Flytning skal gøre det nemmere for unge at vælge

Flytning skal gøre det nemmere for unge at vælge
Flytningen til Campus Bornholm kan gøre det nemmere for elever i 10. klasse at overskue de uddannelser, de kan vælge imellem. Foto: Marine Gastineau
UDDANNELSE | 3. MAR • 15:30
Henrik Nielsen
Journalist
UDDANNELSE | 3. MAR • 15:30

At 10. klasse rykker ind på Campus Bornholm, skal gøre næste skridt i uddannelsesvejen synlig og tilgængelig for de unge.

I næste skoleår rykker 10. klasse ind på Campus Bornholm. Det skal gøre det nemmere for de unge at tage næste skridt.

Beslutningen er truffet af kommunalbestyrelsen og gennemføres i et tæt samarbejde mellem Campus Bornholm og regionskommunen, som begge ønsker at styrke kvaliteten og samspillet i de unges uddannelsesforløb.

Velfærdsdirektør Trine Dorow i kommunen og campusdirektør Martin Lasse Hansen Sieben fortæller, at man samler 10. klasse på Campus Bornholm for at styrke overgangen til ungdomsuddannelserne og gøre de unges næste skridt mere konkret og nærværende. På Campus bliver 10. klasse forankret i et samlet miljø af ungdomsuddannelser, hvor næste skridt i uddannelsesvejen er synligt og tilgængeligt, men den bliver en selvstændig enhed med en tydelig pædagogisk retning.

– Det bliver et tydeligt, fagligt fokuseret tilbud, hvor vi sikrer høj kvalitet, klare rammer og en stærk sammenhæng i de unges uddannelsesforløb, siger de to direktører i en pressemeddelelse.

Medarbejderne på 10. klasse bliver en del af Campus Bornholms samlede undervisningsfællesskab, hvilet giver mulighed for systematisk samarbejde på tværs af uddannelser, fælles kompetenceudvikling og videndeling.

På Campus får 10. klasse betegnelsen CB10.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT