Striden på Tejn Havn: ‘Det er altså os, der drukner’

En ødelagt mole og vand, der løber uhensigtsmæssigt ned til de erhvervsdrivende. Det er blot nogle af udfordringerne på Tejn Havn, hvor naboerne til de omstridte havnehuse føler sig svigtet og efterladt i et kommunalt spil. 

Meningerne er mange og delte om havnehusene i Tejn, der i 2022 endeligt stod færdige på Havnevej.

Efter stormfloden ramte i oktober sidste år er meningerne ikke blevet færre og mindre markante, da husene i forreste række ud til havet blev smadret. Det har efterfølgende givet et større efterspil, hvor bygherren FB Gruppen, der står bag havnehusene, vil rejse en sag mod Bornholms Regionskommune.

Uenigheden drejer sig om, hvorvidt regionskommunen har informeret bygherren tilstrækkeligt om de vejrmæssige forhold, samt om man tidligere har forpligtet sig til at forstærke forkastningen udenfor havnen i Tejn; og derved kunne have undgået de store skader, som stormfloden førte med sig.

Tilbage i februar fortalte direktør i BRK, Lillian Rasch Madsen, at udspillet lå hos FB Gruppen, og det har siden ikke været muligt at få at vide, hvor sagen står på nuværende tidspunkt. Tidende forsøger her at give et overblik over, hvad der op og ned på Tejn Havn.

Den ødelagte mole

Selvom sagen om Tejn Havnehuse lige nu står i stampe, er det ikke ensbetydende med, at der ikke sker noget på Tejn Havn.

På det seneste møde i natur,- miljø- og planudvalget var der to lukkede punkter på dagsordenen. Det ene omhandlede ”anlægsbevilling til sikring af Tejn Mole - rådgiverydelse”, mens det andet havde overskriften ”anlægsbevilling til etablering af dræn på Tejn Havn - rådgiverprojekt”.

Da området ved molen blev undersøgt i 2020 ses det, at det meste af det beskyttende lag af nedknust beton er skyllet bort, så plastikmembranen flere steder er blotlagt og visse steder gennembrudt. 

Det første punkt er en gammel traver, for molen på havnen har længe stået over for en reparation. Tidende har fået aktindsigt i regionkommunens kommunikation omhandlende Tejn Havn, og det viser, at man som minimum siden 2018 har været klar over, at molen skulle repareres.

”Jeg har i dag besigtiget området og må konstatere, at der er fare for, at der ved kommende storme kan gå hul på den sorte plastmembran, der indkapsler den forurenede jord. På denne baggrund haster en reparation”, lyder det blandt andet i en mailudveksling den 14. november 2018 mellem kommunens miljøteknikere, og anlægskoordinator hos BRK, Jordan Stefan Kaczmarek uddyber til Tidende:

– Det handler om at udbedre molehovedet i forhold til den stenkiste, som ligger inde i molen. For mere end ti år siden rev man en fiskefabrik ned, og nogle af de miljøskadelige materialer derfra, har man så indbygget i den stenkiste, som så blev pakket inde i de dæksten, der sidder derude. Det er pakket ind i en plastikmembran, og der har man konstateret, at der er kommet nogle brud på den plastikmembran. Det skal fikses, forklarer Jordan Stefan Kaczmarek.

Det får kommunen til at alliere sig med Sweco, der selv betegner sig som Europas førende rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed, og firmaet foretager i 2019 en prøvegravning, der senere udmønter sig i en større rapport over området på Tejn Havn den 10. januar 2020.

Den 3. december 2020 – altså godt to år efter man har konstateret, at en reparation af molen haster – bliver det, i forbindelse med at opgaven sendes i udbud, endnu en gang slået fast, at molen ikke har det for godt.

”Vi har en mole i Tejn som er ved at bukke under for vind og bølger”, lyder det i en mail fra miljøafdelingen til kommunens udbuds- og indkøbskonsulent.

Da man den 7. maj 2021 stadig ikke er gået i gang med reparationen, opstår den paradoksale situation, at kommunen sender et påbud til sig selv om, at havnesedimentet i Tejn Mole skal sikres.

”Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø har meddelt påbud til Bornholms Regionskommune, Veje, Havne og Beredskab efter miljøbeskyttelseslovens § 42 om sikring af forurenet sediment i Tejn Mole,” lyder det i påbuddet.

Det sætter mere gang i processen, og den 24. juni 2021 bliver der under et lukket punkt i kommunalbestyrelsen givet en endelig anlægsbevilling til sikring af den ødelagte mole. Men hvordan kan vi så nu skrive april 2024, og så er sikringen af Tejn Mole nok en gang på dagsordenen? Her kommer havnehusene ind i billedet.

