Sommer er højsæson for farlige skovflåter

Hvert eneste år får mange tusinde danskere en uønsket gæst med hjem efter en tur i skoven.

Det skyldes skovflåten. Det lille insekt udgør i vore dage en farlig risiko for at få en sygdom, hvis den bider sig fast. Ved 98 procent af samtlige angreb sker der intet, men hvis man er en af de uheldige to procent, risikerer man at blive syg. Derfor skal man altid kigge efter skovflåten. Hvis man ser den, skal flåten væk straks. Lad være med at vente til man kommer hjem til en pincet. Riv flåten af med neglene.

De farligste dyr i verden

Verdens farligste dyr er malariamyggen, som hvert år dræber en million mennesker.

Derefter kommer mennesket selv, der dræbes en halv million mennesker på grund af krige og anden ondskab. Afrikas flodheste plejede at have tredjepladsen på listen over største menneskedræbere, men de er i dag overgået af krokodiller, da mennesker bor nær deres levested.

Der er farlige dyr, slanger og insekter i hele verden.

I Danmark regnes skovflåten for det farligste dyr. Af den grund skal man ikke være bange for en tur i skoven. Samlet tilbringer alle danskere cirka 150 millioner timer i naturen, af dem får kun et par tusinde mennesker en grim oplevelse, og kun nogle få hundrede får en alvorlig infektion. Desværre er antallet stigende. Måske er det fordi, at man er begyndt at bruge naturen mere aktivt. Hvis man går ad gode stier, er skovturen ufarlig. I dag løber man gennem skoven, sover i skoven og anvender naturen mere aktivt, end man gjorde før

På næsten hele jorden er der farlige dyr.

Der lever vildsvin i de skånske skove og ulve og bjørne i Nordsverige. Der findes også mange ulve i Vestjylland, det er tyske ulve, der er løbet over grænsen. I det sydlige Europa er der giftige skorpioner, i Nordamerika klapperslanger, og kobraslanger i Asien. I Østgrønland har de farlige isbjørne. Der er særlig mange farlige dyr i Afrika, og i havområder i troperne myldrer det med farlige hajer samt giftige brandmænd. Alle tropiske regnskove har farlige slanger, frøer og giftige edderkopper.

Danske farlige dyr

Danmark er nok det land i verden med færrest farlige dyr.

Der er naturligvis mange irriterende smådyr; myg, edderkopper, hvepse og hugorme – den eneste giftslange i landet. Hugorme ses sjældent, de flygter hurtigt og bider kun som selvforsvar. Samtidig har gifttænderne kun en længde på fire-fem millimeter, så tykke strømper og sko er god beskyttelse. Ydermere svarer hugormebid kun til et hvepsestik, men sker det, skal man for en sikkerheds skyld opsøge en læge.

Skovflåtens sygdomme

Engang kaldte man flåter for tæger og så dem som irriterende men uskadelige.

En tæge er et uskadeligt insekt med seks ben, flåter har otte ben. Den mest almindelige sygdom fra flåten er neuroborreliose, en bakterie der overføres fra mus til flåter og herfra til mennesker. På Statens Serums Instituts hjemmeside står der, at cirka 15 procent af alle skovflåter er inficeret med borrelia, mange mennesker får dog slet ikke symptomer.

De røde udslet kan behandles med penicillin. I meget sjældne tilfælde kan det medføre, at bakterierne når nervebanerne og forårsager en neuro borreliose der kan være invaliderende.

En anden sygdom er den farlige TBE-virus.

Den kaldes også Tick-borne encephalitis, der kan medføre slem hjernebetændelse. Der findes en vaccine mod sygdommen, men der er ingen behandling. Virussen overføres til mennesker med flåtens spyt, og desværre stiger antallet af smittede. Måske skyldes det klimaforandringer. Heldigvis er antallet af smittede lavt. Ifølge Nanna Skaarup Andersen, der er klinisk læge i mikrobiologi, var der i 2023 kun 12 personer smittede i Danmark

Den dødelige jagtflåt

Skovflåten er den mest udbredte flåt art i Danmark.

Men her findes også andre arter. Det drejer sig blandt andet om den store engflåt fra syden, der er kommet til landet med trækfugle.

Den dødelig giftige jagtflåt er en anden ny flåt. Af den er der kun set tre i Danmark, mens der i Sverige i 2023 blev fundet 41. Selv om det er små tal, skal man være på vagt, for jagtflåten kan have den Krim-Congo hæmoragisk febervirus, der stammer fra afrikanske rotter. Den væmmelige flåt kan kendes på sine røde og gule ben, og den er dobbelt så stor som vores skovflåt.

Skovflåtens liv

I skovflåtens korte liv får den tre måltider blod af i løbet af tre vokseperioder.

Larverne er ikke til gene for mennesker, men suger blod fra mus, der måske er smittede. I den næste periode får de fire ben, og suger blod fra hunde, rådyr, fugle og mennesker. Den har et sort hoved med rød bagkrop. I løbet af året udvikler den i alt otte ben.

Derefter sidder hunflåten og venter på det sidste måltid blod, nogle gange i flere år. Hannen er sort og suger ikke blod.

Når hunflåten skal lægge sine 3000 æg, kræver det meget energi, den suger meget blod og øger sin egen vægt 600 gange, så den ligner en lille ballon. Næste år udvikles æggene til små skovdjævle, hvis de ikke bliver ædt af fuglene.

Skovflåterne lever som regel i højt græs – helst i skygge. De reagerer på lugt og bevægelser. Nogle mennesker får aldrig flåter, andre får mange. Skovflåterne må synes, at de sidste har en bedre lugt.

Når skovflåten skal suge blod, borer den sine munddele ind i huden og overfører spyt, der virker som lokalbedøvelse, samt et stof der hindrer blodet i at størkne.

Trods sit dårlige ry er skovflåten en omhyggelig fætter. God sommer ude i naturen.