Sådan kan man bruge 40 millioner kroner på Hasle Havn

Vision om kulturhavn i Hasle er en del af udviklingsplan.

Niels-Jørn Jensen fik en speciel opgave, da han blev inviteret med i det nye turismeudviklingsråd i Hasle.

– Jeg skal komme med et oplæg til, hvad Hasle Havn kan bruges til, og hvad man i den forbindelse kan bruge 20-40 millioner kroner på, fortæller Niels-Jørn Jensen, da han ved repræsentantskabsmødet i Hasle og Omegns Byting præsenterer sine ideer under arbejdstitlen "Hasle Kulturhavn".

– For mig er der ingen tvivl om, at hvis vi skal have gang i Hasle, skal hjertet banke på havnen, for den er kernepulsen, siger Niels-Jørn Jensen.

Niels-Jørn Jensen, der i mange år har arbejdet hos Brødrene Anker, er oprindelig haslebo, men bor nu på Hammer Fyr. Han har stor interesse for blandt andet lokalhistorie og søfart, og han er aktiv i foreninger som Foreningen Bornholm og Frejas Venner (som støtter bevarelsen af skonnerten Freia, der ligger i Hasle Havn).

Niels-Jørn Jensen mener, at der ligger et stort turistpotentiale i den maritime kulturarv, og at det er oplagt, at Hasle her skal være et center, fordi man her har ledig kajplads.

Bevaringsværdige både

Hovedtanken i projektet, som altså indtil videre kun er ideer, er at gøre havnen til en kulturhavn ved at friholde kajarealer til bevaringsværdige både.

Niels-Jørn Jensen understreger, at han ikke kun tænker på gamle træbåde, men at det eksempelvis også kan være fiskekuttere, som er på vej til ophugning. De bliver også historie nu, pointerer han.

Det nuværende bådmotormuseum Columbus skal bygges sammen med et maritimt værksted, der skal etableres bedding og slæbested, rigger og sejlloft skal etableres i en ny bygning med plads til de lange master.

En bådebygger har allerede vist interesse for at gøre Hasle til sin base.

I et energihus skal det handle om nye energitiltag med blandt andet undervisning af skolebørn.

Klinkertoget skal tilbage

Endelig er der ideen om at få "klinkertoget" tilbage til Hasle. Det var toget, som kørte på Bornholms første jernbane, en 3,3 kilometer lang strækning mellem Hasle Klinker og Chamottestensfabrik og Hasle Havn. Toget fragtede fliser, ovnkakler og klinker med videre fra fabrikken ude i skoven til skibe i havnen.

Efter at toget var taget ud af drift som godstog, genopstod det i 1959 som persontog ved Sildefesten. Sildetoget var herefter en stor succes i nogle år, hvor det blandt andet kørte deltagerne i Miss Sild-konkurrencen til festpladsen. I 1963 blev det dog proklameret, at toget kørte for sidste gang, fortæller en gammel haslebo, Rudy Hassing, i bladet Hasle Nyt.

Rudy Hassing står nu i spidsen for at få toget tilbage til Hasle. Det har siden 1971 været ejet af vognmand Jørgen Andersen, Bornholmerbussen. Han etablerede en jernbane på sin grund – Stormose Jernbane – i Smørum på Sjælland.

Jørgen Andersen døde sidste år, og nu er håbet, at lokomotivet samt 500 meter skinner kan vende tilbage til Hasle.

– Det kan lade sig gøre, mener Niels-Jørn Jensen.

Udviklingsrådet i Hasle mødes i denne uge, og ideerne munder måske ud i, at der skal holdes et borgermøde.

Udviklingsplan for turismen

Etableringen af et turismeudviklingsråd i Hasle er en del af "Udviklingsplan for turismen på Bornholm frem mod 2030".

Udviklingsplanen er finansieret af Destination Bornholm i samarbejde med Bornholms Regionskommune, Dansk Kyst & Natur Turisme, Danmarks Erhvervsfremmestyrelse.

Planen har tre nedslagsområder – Aakirkeby, Nexø Havn og Hasle.

De tre områder er valgt, da de rummer et nyt og uopdyrket potentiale.

Planerne for, hvad man ønsker skal ske, udarbejdes i tæt samarbejde med de tre områders lokale aktører.

Formålet er blandt andet at sprede turismen om sommeren og aflaste nordkysten.