Og når det kommer til landmandens egne arealer, forventer han ikke, at det bliver store arealer, han vil byde ind med til treparten.
– Men selvfølgelig har vi altid et hjørne, og der er måske også en mark, hvor vi siger, at den aldrig giver det store udbytte, så den kan vi godt melde ind. Men det er ikke fordi, at vi har 30-40 hektar at give af, overhovedet ikke, siger han.
Det vigtigste for Peter Brandt Koefoed er, at man husker proportionerne i debatten. Ifølge ham nytter det ikke noget, at man tager god jord ud af drift, hvis det i sidste ende ikke gavner miljøet.
Hvad mangler du fra den lokale trepart?
– Det er jo nok, at jeg bliver overbevist om og ved, at når vi gør de her ting, så rykker vi virkelig noget ved miljøet, svarer han.