Stort projekt på Tejn Havn udvides: 'Jeg synes virkelig, vores politikere viser mod'

Tejn Mole skal nu endelig repareres, og det sker ved et udvidet projekt, som både styrker miljøet og kan være med til sikre erhvervsdrivende mod at drukne ved overskyl i området.

Det har været længe undervejs, men nu står projektet om at renovere og sikre Tejn Mole endelig til at gå i gang.

Allerede tilbage i 2018 blev Bornholms Regionskommune klar over, at molen skulle repareres, da man kunne konstatere, at der var fare for, at der ved kommende storme kunne gå hul på den sorte plastmembran, der indkapsler den forurenede jord, hvilket anlægskoordinator hos BRK Jordan Stefan Kaczmarek i foråret uddybede.

– For mere end ti år siden rev man en fiskefabrik ned, og nogle af de miljøskadelige materialer derfra, har man så indbygget i den stenkiste, som så blev pakket inde i de dæksten, der sidder derude. Det er pakket ind i en plastikmembran, og der har man konstateret, at der er kommet nogle brud på den plastikmembran. Det skal fikses, sagde anlægskoordinatoren til Tidende.

Da man i 2021 stadig ikke var gået i gang med reparationen, opstod den paradoksale situation, at kommunen sendte et påbud til sig selv om, at havnesedimentet i Tejn Mole skal sikres. Det satte skub i processen, men på samme tid opstod et problem.

– Tilblivelsen af Tejn Havnehuse (byggeriet begyndte i slutningen af 2021 red.) gjorde, at vi var nødt til at trække udbuddet tilbage, for vi kunne ikke reparere stenkisten samtidig med opførelsen af Tejn Havnehuse. Det vil sige, at der skulle ske noget omprojektering, og det har trukket i langdrag, sagde Jordan Stefan Kaczmarek i foråret.

Det rigtige projekt

Siden har man haft et rådgivningsfirma til at undersøge, hvordan projektet kan føres ud i livet, og på kommunalbestyrelsesmødet torsdag blev der under et lukket punkt fremlagt to mulige løsninger.

"Kommunalbestyrelsen gik med den udbyggede model, hvor molen opgraves, og det indbyggede forurenede sediment bortskaffes og erstattes af et ikke-miljøskadeligt kernemateriale," lyder det på regionskommunens hjemmeside, hvor der lægges vægt på, at kommunen nu ikke kun sikrer og forstærker molen, men altså også fjerner det miljøfarlige affald helt.

Hos Center for Trafik, Ejendomme og Drift i regionskommunen sidder Kim Eilif Rasch Pedersen med ansvaret for moleprojektet på Tejn Havn, og han glæder sig over politikernes beslutning.

– Man kan sådan set sige, at tiden har arbejdet positivt for os i forhold til at få lavet det rigtige projekt. Det må alt andet lige være det rigtige, at der slet ikke ligger miljøfarligt affald tæt på Østersøen. Det giver jo ingen mening, at det ligger der. Så jeg synes virkelig, vores politikere viser mod og fremsynethed ved at bevillige den her økonomi til projektet. Det er den rigtige beslutning også ud fra et miljømæssigt synspunkt, siger Kim Eilif Rasch Pedersen.

Kim Eilif Rasch Pedersen mener, at det er den helt rigtige beslutning at udvide moleprojektet. Arkivfoto: Jacob Jepsen

Havnehuse og kystsikring

Når snakken går på Tejn Havn, er det svært at komme udenom de allerede nævnte Tejn Havnehuse, der blev meget hårdt ramt af den voldsomme stormflod sidste år.

Det har siden skabt en mindre konflikt mellem bygherren bag havnehusene og regionskommunen i forhold til placering af ansvar. Bygherren mener, at BRK skal leve op til et ansvar angående kystsikring af området, men ifølge kommunen betegnes strækningen slet ikke som en kystsikring, hvilket er ret afgørende for, hvad man kan og må gøre. En pointe, der også understreges af Kim Eilif Rasch Pedersen.