– Tilblivelsen af Tejn Havnehuse (byggeriet begyndte i slutningen af 2021 red.) gjorde, at vi var nødt til at trække udbuddet tilbage, for vi kunne ikke reparere stenkisten samtidig med opførelsen af Tejn Havnehuse. Det vil sige, at der skulle ske noget omprojektering, og det har trukket i langdrag, siger Jordan Stefan Kaczmarek.

Drænet på havnen

Så langt så godt. Molen er fortsat ikke repareret, og nu skal et rådgivningsfirma endnu en gang undersøge, hvordan projektet skal føres ud i livet, hvor man i øvrigt også skal medregne skaderne, der blev tilført i efteråret.

Kommunen var den 9. januar i år ude at besigtige molen, hvor man blandt andet kunne konkludere tydelige skader på stensætningen, hvor store blokke er faldet ind på midten, og fiberdugen er mange steder blottet og flere steder hullet. Sedimentet der har dækket det er tydeligvis skyllet væk, lyder det i notatet.

Men det andet lukkede punkt på udvalgsmødet i sidste uge er et nyt projekt. Etableringen af dræn på Tejn Havn er blevet en nødvendighed, efter at man i forbindelse med byggeriet af Tejn Havnehuse hævede terrænet på grunden.

Problemet er, at når blæsten raser fra nordøst, og bølgerne slår ind over molen, kommer der overskyl i området. Og hvor vandet, før havnehusene blev opført, selv kunne finde vej tilbage til havet, er den naturlige vej nu blokeret. Det betyder, at vandet i stedet løber ned til de erhvervsdrivende naboer; særligt smed Mikkel Stenbæk, der driver sin virksomhed på Havnevej samt folkene bag Wonderfestiwall, som har sit lager på havnen.

– Jeg er frustreret og irriteret, men jeg er personligt også lidt irriteret på mig selv. Jeg havde jo egentlig tænkt, at der var taget højde for det her problem, når man begyndte at bygge. Man har jokket i spinaten og lavet en kæmpestor tanketorsk, som har markante følger for alle andre, siger Mikkel Stenbæk.

Mikkel Stenbæk erklærer, at han er frustreret og irriteret. Arkivfoto: Anette Vestergaard

Han fortæller, at man længe har været klar over, at molen ikke var tilstrækkelig, men naboerne er først direkte blevet berørt af det, efter havnehusene kom.

– Så det er faktisk først nu, at man går og bander lidt over, at der ikke er blevet gjort noget ved det. Og nu ligger kommunen og FB Gruppen og diskuterer, hvem der har ansvaret, og vi går bare i baggrunden og tænker: ”Ja, det er sgu meget fint, at I går og diskuterer, men det er altså os, der drukner”.

Du føler måske, at du stolede for meget på, at der var styr på det?

– Ja, præcis. Jeg tænker, at når både kommunen og FB Gruppen har ingeniører og arkitekter til at se på det, så har de vel styr på det. Og det kan undre mig, at alle de her kloge hoveder kan overse noget så simpelt som, at det her vand skal have en vej tilbage til havet. Med alt den viden, man har, gik man alligevel videre med klovnehatten på og sagde: ”Det går sgu nok, og der kommer nok aldrig bølger på havet igen”, lyder det fra Mikkel Stenbæk, der møder opbakning fra formanden for Wonderfestiwall, Daniel Mühlendorph.

– BRK har i meget lang tid har vidst, at molen ikke er i orden, og at det her område er særlig udsat, og så giver man samtidig tilladelse til at hæve grunden ved siden af med næsten to meter. Den kombination er grunden til, at vi har fået den oversvømmelse. Det var ikke alene stormfloden. Tre måneder efter stormfloden fik vi også vand, hvor det var ved at gå galt igen, siger Daniel Mühlendorph og fortsætter:

– Jeg føler, at BRK bærer et kæmpe ansvar i at få løst det her, og jeg synes også, der er blevet givet nogle tilladelser på en baggrund, der ikke er helt okay. Vi stolede jo 100 procent på, at der var en løsning på det. Når jeg finder ud af nu, at den der mole for eksempel slet ikke er vedligeholdt, så bliver jeg rigtig harm. Folk er ikke helt ærlige, og det er det, jeg er ved at miste fatningen fuldstændig over.

