Demokratiet har brug for en hånd

NOTITS | POLITIK | 2. MAR • 14:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | POLITIK | 2. MAR • 14:00

Det kræver mange mennesker at gennemføre et folketingsvalg. Derfor søger regionskommunen folk, der ønsker at give en hånd til demokratiet på valgdagen.

Der er brug for valgtilforordnede, som møder på et valgsted og hjælper med de opgaver, der er.

Som tilforordnet hjælper man blandt andet med at tage imod valgkort, udlevere stemmesedler og tælle stemmer op, når valgstedet lukker.

De valgtilforordnede skal være til stede på valgstedet hele dagen. Der er mulighed for pauser og hvile, men de må ikke forlade valgstedet, før stemmerne er talt op, og alt er afsluttet. Kommunen sørger for forplejning, og som tilforordner modtager man en godtgørelse på 920 kroner.

Man skal være mindst 18 år, bo på Bornholm og have stemmeret. Man kan ansøge om at blive valgtilforordnet på kommunens hjemmeside.



FÅ ABONNEMENT