– Hvis det er en kystsikring, er der nogle helt klare bestemmelser og lovgivning om det, og hvis det er en mole, er det noget helt andet, der gør sig gældende. Det her er et havneværk, og Kystdirektoratet klassificerer det som en mole, og det gør vi også. Det er altså ikke en kystsikring, siger han.

Der er dog en fordel ved, at man har valgt den her udvidede løsning, hvor man genopretter molen, efter det miljøfarlige affald er fjernet, forklarer Kim Eilif Rasch Pedersen. Fordi målet er at genskabe molen til sin oprindelige højde, da den første gang blev opført.

– Den har jo sat sig lidt i de år, den har ligget der, og topkoten, den havde da den blev opført, er ikke den samme som i dag. Den må nødvendigvis have bevæget sig lidt nedad, fordi hver eneste gang, der skyller de der 20 tons vand ind, så sker der noget med stenene. Så vi genskaber det, der er, og så forhøjer vi den ganske let, for det må man gerne. Det er ikke kystsikring, men det gør i hvert fald ikke noget negativt for situationen.

Afhjælpe vandproblemer

Et andet af de store samtaleemner på havnen i Tejn har været naboerne til havnehusene, som særligt ved stormfloden, men også i andre tilfælde nærmest har været ved at drukne grundet overskyl i området.

Det er gået ud over smed Mikkel Stenbæk, der driver sin virksomhed på Havnevej samt folkene bag Wonderfestiwall, som har sit lager på havnen.

– Og nu ligger kommunen og FB Gruppen og diskuterer, hvem der har ansvaret, og vi går bare i baggrunden og tænker: ”Ja, det er sgu meget fint, at I går og diskuterer, men det er altså os, der drukner”, sagde Mikkel Stenbæk i foråret til Tidende.

I forbindelse med moleprojektet er det også blevet undersøgt, hvad mulighederne er for at lave et dræn i området, som kan afhjælpe det værste af de erhvervsdrivendes vandudfordringer, og også her er den udvidede løsning tænkt som et hjælpemiddel, fortæller Kim Eilif Rasch Pedersen.

– Man kan lave sådan en passiv afvanding, der gør, at når der kommer overskyl, så løber det selv tilbage igen. Det er jo ikke tilfældet nu, fordi membranen i udgangspunktet er vandtæt, så alt der kommer henover, kan ikke komme ud igen, siger Kim Eilif Rasch Pedersen og understreger vigtigheden af at få en løsning, så man ikke skal aktivere beredskab og brandfolk, hver gang det voldsomme vejr kommer.

– Lige nu får man en melding fra DMI, hvis der er optræk til en hændelse, der gør, at der skal beredskab på banen. Men det er jo ikke en passiv løsning. Hvis du har en passiv løsning, som kan klare problemet selv, tænker jeg, at det vil være meget bedre for hele situationen. Og vi har altså rådgivere, der garanterer, at det her kan lade sig gøre.

Sådan så det ud så sent som i januar på Tejn Havn. Foto: Mikkel Stenbæk

Langtrukken proces

Det forventes, at projekteringsarbejdet og udbudsprocessen kan igangsættes i 2024, og at anlægsarbejderne påbegyndes i 2025.

Det betyder også, at man strækker sig ind i 2026, før moleprojektet forventes færdiggjort.

– Vi skal overholde udbudslovgivningen, og processen er sådan, at en rådgiver skal udbyde anlægsopgaven, som skal udbydes i henhold til tilbudsloven. Og valget af rådgiver skal også i EU-udbud. Der er bare nogle tidsgrænser, der skal overholdes i det. Alt skal gå efter bogen, siger Kim Eilif Rasch Pedersen.

Den præcise økonomi for projektet må Tidende på nuværende tidspunkt ikke få at vide, men ved de netop overståede budgetforhandlinger blev der afsat næsten 11 millioner til moleprojektet. Den samlede pris for det udvidede projekt må dog forventes at blive dyrere end det.