Avler hvide kaniner, passer Amazon og Gaarden

– Det er en blanding mellem at være landmand og altmuligmand og formidler. Vi er flere om at passe dyrene, men jeg er den der tager mig af vedligehold – og så laver jeg mad sammen med skolebørnene via vores samarbejde med skoletjenesten. Det kan jeg rigtig godt lide.

– Ja, vi har fået det jord tilbage som hørte til Melstedgaard i gamle dage og det låner vi ud til en gruppe imarksættere, som vi kalder det. her forsøger vi at udvikle gamle og nye sorter til lokal fødevareproduktion. Food Bornholm har det største stykke, hvor de dyrker linser, kikærter og quinoa. Så er der vinbønder, der er startet op, som høster for første gang i år, og et ægtepar fra Listedgaard som forsøger at finde ud af, hvordan man poder morbærtræer, i samarbejde med Bornholms Museum og Kalundborg Museum. Det er ikke så nemt, som man skulle tro. Det lyder interessant?

– Det er det også. Der sker virkelig meget spændende hernede i disse år. Vi har også lånt et stykke ud til Svaneke Ismejeri, som vil plante en kirsebærplantage til efteråret. Og Kadeau har sat sig på et lille stykke, hvor de vil lave skovhave med træer og planter, som ikke kræver daglig pasning. Thomas Guldbæk fra Gaarden har et projekt med blandt andet vilde urter og figentræer sammen med Nicholas Braun fra Bornholms Museum, og så er der en tilflytter fra Rø, filminstruktøren Micah Magee, som vil lave nogle forsøg med pløjefri dyrkning og plantning af træer og buske i skel mellem sædskifter. Hvad er din egen baggrund?

– Jeg er uddannet på landbrugsskolen Næsgaard på Lolland og var selvstændig landmand i ti år. Jeg forsøgte at starte en produktion af skovgrise op på vores gamle gård udenfor Svaneke, men det lykkedes desværre ikke, og i 2014 solgte vi gården. Efter nogle år, hvor jeg trådte vande, fik jeg et halvtidsjob i børnehaven Lillegryn, hvor vores børn også har gået. Og så havde jeg samtidig en halvtidsstilling i Bornholmerkirken, som vi er tilknyttet, som leder af ungeteamet. Og så fik jeg det her job som forvalter på Gaarden i 2018. Det er lige mig! Jeg føler mig virkelig godt tilpas med den her blanding mellem at være landmand og vedligeholde gården, kombineret med undervisning og arrangementer om madkultur. I har heste, køer, får og geder, og I har gæs og kaniner og grise, alt sammen gamle danske landracer. Men så har I også en helt almindelig bleg industrigris?

– Ja, det er Grisepjok. Vi fandt ham for et år siden ude på marken sammen med gederne, hvor han var blevet efterladt. Han var cirka en uge gammel, og hans hale var lige levet kuperet. Ham tog vi ind og flaskede ham op, og han er nu en del af besætningen. Der var ingen der nænnede at slagte ham.

– Ikke så godt. De døde allesammen af kaninpest i vinter, undtagen hannen og to unger. Så nu har vi sat dem sammen, i håb om, at de kan videreføre slægten. Det er ikke rigtig lykkedes endnu, men det kommer forhåbentlig. De plejer at avle som kaniner, haha.