Livsbekræftende oplevelse
Peter Ingemann er selv vokset op med en far, der havde et alkoholmisbrug. Han har lavet programmer som "Hammerslag" og "Størst", men alligevel var mødet med Astrid Nielsen og de andre piger fra Barnets Blå Hus noget særligt.
– Det var virkelig en livsbekræftende oplevelse. Jeg synes, det er så sejt og modigt, at pigerne vil stille op og fortælle om noget, som 122.000 børn i Danmark lider under, og som er så tabubelagt. De kan være med til at få det afmystificeret og gøre alle dem, som ikke selv har problemet inde på livet, opmærksom på, at det findes, siger han i pressemeddelelsen.
Han håber, seerne lærer noget af pigernes historie.
– Forhåbentlig sidder der nogle forældre ude bag skærmen, som ser programmet, og tænker: "Det er mig, de snakker om". Nogle forældre, som kan genkende pigernes fortællinger i deres egne børn, så vi på den måde kan gøre en forskel, siger Peter Ingemann.