Ikke en kystsikring

Ifølge anlægskoordinator Jordan Stefan Kaczmarek er det dog vigtigt at understrege, at der er tale om to særskilte projekter, og den planlagte reparation af molen vil ifølge ham ikke alene afhjælpe problemet.

– Det vil det ikke. Moleprojektet omhandler kun at sikre den stenkiste. Når det er afsluttet, og dækmolen er gjort højere eller bredere, så er der ikke nogen garanti for, at der ikke kommer overskyl. Jeg kan faktisk næsten med garanti sige, at der stadig vil komme overskyl, siger anlægskoordinatoren.

Han tilføjer, at kommunen ikke har mulighed for at gøre, hvad som helst i området. Det skyldes, at Kystdirektoratet ikke betegner strækningen som værende en kystsikring. I stedet betragtes strækningen som værende en del af havnens dækværker, hvilket vil sige, at man for eksempel ikke må bygge ud eller op ad, forklarer Jordan Stefan Kaczmarek.

– I et samarbejde med Kystdirektoratet kigger man nu på, om den her strækning skal omkvalificeres til en kystsikring. Men indtil da kan vi ikke bare gå over til vores miljøafdeling og sige, at vi har behov for at gøre det og det.

Sådan så det ud så sent som i januar på Tejn Havn. Foto: Mikkel Stenbæk

Han har dog fuld forståelse for den kritik, som de erhvervsdrivende naboer har; særligt med tanke på, at man har maskiner stående for flere millioner kroner, som tilfældet er hos Mikkel Stenbæk.

– Stormen var i oktober, og vi skriver april nu, så det går langsomt, og de så selvfølgelig helst, at der bare lå et drænrør, så jeg har fuld forståelse for den frustration. Hvis jeg var smed, havde jeg reageret på samme måde. Ingen tvivl om det.

Efterlyser midlertidig løsning

Netop det omtalte drænrør og besværligheden i at etablere det, er de to parter ikke helt enige om.

På den ene side mener Mikkel Stenbæk og Daniel Mühlendorph, at man burde sætte i gang med det samme, så der i det mindste var en midlertidig løsning på problemet, som uundgåeligt bliver aktuelt til efteråret, når stormene igen vil rase.

– Vi har brug for noget aktion nu, men vi har fået alle mulige mere eller mindre fornuftige forklaringer på, hvorfor det her dræn ikke bare lige kan laves. Det er lidt nogle forklaringer, hvor vi sidder tilbage og tænker: ”Hvad snakker de nu om?”

– Det er dødfrustrerende. Vi har joket lidt med det, men man begynder mere og mere at overveje, hvad straffen egentlig vil være, hvis man graver et hul for at lægge et dræn. I oktober kostede det os 700.000 hos stormskadeforsikringen, så jeg kan godt overse et par småbøde for at være en balladefyr, hvis det er det, der skal til, siger Mikkel Stenbæk.

Ifølge Jordan Stefan Kaczmarek er det nemmere sagt end gjort at lægge et dræn i det pågældende område. Dels fordi man har kendskab til, at området har været forurenet, og dels fordi der ikke er nok niveauforskel til, at vandet af egen drift kan blive ledet ud til havet igen.

– Og jeg er med på, at virksomhedsejerne ikke er helt enige i den betragtning, men det er sådan, vi ser på det.

Den vurdering har han helt ret i, fordi Mikkel Stenbæk er mildt sagt uenig i, at faldet skulle være problem.

– Der er to meter fald på 70 meters længde. Efter alle entreprenørbøger og alt hvad jeg har af tabeller i forhold til, hvordan væske løber, så er det rigeligt. Man bliver altså lidt langhåret, forklarer Mikkel Stenbæk, der savner et helhjertet forsøg fra BRK på en midlertidig løsning, hvortil Jordan Stefan Kaczmarek svarer:

– Indenfor de rammer, vi har, så gør vi, hvad vi kan. Det er en sag, som fylder meget og optager en stor del af min tid. Men jeg har nogle rammer at arbejde under, og jeg kan ikke tillade mig at overskride de rammer. Men nej, vi er ikke kørt derud med en gravko og begyndt at grave et hul, siger anlægskoordinatoren og tilføjer:

– Den midlertidige løsning nu her er, at beredskabet har lavet en indsatsplan, som går ud på, at DMI varsler, når de kan se, at en tilsvarende hændelse vil finde sted inden for 48 timer. Det lyder meget ligetil, men det er ikke noget, beredskabet bare lige gør.

Er det din overbevisning, at man kunne eller burde have løst noget af det her, inden byggeriet af havnehusene startede?

