Guds ord virker

Tirsdag. Der er dage, hvor jeg skulle være blevet under dynen. For min egen skyld og for mine medmenneskers skyld. Det er dage, hvor jeg har været vred og opfarende over spildt mælk på bordet og en punktering på cyklen. Eller jeg har været fraværende og uinteresseret, når jeg har været sammen med dem, der betyder allermest for mig. Eller måske har mangel på indlevelsesevne i forhold til en kollega eller nabo fået mig til at sige ting, som jeg skammer mig over. Sådan nogle dage er mismodet over mig selv stort.

Gud er i færd med at forvandle mig, så jeg kommer til at ligne Jesus. Men det hænder, at jeg bliver mindet om, at han har lang vej igen med mig. Når Jesus kommer igen, vil der stadig være meget af mit gamle jeg tilbage, meget som skal kasseres i den sidste store forvandling.

Samtidig siger Gud til mig, at hans ord ikke vender virkningsløst tilbage, men det gør hans vilje og udfører hans ærinde. Guds ord slår ikke fejl, det virker. Guds ord er ligesom nedbøren, der væder og befrugter jorden og får den til at frembringe korn til udsæd og brød.

Det må jeg minde mig selv om, når mit liv virker frugtesløst som Judæas stenede bakker. Lader jeg Guds ord regne på mig, vil han sørge for, at det nye Jesus-liv, han har sået i mig i dåben, vil spire, vokse og bære kærlighedens frugter. Guds ord virker. Selv om han har lang vej igen med mig, har han en vej. Jeg kunne ønske, at Gud forvandlede mig her og nu til en rigtig Jesus-mand. Men Gud lader sit ord væde og befrugte mig og venter som landmanden tålmodigt på udbyttet. Så må jeg gøre det samme, mens jeg lader Guds ord gennemvæde mig.

Es 55,6-11