Birthe er en af Nexøs ægte sjæle

Selvom hun er tilflytter, bliver Birthe Marie Julin Riisager kaldt en af Nexøs ægte sjæle grundet hendes arbejde for at skabe fællesskaber og styrke lokalmiljøet.

Hvad er dit tilhørsforhold til Bornholm?

– Min mand og jeg kom hertil i 2009, hvor vi i første omgang flyttede til Pedersker og boede i en lejebolig for at finde ud af, om Bornholm var os. Der skulle ske noget helt nyt, og min mand har relation til Bornholm, idet hans forældre begge var bornholmere. Efter et års tid fik vi en bolig inde midt på Bornholm, hvor vi boede i 10 år. Vi valgte at gå all in på Hundekunsten, og for fem år siden fik vi så butikken her i Nexø, hvor vi har været siden. Og for knap tre år siden flyttede vi til Nexø permanent.

Når man flytter til Bornholm, kan det måske være lidt en omvæltning. Hvordan var det at tage det skridt?

– I begyndelsen havde jeg stadig mit job ovre, og jeg pendlede frem og tilbage. Men vi var ikke i tvivl om, at det var på Bornholm, vi skulle være. Det var tempoet, de mennesker der er her, og det var sådan set det hele, der var tiltalende ved Bornholm. Så vi var slet ikke i tvivl, efter vi havde prøvet det af. Når man kan pendle, så kan man også bo her fast, synes jeg. Hver gang vi var ovre, tænkte jeg: ”hvornår skal vi hjem igen?” Så det var en ret nem omstilling.

Du er blevet en stor del af Øens Venner. Hvad er det, det går ud på?

– Det er en forening, der blev stiftet for fem år siden, og som oprindeligt havde et formål om at tage sig af unge mennesker, som bliver på øen, når mange af deres kammerater tager over for at studere. Der sidder en masse unge tilbage, der ikke har så mange fællesskaber, de kan komme ind i. Det var udgangspunktet, men vi ville også gerne lave det sådan, at de her unge mennesker skulle være sammen med andre mennesker, som havde et behov for at være sammen med andre. Det viste sig så, at der kom en masse lidt mere modne mennesker, som var lidt ensomme eller havde brug for noget fællesskab. Vi prøver at engagere os i byens liv og ve og vel. Nu har vi været heldige at få lokaler oppe i fritidshuset og skal til at sætte det i stand. Vi mangler stadig lidt penge til det, men vi er deroppe og skal også holde juleaften der sammen med en masse mennesker.

Hvorfor er det så vigtigt med et fællesskab som det?

– Relationer er jo det, vi lever af. Det er det, der giver næring til os mennesker. Og det behøver ikke at være de store tunge spørgsmål, man skal dele med andre. Det kan også være hverdagsoplevelser og bare det at se nogle andre. Der er ikke noget, der glæder mig mere, end når vi har mødtes i gruppen, og jeg så senere hører, at nogen fra gruppen har drukket kaffe sammen eller sådan noget. Det, at man får noget til at vokse videre, synes jeg er så fint at se.

Hvordan er det at opleve, at der er en interesse, og at andre gerne vil engagere sig i det?

– Det er jo det, der giver næring til os, der står bag, og overbeviser os om, at vi skal have det til at fungere. Der er behov for det, og det er også det, vi hører rundt omkring. Det kan være rigtig svært for folk at tage det første skridt, og det er der, vi i samarbejde med familie, kommunen og så videre, skal finde dem, der kan have et behov og hjælpe dem.

Det var blandt andet dit arbejde i Øens Venner, der gjorde, at du for nylig modtog den her fine ”Hjerternes pris” af Rotary Nexø. Hvordan er det at blive anerkendt på den måde?

– Det er da utrolig dejligt. Det var jo ikke noget, jeg havde regnet med. Jeg havde faktisk forestillet mig, at det var Øens Venner som helhed, men det var så til mig personligt. Det er jeg utrolig taknemmelig for, og jeg håber da, at det kan være med til at inspirere andre. Det var næsten lidt overvældende.

Da du fik prisen, blev du i talen kaldt en af ”Nexøs ægte sjæle”. Det må vel sige noget om, at andre kan mærke, at du har engageret dig i lokalområdet?

– Jeg synes, når man er et sted og gerne vil have tingene til at fungere, så nytter det ikke noget, at man sidder og siger, at det og det er for dårligt, uden at man selv prøver at gøre noget ved det. Jeg har nok lidt svært ved at sidde på hænderne, når der bliver spurgt til bestyrelser og sådan noget.

Du har svært ved at holde dig tilbage?

– Ja, når man synes, der er noget, der skal gøres, så man jo smøge ærmerne op.

Har du, i den tid du har boet på Bornholm og i Nexø, set en udvikling i Nexø?

– Helt klart. Jeg synes, Nexø er inde i en fantastisk udvikling og der sker mange spændende ting. Hen over sommeren er der blevet taget rigtig mange gode tiltag.

Du kommer fra Lyngby i Storkøbenhavn. Kan du mærke en forskel i forhold til lokalmiljøet?

– Altså jo større byen er, og jo tættere den er på København, desto mindre indflydelse tror jeg, man selv kan få. Jeg har også boet en del i år i Holstebro, hvor jeg havde forretning i Struer, og det er jo også en forholdsvis stor by, men det er bare noget andet at være væk fra københavnsområdet. Det er også det, der er med til at gøre det spændende, synes jeg. Det gør, at man får de her fællesskaber, og det er også derfor, at de er ekstra vigtige. Er man ikke del af fællesskabet her, så kan man ikke bare lige gå et andet sted hen.

 

Birthe Marie Julin Riisager

57 år

Har forretningen Hundekunsten i Nexø

Ansat i Nexø Frikirke

Bor i Nexø med sin mand Mogens