Støtte gør det muligt at fortsætte positiv udvikling

Støtte gør det muligt at fortsætte positiv udvikling
ASG-Volley har fået nye bolde og andre rekvisitter og håber dermed at kunne fortsætte den positive udvikling, klubben er inde i. Eget foto
NOTITS | SPORT | 3. MAR • 15:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | SPORT | 3. MAR • 15:00

Formanden håber, at de nuværende medlemmer udvikler sig, og at nye ansigter kommer til, så flere kan opleve fællesskabet.

Antallet af deltagere er steget fra 11 til 32, og nu får de bedre muligheder for at udvikle sig.

Der er tale om ungdomsspillerne i ASG-Volley, som får bedre træningsmuligheder takket være støtte fra DIF og DGI's foreningspulje.

Med støtten kan klubben købe 14 nye bolde og andet udstyr, som ifølge formand Peter Kure gør det muligt for ASG-Volley at tilbyde de unge spillere de rigtige rekvisitter, så de kan udvikle deres sportslige kunnen.

– Vi håber, denne bevilling kan være med til at fastholde og også få vores afdeling til at vokse, så flere kommer til at opleve det fællesskab, en holdidræt giver, når man er sammen til træning og på rejser til stævner i det øvrige land, fortæller han i en pressemeddelelse.

I januar 2024 deltog 11 unge i klubbens volleytræning. Nu deltager 16 piger og 16 drenge fra 7. klasse til 10. klasse.

Både Peter Kure, de 32 ungdomsmedlemmer og klubbens 16 motionsspillere glæder sig til at komme i gang, med de nye rekvisitter, og de håber at se en masse nye ansigter i foreningen.

De nye bolde og rekvisitter bliver delt med Kongeskærskolen, så endnu flere børn og unge får glæde af bevillingen, fortæller Peter Kure.

FÅ ABONNEMENT