– I bagklogskabens lys kan du måske godt sige, at man skulle have tænkt tanken i forhold til, hvad det betød, når man hævede terrænet. Det havde i hvert fald gjort sagen nemmere. Man skulle nok have tænkt tanken, men jeg kan ikke give dig et endeligt svar, siger anlægskoordinatoren, der ikke selv var med til at give tilladelsen til havnehusbyggeriet i 2021 og derfor har svært ved at udtale sig om netop det. 

Fanget i den kommunale proces

Fælles for naboerne til Tejn Havnehuse er, at de nu føler sig fanget i et spil, hvor det er svært at gøre meget andet end blot at se til.

– Vi er jo modvilligt blevet fanger i sådan et kedeligt dumt spil. Der er gået bureaukrati i den, og alle skal sikres mod at stå med ansvaret for et eller andet. Vi kan brokke os, det har vi også gjort, men der er ingen af os små dødelige mennesker nede på Tejn Havn, som kan tage en slåskamp op med et firma som FB Gruppen, hvis vi ville det. Vi når dårligt til retshuset, før regningen er så stor, at vi er gået på røven, siger Mikkel Stenbæk og bakkes op af Daniel Mühlendorph, der købte lagerhallen i efteråret 2021 – inden havnehusene var bygget.

– Jeg siger ikke, vi har købt katten i sækken, men vi har i hvert fald købt noget, som er mere udsat, efter man har bygget de her huse. Og jeg kan garantere for, at i det øjeblik, der kommer vand igen dernede, og det på nogen måde kommer til at betyde skader for Wonder, Mikkel og hans firma eller andre dernede, så bliver vi nødt til at tage nogle andre midler i brug. Jeg synes allerede, vi strækker os langt ud over, hvad vi skal i forhold til, hvem der har forpligtigelsen dernede.

For nylig havde Mikkel Stenbæk besøg af borgmester Jacob Trøst (K) på havnen, hvor Mikkel Stenbæk med egne ord for første gang fik lagt svesken på disken og gjort klart, hvad hovedproblemet er; BRK har ikke pengene.

– Jeg var oppe for at se det med egne øjne og høre, hvilke ideer Mikkel havde til det. Og så har jeg holdt et møde med min egen administration for at høre, hvor vi er i det her. Problemet er, at vi i vores havne har et vedligeholdelsesefterslæb på i omegnen af 70 millioner kroner, siger Jacob Trøst.

– Og lige efter vi har sat underskriften på budgettet, kommer der så den her stormflod, som giver yderligere skader. Vi er bare sårbare, for vi er en lille kommune, og vi har rigtig mange kyster og havne. Det presser organisationen, fordi ud over alle skaderne er der også stadig en drift, der skal klares.

Forsigtig med at placere ansvar

Borgmesteren understreger, at arbejdet med at finde en midlertidig løsning er i gang, men han forstår også frustrationen over den langsommelige proces, som den kommunale kan være.

– Man vil gerne have, at der sker noget i morgen, og der kan man godt opleve det kommunale system som tungt, fordi der er nogle processer, vi skal følge. Så snart man skal ud at finde nye penge, skal de bevilges og behandles politisk.

Hvad tænker du om kommunens ansvar, når man på den ene eller anden måde har været med til at skabe et problem, som nogle naboer nu bøder for?

– Jeg er lidt forsigtig med at placere et ansvar for lige netop den her sag, men generelt er kommunen ansvarlig for, at alt infrastruktur på kommunal grund fungerer. Men jeg bliver også nødt til at gentage, at vi oplevede så mange omfattende skader tilbage i oktober, og det tager bare tid, for det er en lang liste, man skal igennem, forklarer Jacob Trøst, der i første omgang vil afvente den rapport, som et eksternt firma skal lave for kommunen.

– Det er ikke bare lige at grave et kloakrør, så derfor har man vurderet, at der først skal et eksternt firma ind over. Rapporten skal fortælle os, hvad man kan gøre, og hvad det koster i forhold til det her drænprojekt. Vi skal se, om vi kan nå det ved at følge den normale proces, eller om vi er tvunget til at træffe en her og nu-beslutning.

Tilbage hos Mikkel Stenbæk går man i mellemtiden og forbereder sig på et efterår, der kan blive besværligt.

– Det skulle da være pokkers, om det var sidste gang, at der var både høj vandstand og blæsevejr fra nordøst. Jeg er glad for, at jeg har fået stillet nogle sandsække til rådighed af beredskabet, og så kan jeg i det mindste redde værkstedet – måske.

• Rapport forudså havnehusenes kystproblemer