Det bornholmske sprog er en kæmpestor del af Brians identitet

Som formand for Bornholmsk Amatørscene er Brian Horst Sørensen med til at holde liv i det bornholmske sprog.

Hvordan blev du aktiv i Bornholmsk Amatørscene?

– Det gjorde jeg for så mange år siden, at jeg ikke kan huske det præcise årstal. De manglede en, som kunne spille en rolle. Det var en rigsdansk rolle, for det er der i nogle af stykkerne. Kapelmesteren på det tidspunkt, Lisbeth Kjøller, var også med i Allinge-Sandvig Revyen, som jeg også er med i. Derfor kendte hun mig og vidste, at jeg kunne stå på en scene. Hun foreslog mig til instruktøren, og så ringede Mogens Dam, som var instruktør på det tidspunkt, mig op og spurgte, om jeg havde lyst, for så kunne jeg komme forbi til en læseprøve. Da jeg kom forbi til den, blev jeg kastet ud i det med det samme, og siden er jeg blevet hængende.

Hvordan vælger I, hvilken forestilling, I skal spille?

– Det er en lidt længerevarende proces. Vi har haft et generationsskifte inden for de seneste år, hvor nogle af de gamle, bærende kræfter i bestyrelsen er trådt tilbage. Derfor har vi skullet finde en ny vej, for med de gamle forsvandt også meget af hukommelsen om stykkerne. Vi har læst en del i løbet af det seneste halvandet års tid og snakket om, hvad der udgør en god forestilling. Derudfra vælger vi et manuskript. I flere år har vi været så heldige, at nogle af de bornholmske forfattere har stillet deres stykker til rådighed vederlagsfrit. Vi har også været så heldige, at da der dukkede nye stykker op, så sagde arvingerne, at dem må vi gerne spille frit fremover. Det er vi meget glade for. Det skal også være nogle dramatiske stykker, der egner sig til en moderne opførelse. Der er nogle af de gamle stykker, hvor vi tænker, at de ikke har den kvalitet eller de elementer, vi gerne vil have.

I år spiller I "Præstapajans Hævn". Hvad kan publikum forvente sig?

– En sjov, men også følelsesmæssig aften. Der er både komik og lidt mere dramatik i stykket, end der måske er i nogle af dem, vi ellers har haft på repertoiret. I format ligner det de andre bornholmske dialektkomedier. Det er en treakter med tre scenebilleder og indlagte sange. Hvis nogle kan huske "Sømkassan" fra 2018, så var der noget særligt lys, hvor vi skiftede farver på bagscenen. Det kommer vi også til at gøre i det her stykke, så det forhåbentlig tiltaler et moderne publikum lidt mere, end hvis det bare er en ensartet lyssætning hele tiden. Vi har haft et generationsskifte i foreningen, og vi skal helst også have et generationsskifte i publikum, for ellers dør det. Hvis der ikke er nogen, der vil se det, så holder vi på et tidspunkt op med at lave det.

Hvilke opgaver har du som formand?

– Først og fremmest er jeg leder af bestyrelsen, så jeg sætter dagsordenen. Det betyder også, at jeg skal sørge for at få sat den her beslutningsproces i gang i ordentlig tid. Som formand har jeg også en del af det økonomiske ansvar sammen med kassereren, hvor vi kigger på budgetter og udgifter og skal have styr på det. I vores forening er det også sådan, at jeg skal være opmærksom på, at vi opfylder vores formål, som er noget med at sikre det bornholmske og sørge for, at der er nogle gode opsætninger, der er tilgængelige for bornholmerne. Jeg har også en ekstra opgave som produktionsleder på stykket, hvor jeg indkalder produktionsholdet og sikrer, at vi er i gang med det, vi skal være i gang med, og at alt ruller, som det skal. Som formand er man også den, folk går til, hvis de bliver uvenner, men det har jeg heldigvis været forskånet for denne gang.

Hvad betyder det bornholmske sprog for dig?

– Det er en kæmpestor del af min identitet som bornholmer. Hvis ikke jeg havde det bornholmske, så var der en kæmpestor del af min bornholmske sjæl, som manglede. Det er noget af det, som knytter mig til både landet Bornholm og til andre bornholmere. At vi har en chance for at snakke lidt bornholmsk sammen. Jeg er rigtig glad for, at det skete i mit liv, at jeg blev engageret i Bornholmsk Amatørscene, for det er en forening, der stikker lidt til det der, og hvor vi prøver at holde det temmelig gammeldags bornholmsk, så man lige får til overvejelse, hvordan det går med ens eget bornholmske.

Du er lærer. Hvordan har det bornholmske sprog det blandt dine elever?

– Det er stort set ikke til stede. I skolen er vores arbejdssprog rigsdansk, også mit som lærer. Det vil sige tv- og radiodansk. Det er ikke, fordi det er rigsdansk, som dronning Margrethe taler rigsdansk, men det er det fællessprog, vi nu en gang har. Børnene kommer fra forskellige hjem. Der er stadig en del, som har en forælder, som snakker bornholmsk hjemme, og som derfor også en gang imellem selv snakker bornholmsk hjemme og kan forstå det. Jeg er selv opvokset som tosproget. Min far var førder, og mor var bornholmer, så jeg snakkede bornholmsk med mor og dansk med far og i skolen. Desværre er det blevet sådan, at jeg skal være mere bevidst om at blive ved med at snakke bornholmsk, når jeg snakker bornholmsk med nogen, for jeg falder mange gange i og bruger det danske, for det ved jeg, at alle har nemt ved at forstå.

Der har tidligere været stillet forslag om undervisning i bornholmsk, måske som valgfag. Hvad siger du til den idé?

– Det er en udmærket idé, men man skal have nogle lærere, som rigtig gerne vil det, og så skal man samtidig have opbakning fra et lokalsamfund, så der er en hel gruppe bestående af forældre og alle mulige andre, som gerne vil det, for ellers er det umuligt med de politiske vinde, der blæser lige nu på skoleområdet. For få år siden var vi bundet enormt meget på fag og fagmål, og vi er bundet knap så hårdt nu, så der ville faktisk være mulighed for det, men det ville også betyde, at der var andre ting, man ikke brugte tid på, og det er i høj grad det, der skal være opbakning til.

Brian Horst Sørensen

43 år

Oprindeligt fra Hasle, bor i dag i Allinge

Formand for Bornholmsk Amatørscene