Aarsballemand og it-chef fylder 50

Aarsballemand og it-chef fylder 50
Kenneth Knudsen. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
FØDSELSDAG | AARSBALLE | ABONNENT | 12. JAN 2022 • 10:39
Holger Larsen
Journalist
FØDSELSDAG | AARSBALLE | ABONNENT
12. JAN 2022 • 10:39

– Kenneth har været en vigtig mand ved næsten alle vores arrangementer gennem årene, skriver Alf Jørgensen fra Aarsballe Boldklub om Kenneth Knudsen, der fylder 50 år fredag den 14. januar.

Kenneth Knudsen har været medlem af bestyrelsen i Aarsballe Boldklub i mange år, og han var i perioden 2001-2020 klubbens næstformand. Han har også været formand for klubbens badmintonafdeling.

Kenneth Knudsen er stadig aktiv på klubbens veteranfodboldhold og spillede i juni 2021 sin kamp nummer 500 for Aarsballe Boldklub.

Kenneth Knudsen er til daglig it- og udviklingschef i Bornholms Brandforsikring.