspensioneret som 44-årig. Nu beriger han verden med sine iagttagelser fra de daglige cykelture på Bornholm. Der er ingen undskyldning for at ligge på sofaen, siger den tidligere brolægger fra Sjælland.

Du er kendt som Cykelgrafen, manden, der lægger billeder op fra sine cykelture og fortæller og inspirerer. Du er tilflytter, er du ikke?

– Jo. Min kone er bornholmer. Vi har været sammen siden 1995. Vi flyttede til Bornholm i 2021. Inden da boede vi i Tersløv ved Dianalund. Min kone arbejdede i Netto, det gør hun sådan set stadig, jeg var brolægger. Røg 50 smøger om dagen. Ingen motion. Og så begyndte jeg at blive svimmel. Det blev værre og værre, til sidst kunne jeg ikke sidde op i sofaen. Og så blev jeg indlagt.

Hvad var der galt med dig?

– Jeg fik at vide, at jeg havde en revne i en blodåre, der ligger tæt på hovedpulsåren. Hvis den var revnet havde jeg været færdig. Samtidig opdagede de to blodpropper i hjernen. Så det var tæt på. Det var i slutningen af 2017. Da jeg blev udskrevet sagde lægen, at hvis jeg ikke stoppede med at ryge så ville jeg krepere. Men da havde jeg allerede taget beslutningen.

– Jeg tabte noget af synet og hukommelsen, og fik en tidlig pension. Jeg var 44. I starten kunne jeg ikke gå ned ad indkørslen, der var bare ikke mere tilbage i mig. Men så begyndte jeg at træne stille og roligt op. 100 meter, 200 meter, 500 meter. Til sidst gik jeg fem-seks kilometer om dagen. Og så købte jeg mig en elcykel, som jeg stadig kører på.

Hvad var dit forhåndskendskab til Bornholm?

– Jeg er jo gift med en bornholmer, men jeg har faktisk aldrig været herovre sammen med hende. Der har altid været noget, vi havde hund, og der var arbejde og der var andre ting, så hun tog altid herover selv. Men jeg har været herovre et par gange med firmaet.

Nu har du taget revanche – hvor langt kører du i snit om dagen?

– Det er jo en elcykel, så afstandene giver lidt sig selv. Der er grænser for, hvor langt sådan en kan køre. På denne tid af året bliver det vel til 15-18 kilometer hveranden dag.

Du har ørneblik kan man se på dine billeder på Cykelgrafen. Men du har nedsat syn?

– Ja, jeg kan ikke huske hvor mange procent det er. Jeg ser uklart, men opdager bevægelser ret hurtigt. Men jeg har nogle spots, hvor jeg ikke kan se en skid. Så får jeg bolden lige i hovedet. Jeg er også holdt op med at læse. Før i tiden læste jeg som en gal, men det går meget langsomt nu, så jeg hører lydbøger i stedet for.

Har du altid fotograferet?

– Nej, det er også noget jeg først lige er startet på. På mobilen først, og nu også med et rigtigt kamera. Jeg synes, det er spændende. Jeg kan sagtens sidde i en time eller to og bare glo.

Er det mest fugle, du fotograferer?

– Det er simpelthen hvad jeg ser. Nu sidder der en måge deroppe på toppen af klippen. Lige pludselig har du et godt billede. Du har klipperne nede, lidt træer deroppe, og så den blå himmel oppe i toppen og så har du mågen i centrum.

Du kender de forskellige fugle?

– Der er mange fugle jeg ikke kender. Og jeg skriver forkert inde på min facebookside. Så er der gudskelov mange søde mennesker, der går ind og siger, arh, det er nok en and i stedet for en fasan. Jeg interesserer mig mere og mere for naturen, men jeg fotograferer også affald i naturen. Jeg samler ikke alt op, for hvis jeg skal gøre det kommer jeg aldrig hjem. Men jeg fotograferer det. Der ligger meget langs vejene. Dåser, gamle flasker, papir, cigaretpakker og alt muligt skrammel. Det ville være rart hvis folk gad at lade vær med at smide alt for meget. Det gør jo et eller andet ved naturen. Hvis du slæber et par dåser med ud i naturen, så tag dem med hjem igen. Der er skraldespande så mange steder.

Hvordan fik du idéen til Cykelgrafen?

– Jeg ved det sgu ikke. Det hænger nok sammen med at jeg cykler meget. Og så tog jeg billeder med min telefon og så kom jeg til at tænke på cykelmyggen Egon. Så lavede jeg en kombi af det.

Hvornår åbnede du den side?

– Det kan jeg ikke huske. Problemet er, de år jeg har været herovre, der har jeg været så ufattelig mange steder på kort tid. Så når folk spørger hvor jeg har været, hvor ligger det der henne, så bliver jeg dem svar skyldig. Jeg kan simpelthen ikke huske det. Jeg kan tage over 200 billeder på en lang tur.

Hvorfor mon du er begyndt at interessere dig så meget for fotografering?

– Når man ikke har noget arbejde, så mener jeg næsten man er forpligtet til at finde noget at lave, komme derudaf, hygge sig med det. For at leve. Det gælder om at leve jo. Det lyder måske lidt barskt, men nogen problemer er måske lidt selvforskyldte. Det er nemt nok at sætte sig i sofaen og sige: Jeg kan ingenting. Men du har ansvaret selv. Du er nødt til at hive dig selv op.

BIO

Alder: 50

Bopæl: Hasle

Uddannelse: Brolæggersvend

Civilstatus: Gift med Vickie. To sønner på 23 og 27 og en datter på 14

Hobbies: Styrkegenoptræning