U16-drengene havde friweekend, men med de øvrige resultater in mente skal det gå meget galt i de to sidste kampe mod Fremad Valby og Sundby, hvis bornholmerne ikke slutter på førstepladsen. Holdet har vundet alle sine fem kampe og ligger pt. fem point foran B 1908, der kun mangler at spille én kamp, og seks point foran Sundby på tredjepladsen.
U14-drengene ligger før de to sidste kampe mod GVI og Husum på en femteplads, men rækken er meget jævnbyrdig, så her er det svært at spå om holdets slutplacering. Lørdagens hjemmekamp mod sekserne fra Nørrebro United blev tabt med 3-4.
Milo Friis Holm scorede et hurtigt mål til 1-0, men derefter bragte gæsterne sig foran med 3-1, inden Jacob Bækgaard Andersen og Charlie Hanna Holm i sidste halvdel af 2. halvleg fik udlignet til 3-3. Fire minutter før tid scorede Nørrebro United sejrsmålet til 4-3.